Forelskelse er en stærk kraft, der kan gøre os meget lykkelige, men som også kan bringe os ud af fatning og på afveje, så vi nærmest bliver som besatte.
Tempererede følelser er varme, men ikke for varme. De er afbalancerede. Foto: Ian Dooley
Forelskelser og andre stærke følelser tager let magten fra os og bringer os ud af balance. ”Tempererede følelser” er derimod afbalancerede og i god overensstemmelse med din fornuft og realitetssans. Herunder får du fire eksempler på, hvordan følelser tempereres i praksis. Det kan være rigtig godt at kende de fire metoder, fx hvis du er ulykkeligt forelsket.
Jeg omtaler det som ”tempererede følelser”, når vi får en
vis grad af bevidst styring ind i vores seksuelle eller romantiske impulser, og
fx kan fravælge en forelskelse.
Ordet temperere bruges, fordi det er en proces, hvor vi
afpasser vores følelser. Vi tænder eller slukker så at sige for varmen og opnår
derved den rette temperatur i den givne situation.
En stor del af parforholdets dynamik ligger på den ubevidste skyggeside. Foto af Everton Vila.
Hvorfor tiltrækkes vi nogle gange af typer, som vi tilsyneladende passer dårligt sammen med? Det lyder irrationelt, men giver god mening, hvis man forstår forelskelsens dynamik på baggrund af C. G. Jungs begreb om ”skyggen”. Så kan forelskelse ses som et ønske om at forenes med en skjult side af os selv.
Forelskelse og tiltrækning er ofte lidt af et mysterium.
Hvorfor var det lige ham eller hende, du blev forelsket i? I nogle tilfælde kan
det nærmest virke fornuftsstridigt, hvis vi kommer ind i dårlige forhold.
Måske er der en rigtig god, skjult, grund. For at illustrere
det skal vi kigge på forholdet imellem to personlighedstyper, nemlig
”sammensmeltere” og ”isolatører”.
Ulykkelig kærlighed er ofte forbundet med et mønster, hvor vi gentagne gange bliver forelsket i dem, vi ikke kan få eller, som behandler os dårligt. Foto af Kristina Tripkovic.
Herunder gennemgår jeg, hvad det vil sige, at blive forelsket i de forkerte, hvordan du slipper det mønster, og hvorfor det i det hele taget opstår. Det er et stort emne, som der kan siges meget mere om, så artiklen er kun ment som en kort introduktion. Til sidst får du links til, hvor du kan fordybe dig mere i emnet. Du er også meget velkommen til at bestille en tid, hvis du har brug for hjælp.
Hvem er de forkerte?
At forelske sig i de forkerte kan betyde, at du vil have dem, som du ikke kan få, eller kun kan få halvt. Fx fordi de allerede er taget, holder dig hen eller kun vil være venner. Begrebet om de forkerte kan også dække over, at du gentagne gange kommer ind i parforhold, som er dårlige eller usunde for dig. Du bliver fx såret og nedgjort eller det, der er værre.
Der er rigtig mange, som oplever noget i den retning, så det er et udbredt fænomen. Du er bestemt ikke alene.
Man kan sige, at der findes to former for kærlighed i vores liv, den romantiske og den spirituelle. Den sidste er specifikt menneskelig, men vi har den første tilfælles med dyrene.
Begge former for kærlighed er tilstede i vores liv samtidig, men som det fremgår af ovenstående liste er de hinandens modsætninger.
Se videoen på YouTube for at blive klogere på, hvad vores dobbelte natur betyder for dit kærlighedsliv.
Hermed bydes du også velkommen til min nye YouTube kanal 🍾🎈🎇🎉
Hvis du er god til at temperere følelser, vil det være lettere for dig at møde den rigtige og få held i kærlighed. At temperere følelser betyder ikke, at de undertrykkes, eller at du er kølig og distanceret. Tværtimod baserer det sig på, at du kender og forstår dig selv, din seksualitet og egne følelser så godt, at du kan finde den rigtige balance imellem fornuft og følelse.
Du kender din egen lyst, og du mærker det, hvis du har følelser for en anden person, men du kan også lægge den passion og de følelser tilside, hvis de ikke er afstemte, dvs. hvis den anden person ikke er klar til at modtage dem (her og nu). Så tempererede følelser er et udtryk for både følelsesmæssig og social intelligens.
Jo flere udsagn, hvor du i det store og hele kan svare ja, jo bedre er du til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Som en tommelfingerregel vil jeg sige, at du mestrer den disciplin godt, hvis du kan svare ja til mindst 15 udsagn. Hvis du ligger mellem 10-15, så er der plads til forbedring, og nok noget du skal have kigget på. Hvis du ligger under 10, vil jeg anbefale dig at gøre noget ved det, for så vil du formentlig være meget udsat for at ende i ulykkelige forelskelser og/eller dårlige forhold.
Husk, at det ikke er nogen skam, hvis du ikke er så god til den disciplin! Men det kan være et wake up call for dig og anledning til, at du gør noget ved det. Hvis du ikke er god til det nu, så kan du blive det.
Tæl op til sidst
Du skal selv holde styr på, hvor mange udsagn du har afkrydset (tæl det op til sidst). Når du trykker “vote”, forsvinder dine egne svar, og du kan i stedet se, hvad alle deltagere har svaret tilsammen.
Var der mindre end 15 udsagn, du kunne sige ja til? Så kan du nok blive bedre til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Testen er kun et fingerpeg, det er dig selv, der afgør, om du har brug for at forbedre den evne.
➡ Få hjælp ved en individuel session, du kan kontakte mig via formularen herunder! Se tilbud og priser.
Indlæg på singlespot.dk d. 18. marts 2017 af Jens W. Pedersen
Hvordan opstår en ulykkelig forelskelse? Og hvordan slipper du af med den igen? Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.
Kender du det med at møde en et tilfældigt sted og tænke ”wow” og opleve, at der er en eller anden forbindelse imellem jer?
Men så fuser det ud i ingenting, fordi det sociale rum ikke indbyder til, at I kommer i kontakt med hinanden – der på gaden eller i toget eller supermarkedet ved du ikke, hvordan du skal overskride den kløft af sociale konventioner, som siger, at her taler vi altså ikke sammen.
En kvinde krydser min vej
I forrige uge gik jeg i mine egne tanker på Strøget i København. Da jeg kom til Gammel Torv, blev min opmærksomhed pludselig fanget af en kvinde, som krydsede min vej. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vendte mig spontant om, og vi kiggede hinanden direkte i øjnene. Så smukke øjne!
Jeg skulle have sagt et eller andet, måske bare ”hej”, men jeg trak kun let på smilebåndet, vendte mig og gik videre, som om intet var hændt. Pokkers også, sikke et antiklimaks.
Efterlyst kærlighed
På DR3 kørte fornylig en serie programmer med titlen ”Efterlyst kærlighed”, hvor ”modige danskere eftersøger deres ukendte crush”, som det hedder i programomtalen.
Flere af deltagerne havde oplevet den slags kortvarige møder i det offentlige rum, og bagefter kunne de ikke få ham eller hende ud af hovedet.
I løbet af programmerne forsøger de at reparere på det, de aldrig fik gjort i første omgang. Nu vil de finde vedkommende igen, og det skal så vise sig, om det rent faktisk var lynet, der slog ned i form af den store kærlighed.
Er det kærlighed?
Det er al ære værd, at de på den måde opsøger deres held, men I alle tilfældene viser det sig, at de enten ikke kan finde personen igen, eller at interessen ikke er gengældt.
Og vi kan spørge os selv: Jamen, hvis der ikke var noget i det, hvorfor blev de så forelskede? Hvorfor blev de ved med at gå og tænke på den person?
Når de ikke havde heldet med sig, kan det skyldes, at den kærlighed i virkeligheden var noget så banalt og almindeligt som forelskelse i en romantisk drøm. De forelskelser trives nemlig lige præcis der, hvor virkeligheden ikke trænger sig alt for meget på.
F.eks. fordi den anden ikke er til stede, ikke vil have os, er gift eller følelsesmæssig distanceret, kun vil have sex, bor i en anden verdensdel eller om ikke andet så i hvert fald på den anden side af Storebælt.
Besat af romantik
Når en seksuel tiltrækning ikke fuldbyrdes i et fast parforhold, kan den i stedet blive til sværmeriske drømme og udødelig kærlighed a la Romeo og Julie.
Det er særligt i de tilfælde, at vi bliver som besatte og ikke kan få den person ud af hovedet igen. I mangel af samvær med ham eller hende, fodrer vi os selv med fantasier om, hvor dejligt det forhold kunne være, og sådan vokser drømmen og blæser sig op til en ordentlig omgang hjernespind.
Sorg over tabte forhåbninger
Hvis du er som besat af en person, du ikke kan få (helt), er her en lille øvelse, der kan hjælpe. Det er en øvelse i selvkærlighed eller selvhealing.
At give slip på sådan en besættelse er forbundet med sorg. Også selvom I ikke har haft et decideret forhold, for du vil under alle omstændigheder sørge over tabet af de romantiske drømme og forhåbninger. Øvelsen har til formål at drage omsorg for det tab:
Find et behageligt og roligt sted, hvor du kan sidde eller ligge ned.
Vend din opmærksomhed indad, og find det sted, hvor sorgen sidder, f.eks. i brystet eller maven.
Gå nu helt ind i den følelse af sorg, dvs. mærk den i dens kerne eller centrum.
Hvis den flytter sig til et nyt sted, så lader du din opmærksomhed følge med til det nye sted.
Læg mærke til, hvordan sorgen gradvist letter, når din bevidsthed trænger helt ind i den.
Bliv ved så længe, du har lyst.
Denne meditative øvelse er fuldstændig simpel, men mange har svært ved at tro på, at den virker. Du skal ikke prøve på at få sorgen til at gå væk – kun mærke den i dens centrum.
Den lindres automatisk i kraft af bevidsthedens healende evne. Øvelsen gør, at du bedre kan finde ro og være i dig selv. Du kan opleve, at sorgen letter, mens du laver øvelsen, men at den vender tilbage igen senere. Gentag så øvelsen dagligt, indtil din sorg ikke plager dig længere.
Læs om en seksuel besættelse, som fik alvorlige konsekvenser. Og lær, hvordan du slipper forelskelser, som er dårlige for dig.
Annie på 44 år fortæller om en seksuel besættelse og et afhængighedsforhold, der fik hende til at knække fuldstændig. Det endte med en indlæggelse på psykiatrisk.
Læs hendes dramatiske historie, som vidner om, hvor stærke kræfter, der er på spil i en forelskelse, og som viser, hvordan vi kan tænde ekstra meget på den uopnåelige kærlighed.
Der kommer også en liste over de 8 mest almindelige kendetegn på sådan en besættelse, og til sidst får du mine bud på, hvordan man slipper fri.
Det begyndte, da jeg blev skilt fra min ex-mand. Vi havde været sammen, siden vi var helt unge. Jeg kunne ikke finde ud af at være alene, så jeg datede meget og mødte den her fyr, som gerne ville ses, men som ikke ville have en kæreste. Han var typen, der ikke kunne knytte sig til nogen. Det sagde han fra dag et. Men for mig var det som en rød klud, og jeg tænkte: ”Det skal jeg nok få lavet om på!”
Samtidig følte jeg nærmest, at han havde reddet mit liv, for jeg havde det jo elendigt med at være alene. Det var han til gengæld god til, så det fascinerede mig. Vi havde også meget humor sammen, grinede meget, og havde en god tid. Det seksuelle var også fantastisk, det var det, det hele handlede om. Men jeg fik angst, bare han skulle ud og trække noget frisk luft, så var jeg bange for at blive forladt.
Vores forhold blev en kæmpe rutsjetur, der strakte sig over 4 år, hvor vi brød op flere gange, men fandt sammen igen. Men det var som om, jeg aldrig helt kunne få ham, kun i glimt. Når vi havde sex, kunne han fx ikke kigge mig i øjnene. Efter det første halve år var han utro første gang. Det hele ramlede for mig, jeg havde det som om jeg var i et andet univers. Min verden brød sammen.
Men jeg så alligevel igennem fingre med det, og det endte med at være mig, der samlede ham op. Det blev tit sådan, at det var ham det hele handlede om, og jeg skubbede mig selv til side. Jeg prøver at please ham, behage ham.
Jeg blev mere og mere som en skygge af mig selv. Jeg overtog hans værdier og gjorde mig selv dummere, end jeg er, fordi det var som om, at jeg ikke kunne få det, jeg ville have fra ham, hvis jeg var mig selv.
Så flyttede vi sammen. Jeg kan godt mærke, at han går med til at flytte sammen, men egentlig ikke vil. Han flyttede ud igen efter et halvt år, men vi fortsatte med at ses.
På et tidspunkt ringer han og afslutter vores forhold. Det viser sig desuden, at han har haft en anden ved siden af i et års tid. Jeg går i ”koma”. Passer mit arbejde, men overlever kun ved at spise sovepiller, drikke rødvin, tage joints osv. Vilde ting. Jeg dater en helt masse, gør alt hvad jeg kan for at bedøve mig selv.
Vi starter igen med at ses. Så ville han have, at vi skulle date andre, og det gik jeg med til for at holde på ham. Men når vi ringede sammen, var det ligesom at få et skud kokain. Jeg skrev dagbog over vores samtaler. Det eneste jeg kunne tænke på var ham, så til sidst erklærede jeg ham min kærlighed: ”Jeg elsker dig, kan ikke, at du har andre!” Men hans svarede: ”Jeg har aldrig elsket dig. Når du ikke er her, så fylder du ikke noget!”
Der forstod jeg, at jeg var blevet narret, bondefanget. Og jeg følte, at jeg aldrig havde en chance mere hos ham, for nu havde jeg jo lagt kortene på bordet. Efter det tudede jeg i 14 dage og tabte 10 kg. Det endte med, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg var helt fra den, kunne ikke kende mig selv. Gjorde ting, som slet ikke er mig, stak bl.a. af fra afdelingen og rendte rundt på en kirkegård.
Når jeg fortæller om det nu, er det virkelig underligt, hvordan jeg kunne fanges så meget ind af ham. Jo, mere han fjernede sig, jo større blev mit begær. Men det slår mig, at jeg måske dyrkede afvisningen, opsøgte den. Jeg kunne jo ikke holde de afvisninger ud, men samtidig var det som om, at de skulle være der, for at jeg kunne tænde.
I perioder, hvor jeg datede andre, mødte jeg også gode mænd, som ikke havde tilknytningsproblemer, men de virkede kedelige. Måske fordi jeg så ikke kan få det drama. Han sagde på et tidspunkt til mig, at hvis han havde tilbudt, at vi skulle gifte os, så havde jeg sikkert ikke villet. Så han havde også på fornemmelsen, at jeg var forelsket i en drøm, afhængig og besat, men i virkeligheden var det ikke ham, jeg ville have.
Kendetegn på en seksuel besættelse
Så vidt Annies historie, der er en klassisk fortælling om at ville have en, som du ikke kan få. Det er et ekstremt tilfælde, men har alle de helt almindelige kendetegn, som kan opsummeres i følgende punkter:
Det er typisk, at processen sættes i gang af, at vi er i krise eller har det dårligt med os selv og vores dagligdag. Der er et element af flugt eller eskapisme i det.
For at bekræftes ønsker vi at opnå den andens kærlighed.
I sådan en proces mister vi os selv, fordi vi i vores jagt på de bekræftelser tilpasser os alt for meget og glemmer, hvem vi selv er.
Det er også typisk, at Annie indfanges af, at hun kan få ham halvt – det animerer os og gør, at vi holdes til ilden. Besættelsen vedligeholdes af de skiftende signaler. Det, at vi ikke kan få den anden helt, er blot som at hælde benzin på bålet.
Det, du rent faktisk kan få, forekommer til gengæld kedeligt.
Disse historier har typisk et dramatisk vendepunkt. Tit er det der, hvor vi er kommet helt ud til kanten og indser, at nok er nok. Vi kan ikke længere fortsætte ud af det samme spor.
Det er også ofte på det tidspunkt, at du giver slip på en myte eller indbildning, fx dit håb om, at den anden også elsker dig eller forestillingen om, at kærlighed overvinder alt.
Der vil typisk være sorg forbundet med at slippe den forelskelse, men når den er helt overstået, står du tilbage og undrer dig: ”Hvorfor pokker var jeg så optaget af den person?”
Annie har selv haft det på fornemmelsen undervejs, og hun siger det i sine efterfølgende refleksioner: Hvis hun havde fået ham helt, havde hun måske ikke været så interesseret, når det kom til stykket. Men fordi hun netop ikke kan få ham helt, kan hun blive ved at drømme de samme hede drømme. Hun er besat af at jagte den umulige drøm. Når hun får lidt af den, fx bare i kraft af en telefonsamtale med fyren, er det som et skud kokain, så den besættende forelskelse er en form for afhængighed.
Slip besættelsen!
Hvis du selv befinder dig i en lignende situation, så er der forskellige ting, du kan gøre. Det vigtigste er nok, at du gennemskuer situationen og forstår, at den er en illusion, dvs. din store forelskelse er ikke i ham eller hende, som du er besat af, men i en drøm, som du har ”projiceret” ud på den person. Du har altså lagt al din kærlighed over på den person, og forbinder ham eller hende med den største lykke. Så det at forstå og gennemskue, at det er noget, du selv har skabt, er punkt nr. 1.
I den forbindelse kan det være en ide at gennemgå din historie over forelskelser, og se et mønster i, hvem du tiltrækkes af. Det er punkt 2. Hvis du fx den ene gang efter den anden, har været interesseret i en, du ikke kunne få eller kun kunne få halvt, så bliver det mere tydeligt for dig, at det er det, der sker.
Punkt 3 er at lægge den besættelse fra dig, slippe tankerne, og så vidt muligt koncentrere dig om noget andet. Det er nemmest, hvis du distancerer dig fra personen. For at få ham eller hende helt ud af dit system, må du opgive kontakten eller i hvert fald holde den på et minimum. For nogle hjælper det også at gå i byen eller date en anden, fordi de på den måde kan dirigere deres erotiske energi ud i en ny retning.
Hvis du har svært ved at slippe, fordi du er i tvivl om, hvad den anden føler, kan du fremprovokere et vendepunkt ved at konfrontere ham/hende: ”Vil du mig? – ja eller nej!” Forlang et klart svar. Det kan medvirke til at skære igennem alle de forvirrede tanker. Du opnår klarhed, så du kan komme videre.
Punkt 4 er at lade tiden gå, for jo længere tid, der går, hvor du ikke ”fodrer” din besættelse, jo mindre fylder den. Den er som en ballon, der er lige ved at sprænges, fordi du har pustet så meget luft ind i den i kraft af alle dine forelskede tanker. Som tiden går, siver luften stille og roligt ud af ballonen igen. Til sidst slipper magien op, og du forstår ikke længere, hvorfor du var så optaget af ham eller hende.
Indlæg på singlespot.dk d. 14. december 2016 af Jens W. Pedersen
Mange af os singler har fastlåste mønstre, når vi går ud i verden og leder efter en kæreste.
Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i det nye år holder han foredraget “Kærlighedens mønstre” i København. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:
Kender du også følelsen af, at du kommer ud for de samme ting igen og igen, når du dater – at du f.eks. gang på gang bliver afvist, føler dig invaderet, distancerer dig, finder de forkerte eller bliver såret? Det er der en grund til.
Psykologer antager, at i perioden fra du er 0-5 år, får du 50 procent af din følelsesmæssige “programmering”, fra du er 5-8 år får du 30 procent mere, så allerede der er 80 procent af din “programmering” fastlagt. Fra 8-18 får du så 15 procent oveni.
Inden du blev atten og flyttede hjemmefra, havde du dermed allerede 95 % af din følelsesmæssige programmering med i bagagen og dermed det mønster, som dit kærlighedsliv følger.
Derfor er det mønster også sejlivet. Det er som en skabelon, der er lagt ind i dit følelsesliv, og som definerer dig psykologisk set. Men du kan “hacke” dine mønstre, hvis du bliver bevidst om dem.
Skræl lagene af mønstrene
Dit mønster er som et løg, hvor du kan skrælle lag af og i takt med, at du gør det, kommer du mere og mere ind til kernen af, hvad kærlighed er. Du hænger mindre fast i dit mønster og frigør dig gradvist fra det. Jo flere lag du skræller af, des lettere bliver det.
For at illustrere det kan jeg bruge mig selv som eksempel. Allerede som 20-årig var jeg klar over, at jeg ikke kunne have et parforhold. Jeg havde prøvet gentagne gange, men det gik ikke i mere end en måneds tid eller to, så blegnede min forelskelse helt. Undtagen hvis hun ikke længere var interesseret i mig, for så blev jeg bare endnu mere vild med hende.
Jeg var altså kun interesseret i dem, jeg ikke kunne få, og man kan jo ikke have et forhold, hvis ens evne til at være i det er afhængigt af, at den anden ikke vil. Men for mig var romantisk kærlighed lig med lykke, så da den drøm brast, oplevede jeg det også sådan, at lykken dermed blev et lukket land.
Mist ikke dig selv i et forhold
Som regel omtaler jeg det mønster i datid. Det er da også sandt, at jeg i mellemtiden har haft et flerårigt forhold, og normalt bliver jeg ikke længere forelsket i nogen, jeg ikke kan få. I sommers havde jeg imidlertid en oplevelse, som mindede mig om, at mit mønster stadig hænger ved.
Jeg mødte en pige, som udsendte skiftende signaler, og det er en farlig cocktail for sådan en som mig. Jeg anspores af hendes ”ja” og tænder på hendes ”nej”, så der kan virkelig fyres op under den ild.
Det er yoyo-forholdets dynamik. Når hun signalerede ja og altså viste sin interesse, blev jeg glad. Når hun så skiftede og signalerede et nej, f.eks. ved at virke kølig eller distanceret, så blev jeg utryg og ked af det.
Men eftersom vi mennesker gerne vil være glade og undgå det modsatte, så opstod der et stort ønske hos mig om at opnå hendes bekræftelse. Op- og nedturene får dig til at søge bekræftelserne ekstra meget, og til sidst vil du måske næsten gøre hvad som helst for at få det ja.
På den måde mister du dig selv.
Gennemskuer mønstret nu
For mig var det et deja-vu fra dengang, jeg kun tændte på den uopnåelige kærlighed.
Forskellen er imidlertid, at jeg nu gennemskuer det, imens jeg er i det, og relativt hurtigt vikler mig ud af det igen, og jeg ender ikke i en langvarig depression, sådan som jeg gjorde engang.
Selvom jeg altså stadig har en snert af de gamle tendenser, er jeg ikke et offer for dem længere.
Sådan håndterer du dit eget mønster
Du bliver i stand til at håndtere dit mønster i kraft af viden og indsigt i dig selv. Det er et spørgsmål om, at du forstår, hvad der sker med dig, og hvorfor du gør, som du gør.
Den bevidstgørelse skaber klarhed, indsigt, lys og heling, som trænger ind i din følelsesmæssige programmering, oplyser den indefra og gør, at du gradvist bliver mere gennemsigtig for dig selv, frigøres og får nye valgmuligheder. På den måde integreres fornuft og følelse.
Hvis du vil være mere bevidst i dit kærlighedsliv og de mønstre, som gemmer sig i det, så holder coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersens et foredrag om emnet på Cafe Paint & Chat på Frederiksberg 29. januar 2017.
Hvad gør du, hvis fortiden kaster mørke skygger indover dit kærlighedsliv?
Herunder kan du læse Sandras historie om et kærlighedsliv fyldt med mænd, der ikke var gode for hende, som var voldelige eller negligerede hende. Det er en sigende historie om, at barndommens prægning kan kaste lange skygger indover vores kærlighedsliv, men som også peger fremad og viser, hvordan vi arbejder os ud af den dårlige indflydelse.
I øjeblikket arbejder jeg på min anden bog, der har fået arbejdstitlen “Forelsket i de forkerte”. I den forbindelse har jeg modtaget en del personlige historier, som jeg vil bringe i bogen i en anonymiseret form.
Hermed får du en af de historier til oplysning og måske inspiration, hvis du selv kæmper med et negativt mønster i dit kærlighedsliv!
Sandra på 26 år fortæller:
“Der er en sammenhæng imellem det, der skete i mit barndomshjem, og så mine forhold. Hvis vi havde ondt et sted, sagde min mor: ”Nu stopper du!” eller: ”Det har du ikke!”. Det blev nedgjort, negligeret eller benægtet. Jeg er blevet opdraget til, at jeg ikke måtte lytte til mig selv og mærke mine egne følelser, derfor har jeg heller ikke været i stand til at sætte grænser og sige: ”Det her vil jeg ikke være med til”.
Min første kæreste fik jeg som 14-årig, og vi var sammen i syv år. Han var en fyr, der udadtil var meget forstående og sød, og jeg følte mig meget elsket til at starte med, men med tiden ændrede han sig. Han var utro, men jeg tilgav ham, og vi flyttede sammen, men derefter startede hans vold og trusler. Når jeg var alene med ham, kunne han blive et monster. Alligevel boede jeg sammen med ham i to år.
Til sidst kunne jeg ikke mere og gik fra ham, men kun for at finde en ny, der var ligesådan. Denne gang gik der dog kun et halvt år, så turde jeg ikke mere. Jeg har stadig mareridt med fyr nummer to. I begge forhold var der fysisk vold, men også psykisk, så jeg fik fx at vide, at jeg var grim og tyk.
Flere dårlige forhold
Efter det andet forhold var jeg over en 3-årig periode sammen med flere mænd, som havde misbrug, det var af hash eller computere, som de sad ved døgnet rundt. Der var også fysisk og psykisk vold, men det var dog blevet mindre end i de to første forhold. Derefter var det militærmænd, jeg blev forelsket i – de havde været i krig og var traumatiserede.
Jeg meldte mig ind i hjemmeværnet, og mit seneste forhold var til en fyr, som jeg mødte der. Det gik så godt, jeg følte mig forelsket og var lykkelig. Vi flyttede sammen efter kun 2 måneder, men det viste sig, at han var endnu en knudemand, som havde lavt selvværd, men ikke kunne tale om det.
Jeg kunne heller ikke stole på ham, han løj for mig. På et tidspunkt meldte han sig på dating.dk, men sagde, at det ikke betød noget. Igen følte jeg mig negligeret, ligesom i barndommen, det var det han ville, der talte, men det, jeg ville, var ligegyldigt. Til sidst blev jeg syg af det, fik ondt i maven og kastede op.
Jeg fortjener ikke bedre
Når jeg ser tilbage på det, så vil jeg sige, at jeg har været styret af en ide om, at: ”Jeg fortjener ikke bedre”. Derfor fandt jeg mig i alt for meget. Så det jeg gør nu er, at jeg arbejder meget med mig selv, lærer at sætte grænser og sætte ord på, hvad jeg føler. Fx vidste jeg førhen ikke, hvordan vrede føles, men jeg har fundet ud af, at jeg får ondt i benene og maven af det.
Så på den måde er jeg kommet videre og begynder at kende mig selv, mærke mine reaktioner og finde ud af, hvad jeg vil. Jeg er gået i gang med en liste over, hvad jeg søger hos en kæreste, altså hvilken type jeg vil have.
Nu er jeg også blevet mere klar over, hvad jeg skal undgå, jeg går fx udenom fyre, som er sexfikserede eller har en baggrund i militæret. Det er også et no go, hvis de siger ”jeg elsker dig”, før vi overhovedet har mødt hinanden. Eller hvis de skiftevis skriver til mig, så hører jeg pludselig ikke noget, og så er de på igen. Den slags viser, at de ikke er til at regne med.”
Det du lærer af Sandras historie
Såvidt Sandras historie. Hendes negative overbevisning om, at: “Jeg fortjener ikke bedre” er et af de typiske motiver, vi kan have til at forelske os i de forkerte – se flere eksempler her.
Sandra evnede ikke at sige fra, og derfor kom hun ind i nogle parforhold, hvor hun blev presset til det yderste og til sidst kunne hun ikke mere. Men på den måde lærte hun jo sine grænser at kende og opøvede altså den evne, som hun ikke fik med hjemmefra.
Nu fravælger hun de voldelige mænd, så der er fremskridt at spore, og hun er blevet langt mere bevidst om sig selv og sine følelser. Det træk går igen i de historier, jeg har modtaget: Vi tager ved lære af vores forhold og bliver klogere på, hvad vi vil, og hvad vi skal undgå.
Indsend din egen historie
Hvis du selv har en historie med at forelske dig i nogle, du ikke kunne få, eller som var dårlige for dig, må du meget gerne skrive til mig – især hvis du er mand, for jeg mangler de historier til bogen. Jeg er også særligt interesseret, hvis din historie handler om de mere almindelige tilfælde af ulykkelig kærlighed, hvor der ikke er vold involveret.
Det er vigtigt, at du ligesom Sandra kan reflektere over din egen historie, så du forstår, hvorfor du har været tiltrukket af nogle, som ikke var gode for dig. Du må også meget gerne være klar over, hvad du skal gøre/har gjort for at komme videre, så den viden kan virke som inspiration for andre. Jeg kan hjælpe dig med det, hvis du er i tvivl.
Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid bliver forelsket i dem, du ikke kan få eller i en, som er utro eller nedgør dig.
Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive forelsket i de forkerte, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.
Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.
