Tempererede følelser er varme, men ikke for varme. De er afbalancerede. Foto: Ian Dooley
Forelskelser og andre stærke følelser tager let magten fra os og bringer os ud af balance. ”Tempererede følelser” er derimod afbalancerede og i god overensstemmelse med din fornuft og realitetssans. Herunder får du fire eksempler på, hvordan følelser tempereres i praksis. Det kan være rigtig godt at kende de fire metoder, fx hvis du er ulykkeligt forelsket.
Jeg omtaler det som ”tempererede følelser”, når vi får en
vis grad af bevidst styring ind i vores seksuelle eller romantiske impulser, og
fx kan fravælge en forelskelse.
Ordet temperere bruges, fordi det er en proces, hvor vi
afpasser vores følelser. Vi tænder eller slukker så at sige for varmen og opnår
derved den rette temperatur i den givne situation.
I øjeblikket skriver jeg primært på engelsk. Min medforfatter Suzette Lyn Michaelsen og jeg har startet en serie om The Law of Attraction, så læs med på den engelske blog, hvis det emne interesserer dig.
My co-author Suzette Lyn Michaelsen and I started a series of articles on The Law of Attraction. Lately the subject being “Sexual Alignment”, that is the kind of sex which is in concordance with your soul.
Traditionelt set er det manden, der tager initiativ. Det er en af grundene til, at mænd oftest står bag seksuelle krænkelser. Foto: Freestocks.org
Den 5. oktober offentliggjorde New York Times en artikel, hvor en række kvindelige skuespillere anklagede Hollywood producer Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og uterlighed. Siden har metoo-kampagnen fejet henover jorden, og kvinder en masse træder frem med deres historier. Men hvor er de mandlige ofre? Dem hører vi stort set ikke noget til af to grunde, som begge hidrører fra traditionelle kønsroller.
Det skal siges, at traditionelle kønsroller er i opløsning, så vi lever ikke nødvendigvis i pagt med dem længere. Metoo spiller selv med i de opløsningstendenser og fremmer den proces, fordi kampagnen modvirker magtmisbrug og skaber mere ligestilling imellem kønnene. På den konto bliver der mindre og mindre plads til machomænd og kvinder med stort k.
Nedenstående analyse baserer sig imidlertid på de traditionelle kønsroller.
Som moderne mand/kvinde er det ikke sikkert, at vi føler, at de passer særlig godt på os. Ikke desto mindre har vi de roller med os i bagagen, og de indgår i vores psykologi – som sådan spiller de formentlig også fortsat en rolle for vores adfærd.
Grund #1: Mænd har den seksuelle serveret
Det er typisk mænd, der står som afsendere på en seksuel krænkelse, for traditionelt set er det manden, der har serveretten i en seksuel relation. Dvs. at det påhviler ham at tage initiativ, imens kvinden forholder sig afventende og passivt.
Ja, som en del af det spil kan hun endda afvise ham på skrømt. En traditionel kvinde kan ikke sige ja i første omgang, for hun vil ikke fremstå som billig eller let på tråden.
Så ikke nok med, at mandens rolle var at tage initiativ, men han forventedes altså også til dels at ignorere og overvinde hendes modstand. Han skulle gøre kur og have selvtillid nok til at prøve igen, selvom hun afviste ham.
Allerede der har man vel nærmest opskriften på en seksuel krænkelse!
Hvis nu vi mænd var genier udi sådan noget som at læse imellem linjerne, aflæse kropssprog og afkode signaler, ja så ville vi nok have nemt ved at orientere os i det spil. Men ak, lige præcis der har vi ikke vores stærkeste side.
Det kan derfor også være lidt af et pres at påtage sig rollen som initiativtager for, hvordan ved vi, om hun ønsker sig de tilnærmelser? Nej, vi kan dårligt spørge hende først. Det vil en traditionel mand i hvert fald ikke gøre, for det opfattes som et svaghedstegn.
Han er således henvist til at tage chancen og håbe det bedste. Det er så der, at det jævnligt går galt, for han har ikke tolket hendes signaler korrekt.
Grund #2: Mænd må ikke vise svaghed
Mænd kommer ud for massevis af krænkelser af den ene eller anden slags, men vi har endog meget svært ved at italesætte os selv som ofre.
Det er umandigt at være et offer og giver ikke høj status at sætte sig selv i den position. Derfor censureres krænkelsen væk, dvs. vi fortrænger den.
Jeg kan nævne et bizart eksempel på denne kultur fra fodboldens verden, som er en slags mandighedens højborg.
Tilbage i 2003 blev AGF-spiller og holdets anfører Brian Steen Nielsen dømt for at have nikket klubkammeraten Nikolaj Hust en skalle, hvorved sidstnævnte fik beskadiget flere tænder. Det voldelige overfald blev takseret til en bødedom på 10 dagbøder a 500 kr.
Til Jyllandsposten udtalte Hust imidlertid, at: »Det var ikke mig, der bragte historien frem i lyset, og at sagen nu er taget op af politiet er heller ikke min fejl«.
Havde han selv rejst sagen, ville det da også være i strid med fodboldens macho-kodeks.
I fodbold gør man regnskaber op ved at tage sagen i egen hånd. Så den ene svinestreg gengældes med den anden, hvilket jo minder meget om de ”byttere”, der ses i bandemiljøet.
Derfor mener jeg også, at traditionel maskulinitet og voldskultur hænger sammen. I den kultur kan vi ikke være ofre og mænd på samme tid, for det er mere passende at slå igen end at udstille sin egen svaghed.
Metoo er en gave til os alle
Således de to vigtigste grunde til, at mænd sjældent figurerer som ofre for seksuelle krænkelser.
Som det fremgik, ser jeg den traditionelle machokultur som en magt og voldskultur. Det er en kultur, der baserer sig på den stærkes ret. Derfor er det også en ukærlig kultur.
En traditionel mand vil således udnytte sin magt, og en traditionel kvinde vil underlægge sig den magt.
Metoo-kampagnen modvirker disse forældede kønsroller, og dens succes demonstrerer, at vi nu for alvor er på vej væk fra en mandsdomineret kultur.
Personligt mener jeg, at metoo er en gave til os alle sammen, mænd såvel som kvinder. Den frigør os og fremmer kærlige og demokratiske værdier i vores kultur.
Det vil være en sejr for kvinder og for os alle, hvis vi slipper for seksuelle krænkelser. Læs et bud på hvordan. Foto af Priscilla Du Preez
MeToo adresserer især seksuelle krænkelser, der relaterer til magtmisbrug, og det har vi efterhånden talt meget om. Men hvorfor fristes vi til at bruge vores magt og position for at opnå noget seksuelt? Jeg mener, at det skyldes fejlslagne strategier og løses, hvis vi ved, hvordan man opnår kærlighed.
Kærlighed er formentlig vores højeste aspiration, men vi er ikke veloplyste om, hvad kærlighed er, og hvordan den udøves – der er meget forvirring på det felt, fx er vi ikke bevidste om, at kærlighed og begær er hinandens modsætninger.
Begæret vil have, men kærligheden vil give.
Derfor kan opgaven meget vel bestå i at give slip på noget, som vi elsker eller begærer. Og den afgivelsens kunst er vel nok en af de største udfordringer for mange af os – seksuelle krænkelser er blot ét eksempel på det.
Krænkelserne kan skyldes simple misforståelser – som når nogen smiler høfligt til os, og vi fejlagtigt antager, at der var tale om en seksuel invitation. Men i de tilfælde håber man ofte alt for meget på et ja og ignorerer følgelig alle tegn på det modsatte.
Denne ønsketænkning bunder imidlertid ofte i nød, underskud eller desperation, og seksuelle krænkelser kan derfor være et vildledt forsøg på at udfylde et stort savn.
Krænkelser ophører
Derfor vil de krænkelser ophøre, hvis vi ved, hvordan vi opnår kærlighed, nemlig ved at udøve den.
Her er den største kunst at elske uden at få, forvente eller at kræve noget til gengæld. Det er afståelsens kunst. Den består i ALDRIG at tage noget, som ikke blev givet.
Men er det kunststykke ikke også det allermest charmerende og attraktive, vi kan udføre?
Man opnår ikke kærlighed ved at tage den med magt – men tværtimod ved at give og give slip. Og hvis hele miseren omkring MeToo medfører, at vi alle bliver mere bevidste om netop det, så har den tjent sit godgørende formål!
En af de oplagte fordele ved netdating er, at det kan foregå, når det passer dig, fx i ro og mag henslængt på sengen. Foto af Daniel Apodaca
Mange af os bruger online dating, når vi søger kærligheden. For de unges vedkommende, angiver hver sjette imellem 16 og 24 år, at de har brugt netdating eller dating apps inden for de seneste tre måneder. Så det er populært, og det er der gode grunde til. Herunder får du en liste med de seks mest iøjnefaldende fordele, som jeg ser det.
Fordel #1: Det er nemt og fleksibelt
Når du dater via nettet, så behøver du i første omgang ikke at forlade hjemmet. Det kan fx foregå i ro og mag henslængt på sengen – og du kan være i gang døgnet rundt lige præcis, når det passer dig.
Engang i fremtiden bliver det sikkert sådan, at I ovenikøbet kan mødes i et virtuelt rum, hvor I både kan se, høre, lugte og mærke hinanden – og have sex der, hvem ved!? Foreløbig er du dog nødt til at slæbe dig ud af døren og mødes som aftalt på en café eller lignende. Skype er i hvert fald en sølle erstatning for et møde IRL.
Fordel #2: Det er billigt
I visse tilfælde er det gratis, fx Tinder, men selvom det koster noget, så er det stadig relativt billigt til sammenligning med at gå i byen hver weekend.
Fordel #3: Du ved, hvad det handler om
Netdating er et veldefineret socialt rum. Du kan forvente, at alle andre lige såvel som dig selv er på netop det sociale medie, fordi de er interesserede i en eller anden form for romantisk eller erotisk møde.
Det gør, at du har nemmere ved at aflæse de signaler, du får – så når en fyr/pige skriver til dig, så ved du, hvad det handler om.
Omvendt hvis en person viser interesse for dig på dit studie eller job, så udviser han/hun måske bare en helt alm. social adfærd som kammerat eller kollega. Tør du så bryde isen og invitere ud?
Den hurdle kan være meget svær at komme ud over men ikke på nettet, hvor du ved, at det er helt i orden.
Fordel #4: Du udvider din omgangskreds betragteligt
Mange af os har en ret snæver omgangskreds, så til dagligt møder du måske kun dine kollegaer eller de sædvanlige venner og bekendte.
På nettet har du til gengæld mulighed for at møde et hav af potentielle dates, som du ellers aldrig var stødt på.
Fordel #5: Det er lettere at tage initiativ
Hvor har du ellers mulighed for at kontakte en vildtfremmed, som du synes ser sød/interessant ud? I det offentlige rum er vi jo ikke særlig gode til at tale sammen. Kulturelt set er det ikke velset, og vi er ikke vant til det.
Derfor har de fleste også meget svært ved at indlede en samtale på gaden eller i supermarkedet – for slet ikke at tale om at invitere vedkommende ud.
Fordel #6: Du slipper for at gå i byen
Hvis du hverken kan lide dans, small talk, høj musik eller fulde mennesker, så er byture ikke det oplagte valg. Du skal helst befinde dig godt i det forum, hvor du opsøger kærligheden, og så er netdating måske det helt rigtige alternativ for dig.
Ved du, hvordan den rette ser ud? Ellers læs med herunder, hvor du får nogle bud på det. Foto: Rachael Crowe.
De fleste singler tænker over spørgsmålet: ”Hvem er den rigtige for mig?” Eller: ”Findes der overhovedet en derude, som er rigtig for mig?” Hvis du har erfaringer med at møde de forkerte, så bliver det sidste spørgsmål sikkert ekstra påtrængende. Du kan også blive i tvivl, om du selv egner dig til et parforhold. De tvivlsspørgsmål vil jeg give nogle bud på i det følgende.
Men vi starter med spørgsmålet om, hvem du selv er, for det rigtige match er jo lige præcis den, der passer til dig og din særlige personlighed.
Herunder er der nogle basale værdier, som vi helst skal være fælles om, fx mener jeg, at du skal være meget opmærksom på følgende:
Du matcher bedst med en, som har den samme prioritet i et bestemt spørgsmål, nemlig: ”Hvad er vigtigst, ånds- eller familielivet?”
Hvis du kommer ind i et forhold til en, som slet ikke har den samme vægtning i det spørgsmål, så vil det nok gå galt – I kommer i hvert fald let til at slide på hinanden og strides om, hvis behov, der skal have forrang, for de er meget forskellige.
Familie- og åndsliv
Den letteste måde at skelne imellem de to områder er, at familielivet er det, vi har tilfælles med dyrene. Åndslivet består derimod i det specifikt menneskelige, som adskiller os fra dyr.
På den ene side står derfor alt det, der relaterer til at stifte familie og forsørge den. Det hører til vores biologi, kroppen og drifterne. Heri ligger også forelskelse og romantik. Det andet område består i ånds- eller bevidsthedslivet, såsom vores intellektuelle og kunstneriske virke, et kald eller en passion. Heri kan også nævnes en hobby eller interesse samt humanisme og næstekærlighed.
Døgnet har kun 24 timer, så hvis du vægter det ene af de to områder højt, vil der være mindre tid og energi til det andet.
Hvis der er meget fokus i det ene livsområde, er der mindre til det andet.
Dit familieliv kan dog godt have noget åndelighed i sig, fx hvis de nære relationer virker sådan på dig, at du får slebet kanterne af, og du af den grund udvikler dig som menneske, bliver mere rummelig, tilgivende og tolerant.
På samme måde med arbejdslivet, for det kan både forstås som det at forsørge sig selv og familien, men dit job kan også være et kald, en sag eller karriere, som optager dig – i så fald er det en del af dit åndsliv.
Hvis du har klar overvægt i dit åndsliv, kan det fx komme til udtryk i lange perioder som single og i kortvarige forhold. Klar overvægt på den modsatte side kan betyde, at du godt nok har andre interesser end ægteskabet, fx en hobby, men du vil have mand/kone og børn, og dit liv handler først og fremmest om det projekt.
Du kan også befinde dig i en mellemzone, hvor du vægter ånds- og kønslivets nogenlunde ligeligt. Så kan det være svært at vælge imellem dem, og du kommer let i konflikt med dig selv.
Mellemzonen
Hvis du er på vej ud af parforholdets domæne, vil du opleve, at din trang til at være i et parforhold, din afhængighed af det og din fornemmelse af, at det er formålet med dit liv, langsomt eroderer. Lidt efter lidt bliver det knap så vigtigt.
Så får du andre interesser, som du investerer din energi i. Og i takt med, at du investerer din energi der, så vokser de områder og får en selvstændig betydning for dig. På den måde kan du komme til et punkt, hvor du nedprioriterer et parforhold til fordel for de interesser.
Nu begynder du måske at tænke på parforholdet, som noget, der kan være dejligt, og som du gerne vil på et tidspunkt, men det haster ikke.
Eller som noget du gerne vil, hvis det ikke fylder alt for meget – så din kæreste må ikke lægge beslag på dig. Du begynder, at opleve det som irriterende, hvis han eller hun kræver alt for meget af din tid og opmærksomhed. Du vil i hvert fald ikke have, at I sidder lårene af hinanden.
Det er vigtigt, at han/hun også har noget andet at gå op i, sit eget selvstædige liv og sine egne ambitioner, som ikke har noget med dig at gøre – men som det kan være spændende at høre om, når I ses. Du er ikke så sikker på, at I skal bo sammen og bygge rede. Det med, om I skal have børn, er et åbent spørgsmål.
Placer dig og find et match
Hvis du har svært ved at afgøre, hvilket område, der vægter mest i dit tilfælde, så spørg dig selv, hvad du vil ofre dig for. Altså, hvis du fik sat pistolen for panden og skulle vælge imellem de to, hvad tager du så?
Vil du ofre parforhold og romantiske håb til fordel for dit åndsliv, dvs. fx en sag, du brænder for, eller dit kunstneriske virke. Eller vil du omvendt sige, at ægteskab og familieliv går forud for det andet.
Det er et basalt valg i vores kærlighedsliv, og i kraft af den stillingtagen bliver du afklaret på et dybt plan.
Du får en bedre forståelse for, hvem du selv er, og hvilke former for romantik og samliv, du passer ind i – men det gør også, at du bedre kan spore dig ind på, hvilken type partner, du skal opsøge for at finde den rigtige. Sørg for at finde en partner med samstemmende værdier, dvs. en, som vægter samme side.
De to passer ikke sammen, for han vægter parforholdet meget højere end hende.
Du bør ikke vælge en partner, som prioriterer omvendt i familie- og åndslivet, for i så fald vil I jo hele tiden slås om, hvad der er vigtigst. Den, som prioriterer parforholdet, vil hive i dig for at få sit større ægteskabelige behov dækket. Han eller hun, som prioriterer åndslivet, vil til gengæld skubbe dig væk og distancere sig.
For at få et godt match, må I altså have nogenlunde samstemmende prioriteter, så I er enige om, hvor meget I vil investere i tosomheden, hvor tit I ses, om I skal være tro, flytte sammen, have børn osv..
Dine valg har konsekvenser og indebærer tit et afsavn. Når vi vælger til, vælger vi også fra. Lad os sige, at du prioriterer dit kunstneriske virke, så vær klar over, at det kan koste på hjemmefronten. Hvis du er heldig, går de to ting op i en højere enhed, men det kan du ikke regne med.
For at få mest mulig held i dit romantiske liv, må du finde en, som ikke lægger beslag på dig og tager alt for meget af din tid. Hvis det lykkes, kan I nyde jeres liv sammen. Men I kan også begge nyde det hver for sig, for I får ikke dårlig samvittighed over at efterlade den anden, og I går ikke på kompromis med jer selv.
Der er balance i deres forhold, fordi begge prioriterer åndslivet højt.
Derfor bliver det nok heller ikke et traditionelt parforhold – I bliver mere som frie og uafhængige partnere, der nyder og inspirerer hinanden, end som ægtefolk, der ejer hinanden.
Lav din tjekliste!
Jeg anbefaler, at du laver en tjekliste over dine vigtige prioriteter – dvs. det, der skal stå flueben ud for, før du indlader dig på et forhold. Listen har flere punkter, men herunder bør indgå, om du er til et traditionelt forhold med mand/kone og børn – eller du ønsker en mere uforpligtende, moderne samlivsform.
Brug tjeklisten til at orientere dig efter, når/hvis du dater – og ud fra den stiller du spørgsmål til din date.
For hvis du vil giftes og have børn, skal du nok ikke kaste dig i armene på den første den bedste – så er det vigtigt, at du tager dig god tid og bliver sikker i din sag. Ellers risikerer du at finde sammen med typer, som ikke kan/vil give dig det, du søger.
Omvendt, hvis du er til sjov og ballade, flirt og fri sex. Vær ærlig omkring det, så I ikke går forkert af hinanden.
Og hvis du er til moderne samlivsformer, dvs. ikke at bo sammen, åbne forhold og deslige. Meld det ud, så du ikke kommer ind i et forhold, hvor du gang på gang vil skuffe din partner, som håbede på noget andet og mere.
På den måde sorterer du de forkerte fra og skaber plads til den rette!
Indlæg på singlespot.dk d. 5. maj 2017 af Jens W. Pedersen
Er det aldrig den helt rigtige, du forelsker dig i – så hænger du fast i noget hængedynd. Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.
Han har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i de kommende måneder holder han workshops i København og Odense med titlen “Forelsket i de forkerte”. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:
Jeg mener, vi har noget tågesnak omkring valg af de forkerte partnere. Mange af os falder i den slags dårlige mønstre, hvor vi gentagne gange kommer ind i usunde forhold.
Når jeg taler med folk om det emne, så siger de tit: ”Jamen, der er jo en mening med, at vi finder dem, vi finder”. Det fremhæves f.eks., at vi ved at komme ind i de dårlige forhold gentager og healer traumer fra barndommen.
Det kan være rigtigt nok, men jeg får på fornemmelsen, at vi luller os selv i søvn med de forestillinger. Jeg får lyst til at sige (eller råbe):
”Vågn nu op, det er da ikke meningen, at du skal blive hængende i det der hængedynd!”
De dårlige forhold og negative tiltrækningsmønstre er hængedynd. Måske hænger du meget fast der og kan ikke hive dig op?
Følg de råd, jeg giver forneden, for hvis du fortsætter med at opsøge partnere ud fra de samme gamle kriterier, så bliver du også ved med at opnå de samme dårlige resultater.
Kærlighed skal ikke gøre ondt
Jeg tror på, at der er en mening med alt. Skal du slå et søm i, og hamrer du dig selv over fingrene, er der også en mening med det – men da ikke, at du skal fortsætte med at slå søm i på den måde.
Når vi næsten får vendt vores dårlige forhold til noget positivt med kommentarer a la: ”Men er det ikke i modgang, vi lærer mest?” Så svarer jeg: ”Jo, intet er forgæves, men hvis du går i de samme fælder gang på gang, hvad har du så lært?”
Der ligger ikke nogen fordømmelse eller kritik i det, og jeg ser ikke ned på dem, der gentager dårlige mønstre. Det har jeg selv gjort, og jeg har fuld forståelse for, at man gør det i afmagt eller af gammel vane.
Det, jeg påpeger, er kun, at vores holdninger til det her felt og til de fejltagelser, vi laver i det felt, ikke bør være anderledes, end de holdninger vi har på andre områder af livet.
Hvis det gør ondt, er der noget galt, og vores opgave er at finde ud af, hvordan vi så vidt muligt undgår den smerte i fremtiden. Kærlighed skal ikke gøre ondt.
Gør sådan i praksis
Vi skal altså have styr på, hvad det er for nogle valg, vi tager, der fører os ud i noget skidt. Og prøve at finde ud af, hvilke andre valg vi kan tage i stedet, og som fører i den rigtige retning.
I praksis anbefaler jeg, at du arbejder med følgende 5 punkter:
1. Find ud af, hvad dit mønster er
Dvs. hvad der går igen i forhold til, hvem du bliver tiltrukket af, og i de forhold, du kommer ind i. F.eks. at du altid møder gifte mænd, bliver nedgjort eller kommer ind i yoyo-forhold osv.
2. Prøv at forstå, hvad der kan være dit motiv til at tage de valg
Hvad kan f.eks. være dit motiv til kun at gå efter gifte mænd? Eller hvad kan være dit motiv til at forelske dig i piger, som nedgør dig?
Og her mener jeg altså ikke noget med, hvad der er sket/ikke sket i din barndom, men hvad du får ud af det her og nu som voksen. Eksempler på motiver kan være selvhad, dvs. at du ikke føler, at du har fortjent bedre.
Eller det kan være en ubevidst modvilje imod at komme ind i et fast parforhold – måske vil du slet ikke den der trummerum, når det kommer til stykket?
3. Tag stilling til dine motiver
Når vores motiver er ubevidste, er de svære at håndtere, men hvis du kan få øje på, hvad det motiv måtte være, så kan du også tage stilling til det igen, dvs. tage et bevidst valg. Så vil du lade dig styre af det motiv fremover?
4. Kig nærmere på den proces, der fører frem til, at du bliver afvist eller kommer ind i et dårligt forhold
I den proces vil der være nogle tegn på, at du er på vej ind i noget dårligt, men de signaler har du formentlig ignoreret hidtil. Opgaven består derfor nu i at tænke tilbage og finde ud af, hvad det var for nogle signaler, for de er dine alarmklokker.
Det kan f.eks. være, at han/hun ikke er ærlig over for dig, negligerer dig, sender skiftende signaler osv.. Det kan også være en dårlig mavefornemmelse. Hvis alarmklokkerne bimler, så holder du dig væk.
5. Vid, hvad der til gengæld fører i den rigtige retning
Dvs. f.eks. de modsatte signaler af dem, du fandt i punkt 4. Hvis din alarmklokke var en dårlig mavefornemmelse, så ved du, at en god mavefornemmelse er et godt tegn, og at du trygt kan gå et skridt videre med ham eller hende.
I punkt 5 opsumerer du, hvad du har lært i punkt 1-4. På den baggrund formulerer du din egen personlige opskrift på, hvad der skal til for, at du får mere held i kærlighed næste gang.
Som et sidste og mere generelt råd vil jeg nævne, at mennesker, der har de her dårlige mønstre, tit er for hurtige med at komme ind i stærke, lidenskabelige følelser.
Du når simpelthen ikke at lære den person at kende og finde ud af, om I to passer sammen, før du er forelsket til op over begge ører.
Så lav en tjekliste over, hvad du skal vide om den person, før du giver efter for de følelser. Og giv dig god tid til at finde ud af, hvem han/hun er, før I indleder et intimt, seksuelt forhold.
Workshop i Odense og København.
Hvis du har brug for hjælp med de fem punkter, så afholder jeg workshoppen ”Forelsket i de forkerte” i Odense og København. Læs mere om workshoppen her eller kontakt mig for at få en individuel session.
Hvis du er god til at temperere følelser, vil det være lettere for dig at møde den rigtige og få held i kærlighed. At temperere følelser betyder ikke, at de undertrykkes, eller at du er kølig og distanceret. Tværtimod baserer det sig på, at du kender og forstår dig selv, din seksualitet og egne følelser så godt, at du kan finde den rigtige balance imellem fornuft og følelse.
Du kender din egen lyst, og du mærker det, hvis du har følelser for en anden person, men du kan også lægge den passion og de følelser tilside, hvis de ikke er afstemte, dvs. hvis den anden person ikke er klar til at modtage dem (her og nu). Så tempererede følelser er et udtryk for både følelsesmæssig og social intelligens.
Jo flere udsagn, hvor du i det store og hele kan svare ja, jo bedre er du til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Som en tommelfingerregel vil jeg sige, at du mestrer den disciplin godt, hvis du kan svare ja til mindst 15 udsagn. Hvis du ligger mellem 10-15, så er der plads til forbedring, og nok noget du skal have kigget på. Hvis du ligger under 10, vil jeg anbefale dig at gøre noget ved det, for så vil du formentlig være meget udsat for at ende i ulykkelige forelskelser og/eller dårlige forhold.
Husk, at det ikke er nogen skam, hvis du ikke er så god til den disciplin! Men det kan være et wake up call for dig og anledning til, at du gør noget ved det. Hvis du ikke er god til det nu, så kan du blive det.
Tæl op til sidst
Du skal selv holde styr på, hvor mange udsagn du har afkrydset (tæl det op til sidst). Når du trykker “vote”, forsvinder dine egne svar, og du kan i stedet se, hvad alle deltagere har svaret tilsammen.
Var der mindre end 15 udsagn, du kunne sige ja til? Så kan du nok blive bedre til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Testen er kun et fingerpeg, det er dig selv, der afgør, om du har brug for at forbedre den evne.
➡ Få hjælp ved en individuel session, du kan kontakte mig via formularen herunder! Se tilbud og priser.
Læs om en seksuel besættelse, som fik alvorlige konsekvenser. Og lær, hvordan du slipper forelskelser, som er dårlige for dig.
Annie på 44 år fortæller om en seksuel besættelse og et afhængighedsforhold, der fik hende til at knække fuldstændig. Det endte med en indlæggelse på psykiatrisk.
Læs hendes dramatiske historie, som vidner om, hvor stærke kræfter, der er på spil i en forelskelse, og som viser, hvordan vi kan tænde ekstra meget på den uopnåelige kærlighed.
Der kommer også en liste over de 8 mest almindelige kendetegn på sådan en besættelse, og til sidst får du mine bud på, hvordan man slipper fri.
Det begyndte, da jeg blev skilt fra min ex-mand. Vi havde været sammen, siden vi var helt unge. Jeg kunne ikke finde ud af at være alene, så jeg datede meget og mødte den her fyr, som gerne ville ses, men som ikke ville have en kæreste. Han var typen, der ikke kunne knytte sig til nogen. Det sagde han fra dag et. Men for mig var det som en rød klud, og jeg tænkte: ”Det skal jeg nok få lavet om på!”
Samtidig følte jeg nærmest, at han havde reddet mit liv, for jeg havde det jo elendigt med at være alene. Det var han til gengæld god til, så det fascinerede mig. Vi havde også meget humor sammen, grinede meget, og havde en god tid. Det seksuelle var også fantastisk, det var det, det hele handlede om. Men jeg fik angst, bare han skulle ud og trække noget frisk luft, så var jeg bange for at blive forladt.
Vores forhold blev en kæmpe rutsjetur, der strakte sig over 4 år, hvor vi brød op flere gange, men fandt sammen igen. Men det var som om, jeg aldrig helt kunne få ham, kun i glimt. Når vi havde sex, kunne han fx ikke kigge mig i øjnene. Efter det første halve år var han utro første gang. Det hele ramlede for mig, jeg havde det som om jeg var i et andet univers. Min verden brød sammen.
Men jeg så alligevel igennem fingre med det, og det endte med at være mig, der samlede ham op. Det blev tit sådan, at det var ham det hele handlede om, og jeg skubbede mig selv til side. Jeg prøver at please ham, behage ham.
Jeg blev mere og mere som en skygge af mig selv. Jeg overtog hans værdier og gjorde mig selv dummere, end jeg er, fordi det var som om, at jeg ikke kunne få det, jeg ville have fra ham, hvis jeg var mig selv.
Så flyttede vi sammen. Jeg kan godt mærke, at han går med til at flytte sammen, men egentlig ikke vil. Han flyttede ud igen efter et halvt år, men vi fortsatte med at ses.
På et tidspunkt ringer han og afslutter vores forhold. Det viser sig desuden, at han har haft en anden ved siden af i et års tid. Jeg går i ”koma”. Passer mit arbejde, men overlever kun ved at spise sovepiller, drikke rødvin, tage joints osv. Vilde ting. Jeg dater en helt masse, gør alt hvad jeg kan for at bedøve mig selv.
Vi starter igen med at ses. Så ville han have, at vi skulle date andre, og det gik jeg med til for at holde på ham. Men når vi ringede sammen, var det ligesom at få et skud kokain. Jeg skrev dagbog over vores samtaler. Det eneste jeg kunne tænke på var ham, så til sidst erklærede jeg ham min kærlighed: ”Jeg elsker dig, kan ikke, at du har andre!” Men hans svarede: ”Jeg har aldrig elsket dig. Når du ikke er her, så fylder du ikke noget!”
Der forstod jeg, at jeg var blevet narret, bondefanget. Og jeg følte, at jeg aldrig havde en chance mere hos ham, for nu havde jeg jo lagt kortene på bordet. Efter det tudede jeg i 14 dage og tabte 10 kg. Det endte med, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg var helt fra den, kunne ikke kende mig selv. Gjorde ting, som slet ikke er mig, stak bl.a. af fra afdelingen og rendte rundt på en kirkegård.
Når jeg fortæller om det nu, er det virkelig underligt, hvordan jeg kunne fanges så meget ind af ham. Jo, mere han fjernede sig, jo større blev mit begær. Men det slår mig, at jeg måske dyrkede afvisningen, opsøgte den. Jeg kunne jo ikke holde de afvisninger ud, men samtidig var det som om, at de skulle være der, for at jeg kunne tænde.
I perioder, hvor jeg datede andre, mødte jeg også gode mænd, som ikke havde tilknytningsproblemer, men de virkede kedelige. Måske fordi jeg så ikke kan få det drama. Han sagde på et tidspunkt til mig, at hvis han havde tilbudt, at vi skulle gifte os, så havde jeg sikkert ikke villet. Så han havde også på fornemmelsen, at jeg var forelsket i en drøm, afhængig og besat, men i virkeligheden var det ikke ham, jeg ville have.
Kendetegn på en seksuel besættelse
Så vidt Annies historie, der er en klassisk fortælling om at ville have en, som du ikke kan få. Det er et ekstremt tilfælde, men har alle de helt almindelige kendetegn, som kan opsummeres i følgende punkter:
Det er typisk, at processen sættes i gang af, at vi er i krise eller har det dårligt med os selv og vores dagligdag. Der er et element af flugt eller eskapisme i det.
For at bekræftes ønsker vi at opnå den andens kærlighed.
I sådan en proces mister vi os selv, fordi vi i vores jagt på de bekræftelser tilpasser os alt for meget og glemmer, hvem vi selv er.
Det er også typisk, at Annie indfanges af, at hun kan få ham halvt – det animerer os og gør, at vi holdes til ilden. Besættelsen vedligeholdes af de skiftende signaler. Det, at vi ikke kan få den anden helt, er blot som at hælde benzin på bålet.
Det, du rent faktisk kan få, forekommer til gengæld kedeligt.
Disse historier har typisk et dramatisk vendepunkt. Tit er det der, hvor vi er kommet helt ud til kanten og indser, at nok er nok. Vi kan ikke længere fortsætte ud af det samme spor.
Det er også ofte på det tidspunkt, at du giver slip på en myte eller indbildning, fx dit håb om, at den anden også elsker dig eller forestillingen om, at kærlighed overvinder alt.
Der vil typisk være sorg forbundet med at slippe den forelskelse, men når den er helt overstået, står du tilbage og undrer dig: ”Hvorfor pokker var jeg så optaget af den person?”
Annie har selv haft det på fornemmelsen undervejs, og hun siger det i sine efterfølgende refleksioner: Hvis hun havde fået ham helt, havde hun måske ikke været så interesseret, når det kom til stykket. Men fordi hun netop ikke kan få ham helt, kan hun blive ved at drømme de samme hede drømme. Hun er besat af at jagte den umulige drøm. Når hun får lidt af den, fx bare i kraft af en telefonsamtale med fyren, er det som et skud kokain, så den besættende forelskelse er en form for afhængighed.
Slip besættelsen!
Hvis du selv befinder dig i en lignende situation, så er der forskellige ting, du kan gøre. Det vigtigste er nok, at du gennemskuer situationen og forstår, at den er en illusion, dvs. din store forelskelse er ikke i ham eller hende, som du er besat af, men i en drøm, som du har ”projiceret” ud på den person. Du har altså lagt al din kærlighed over på den person, og forbinder ham eller hende med den største lykke. Så det at forstå og gennemskue, at det er noget, du selv har skabt, er punkt nr. 1.
I den forbindelse kan det være en ide at gennemgå din historie over forelskelser, og se et mønster i, hvem du tiltrækkes af. Det er punkt 2. Hvis du fx den ene gang efter den anden, har været interesseret i en, du ikke kunne få eller kun kunne få halvt, så bliver det mere tydeligt for dig, at det er det, der sker.
Punkt 3 er at lægge den besættelse fra dig, slippe tankerne, og så vidt muligt koncentrere dig om noget andet. Det er nemmest, hvis du distancerer dig fra personen. For at få ham eller hende helt ud af dit system, må du opgive kontakten eller i hvert fald holde den på et minimum. For nogle hjælper det også at gå i byen eller date en anden, fordi de på den måde kan dirigere deres erotiske energi ud i en ny retning.
Hvis du har svært ved at slippe, fordi du er i tvivl om, hvad den anden føler, kan du fremprovokere et vendepunkt ved at konfrontere ham/hende: ”Vil du mig? – ja eller nej!” Forlang et klart svar. Det kan medvirke til at skære igennem alle de forvirrede tanker. Du opnår klarhed, så du kan komme videre.
Punkt 4 er at lade tiden gå, for jo længere tid, der går, hvor du ikke ”fodrer” din besættelse, jo mindre fylder den. Den er som en ballon, der er lige ved at sprænges, fordi du har pustet så meget luft ind i den i kraft af alle dine forelskede tanker. Som tiden går, siver luften stille og roligt ud af ballonen igen. Til sidst slipper magien op, og du forstår ikke længere, hvorfor du var så optaget af ham eller hende.
Hvordan går det med den danske mand – forholder han sig passivt eller tager initiativ?
Danske mænd er ofte blevet omtalt som relativt generte og tilbageholdende, når det kommer til at tage kontakt til det modsatte køn. Fx til sammenligning med italienske mænd, som er kendt for at være meget mere aktive og pågående på det punkt. Men passer det, at de danske mænd er for passive? Herunder får du en helt anden historie, og du kan give dit besyv med i afstemningen forneden.
En pige fortæller historien om en fyr (fra Jylland), som er endog meget fremme i skoene. Som det fremgår, var hans initiativ dog ikke så populært:
Jeg er træt af, at det som oftest drejer om sex, og man skal helst ville ha´ det hele … alm. sex er bare ikke godt nok, så er man kedelig … så jeg er træt af at lede. Træt af useriøse mænd. Forleden dag var jeg i Harald Nyborg. Jeg havde læsset mine 5 sække træpiller ind i min lille bil, så kom der en stor hvid varevogn kørende, og fordi han blev ved med at kigge på mig, kiggede jeg selvfølgelig også. Han kørte hen og holdt ved siden af mig, og kom hen til mig, og spurgte om jeg boede alene, for vi ku´ da gå ud og få et glas vin sammen … jeg blev lidt forvirret og samtidig smigret. Han kom tæt på mig og tog sin arm rundt om mig, og sagde: “For du ser jo skide godt ud” og fortalte, at han boede i Jylland, han sagde, at han skulle arbejde et halvt år her på Lolland/Falster, så ku´ vi måske finde ud af noget. Han kom tættere og tættere på mig og sagde, at vi da også ku´ leje et værelse, og skulle for anden gang kramme mig, og inden han var ved at gå, ville han kysse mig, men med det samme sagde jeg: “Nej, du skal da ikke kysse mig”, han sagde: “Nej, nej det var da heller ikke det, jeg ville” … Jeg skyndte mig at køre, for var helt sikker på, at han ville bare ha´noget sex, og jeg er så træt af det.
Såvidt historien fra en pige, som er træt af de mænd, hun møder, og heraf mit spørgsmål i afstemningen: Er danske mænd generelt for tilbageholdende, for meget eller tilpas meget fremme i skoene? Eller er der en tendens til, at de initiativrige mænd kun vil have sex, sådan at dem, der rent faktisk tager initiativ, gør det af de forkerte grunde?
