Meningsmåling: Sanser du kreativt?

Picasso citation Others have seen what it is and asked why. I have seen what it could be and asked why not.

Ligesom den spanske maler Pablo Picasso skal man nok have en lidt “skæv” hjerne for at sanse eller opleve kreativt. Det kræver så at sige, at vi er lidt visionære og i stand til at se bort fra det korrekte og forventelige. Er du med på vognen? Giv dit besyv med i meningsmålingen herunder, men læs først, hvad fænomenet dækker over.

Vores kreative evner kommer oftest til udtryk som en skabende kraft, men kan faktisk også vise sig i form af en særlig oplevelsesevne. Selv har jeg blandt andet “kreativ hørelse”, hvilket kommer til udtryk på den måde, at jeg af og til laver om på det, folk siger. Det er dog ikke noget, jeg gør med vilje! 

Jeg har lagt mærke til, at det især sker i situationer, hvor min samtalepartner siger noget almindeligt (læs: kedeligt), men jeg hører noget overraskende eller sjovt. For eksempel hvis personen siger: “Hun er nede og købe sko!” Så hører jeg måske: “Hun er en bimbo!”

Det kommer der ofte et godt grin ud af fra begge parter, så jeg synes, at det er en god evne.

Hvad er kreativ sansning

I daglig tale er “kreativitet” en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende eller hidtil uset. Vi bruger det om aktiviteter såsom at lave en lerkrukke, et maleri eller et musikstykke, dvs. at gøre eller foretage sig noget på kreativ vis.

Her taler jeg imidlertid ikke om den normale brug af ordet, men altså om at opleve eller sanse på en kreativ måde. Det er vi ikke så vant til at tale om, og måske er vi dårligt nok bevidste om, at vi gør det.

Derfor synes jeg også, det er værd at undersøge nærmere, hvor udbredt den form for kreativitet egentlig er.

Jeg håber, at vi kan få et lille fingerpeg om det ved hjælp af meningsmålingen længere nede.

Selvom vi normalt ikke taler om den form for kreativitet, så tror jeg, at den er ret udbredt blandt kreative mennesker. 

Du skal nok have en lidt “skæv” hjerne for at opleve kreativt. Det kræver, at du er i stand til at se ud over, hvad der er det korrekte eller forventelige og vover eller tillader dig selv at opfatte tingene på en lidt anden måde.

Ligesom med al anden form for kreativitet, så skal vi turde frigøre os fra vores “indre dommer”, der kritiserer og peger fingre. Hvis vi er bange for kritik, så holder vi os i stedet indenfor sædvanen, det normale og korrekte.

Men det kan være meget smukt, når vi giver os selv lov til at være kreative, og jeg tror, at det gør vores liv mere spændende. Måske kan man endda sige, at kreativ sansning gør os til livskunstnere.

Fortæl om din kreative sans

Men anyway, herunder håber jeg, at du vil give din mening til kende ved at krydse af, om du kender til det med at sanse kreativt. 

Det behøver selvfølgelig ikke at være høresansen, som du er kreativ med. Det handler ikke om hvilken af vores fem sanser du bruger, men hvorvidt du er skabende i din måde at opfatte verden på.

Så det kan være, at du “ser kreativt”, “lugter kreativt”, “smager kreativt” eller “føler kreativt”. Eller måske bruger du flere sanser på en gang i din kreative opfattelsesevne.

Du må meget gerne knytte en kommentar til det ved at forklare nærmere, hvad din kreative sans består i. Hvis du ved hvorfor, må du ligeledes gerne skrive, hvad du tror din kreative evne gør godt for. Begge dele kan du gøre i kommentarfeltet længere nede.

Som sagt opfatter jeg det selv sådan, at min kreative hørelse er til for, at vi kan få det lidt sjovere, men der kan sikkert være mange andre årsager til, at vi sanser kreativt. Så lad os få nogle bud på det.

➡️ Brug gerne delingsknapperne herunder, så vi kan få så mange med i undersøgelsen som muligt! ✅

Deprimeret? Forstå hvorfor vi lider, og hvad det gør godt for

Deprimeret
Depressioner modvirkes, når vi forstår meningen med lidelser. Foto af Nik Shuliahin.

Depression kan kaldes lidelsernes lidelse, fordi vi let bliver deprimerede, når vi ikke kan få mening med de svære ting i livet. Artiklen her kigger derfor på, hvordan vi opnår tre goder pga. lidelserne. Det indblik skal gøre, at du får et mere optimistisk livssyn og bliver bedre til at tackle modgang.

Der er jo mange forskellige slags lidelser, såvel psykiske som fysiske, og hver især kan de være meget ubehagelige. Ingen af os har lyst til at lide, men alligevel gør vi det alle sammen noget af tiden. Hvorfor kan vi ikke undgå det? Og hvad skal de lidelser gøre godt for?

Jeg mener, at depression er en særlig form for lidelse, fordi den indbefatter, at vi har svært ved at få svar på disse spørgsmål, og derfor kan vi heller ikke få mening med livet. Man kan således sige, at depression ofte har en eksistentiel karakter.

På den baggrund kan man måske også sige, at depression er ”lidelsernes lidelse”, som føjer en ekstra tung dimension til vores almindelige sorger og smerter og gør, at vi ender nede i et sort hul.

Continue reading

Forelsket i de Forkerte – Hvad betyder det?

Forelsket i de forkerte

Ulykkelig kærlighed er ofte forbundet med et mønster, hvor vi gentagne gange bliver forelsket i dem, vi ikke kan få eller, som behandler os dårligt. Foto af Kristina Tripkovic.

Herunder gennemgår jeg, hvad det vil sige, at blive forelsket i de forkerte, hvordan du slipper det mønster, og hvorfor det i det hele taget opstår. Det er et stort emne, som der kan siges meget mere om, så artiklen er kun ment som en kort introduktion. Til sidst får du links til, hvor du kan fordybe dig mere i emnet. Du er også meget velkommen til at bestille en tid, hvis du har brug for hjælp.

Hvem er de forkerte?

At forelske sig i de forkerte kan betyde, at du vil have dem, som du ikke kan få, eller kun kan få halvt. Fx fordi de allerede er taget, holder dig hen eller kun vil være venner. Begrebet om de forkerte kan også dække over, at du gentagne gange kommer ind i parforhold, som er dårlige eller usunde for dig. Du bliver fx såret og nedgjort eller det, der er værre.

Der er rigtig mange, som oplever noget i den retning, så det er et udbredt fænomen. Du er bestemt ikke alene.

Continue reading

Stop med at pege fingre ad dine dates

Indlæg på singlespot.dk d. 28. september 2016 af Jens W. Pedersen

peg-fingre-ad-dine-dates1-e1475052591146

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, forklarer i det, hvordan mange af os singler ubevidst kommer til at pege fingre ad vores dates, når tingene ikke går, som vi ønsker.

En af de grundsætninger, jeg lever efter, er den om, at vi møder det, som vi selv sender ud. Kald det karma, lige tiltrækker lige, eller at vi får det, vi giver.

Hvis du ikke har en spirituel indstilling til livet, så har du nok alligevel oplevet det helt almindelige, at du på en sur morgentur ikke møder mange smil fra de forbipasserende på gaden – eller omvendt, at du går dagen i møde med masser af overskud, og så vender det modsatte køn sig om efter dig på gaden.

Ja, selv folk af dit eget køn smiler opmuntrende til dig. De ser jo alle sammen, hvad du sender ud og replicerer blot det samme.

Halvhjertet dating

Vi møder meget ofte vores egne spejlbilleder, det gælder også i dating-verdenen. Jeg læste for nylig indlægget “Kom ud af dusken, mand” af Charlotte Højlund, hvor hun beskriver en periode med dating efter en skilsmisse. Hun var ikke klar til at date, men gik alligevel halvhjertet i gang med det.

Da hun så efter halvandet år, endelig når frem til den mere seriøse søgen efter en kæreste, møder hun den ene mand efter den anden, som ikke er klar.

Sådan tror jeg meget ofte, at det går. Jeg har oplevet noget lignende for mit eget vedkommende.

Kig indad, kvinde!

Den ”forsinkelse”, som Højlund beskriver, er typisk. Altså, at det, du sender ud, kommer tilbage med en forsinkelse – jeg kalder det “spejldating” – så når du endelig selv synes, at du er klar til at date for alvor, så skal du absolut belemres med useriøse dates. Det er irriterende, men forventeligt.

Det er meget ofte kvinder, som skriver om emner indenfor selvudvikling. De skriver ofte som kvinder til kvinder om kvinders problematikker og set fra en kvindes synsvinkel. Det er i og for sig meget forståeligt, men det bliver også til tider noget ensidigt.

Det kan af og til få formen: ”Mænd er sådan og sådan!”, ”Hvorfor er mænd ikke mere seriøse?”, ”Mand dig nu op, mand!”, ”Giv os det, vi vil have!”, osv. i samme dur.

Jeg savner af og til den sunde selvrefleksion og en helt basal erkendelse af, at du får det, du giver, så i stedet for at hanke op i mændene, var det måske en ide at gribe i egen barm?

Sender du useriøsitet ud?

Og hvad så tænker du måske? For mig at se kan den erkendelse bruges til at forstå datingens mekanismer bedre, så du får en klarhed over det, der sker, og kan dermed bedre orientere dig i det.

Hvis du gang på gang møder mænd (eller kvinder), som ikke vil dig, er det jo nærliggende at tænke, at du ikke selv er noget værd, ikke attraktiv længere osv. – men hvad hvis det, du møder, i virkeligheden bare er noget useriøsitet, som du selv har sendt ud?

Så venter den rigtige måske på dig henne om det næste gadehjørne, du skal bare bevare modet og tålmodigt vente på, at du får overstået den svære periode.

Så klarhed over spejldatingens mekanismer giver følgende:

  • At du ikke får så ondt af dig selv, men tager modgangen uden at kny
  • At du holder fanen højt, har en god tro på dig selv og bevarer dit selvværd
  • At du ikke peger unødvendigt meget fingre af andre (der gør, ligesom du)
  • At du undgår den “gift” i dit sind, som består i forurettelse, nag og bitterhed
  • At du bliver bedre til at sende det ud i verden, som du gerne selv ville modtage

Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Bliver du forelsket i de forkerte?

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid bliver forelsket i dem, du ikke kan få eller i en, som er utro eller nedgør dig.

Læs en kort introduktion til emnet: Forelsket i de forkerte – hvad betyder det?

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive forelsket i de forkerte, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Få hjælp: Individuel session

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

Forelsket i de forkerte?

I videoen her taler jeg om, hvordan vi kan komme ud af en tendens til at blive forelsket i de forkerte og fortæller lidt om min egen historie på det punkt. Hvis du har et dårligt mønster i dit kærlighedsliv, så mener jeg, at det bunder i egne valg. Derfor opfordrer jeg til, at du identificerer mønsteret og afdækker dine grunde – så skulle du være godt på vej til at skabe en forandring. Kontakt mig gerne på 50 49 54 68, hvis du vil have hjælp 🙂

Når jeg taler om grunde, så mener jeg ikke historiske årsager såsom, hvad der skete i din barndom, men derimod de grunde eller motiver, som du har her og nu i dit voksne liv. Altså, hvad får du fx ud af at vælge en, du ikke kan få, eller en, som behandler dig dårligt?

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Følg med på Facebook

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

 

Feminin dominans

my-eye-3-1251315-639x430

Byttes der i dag rundt på kønsrollerne, så kvinder dominerer?

 

En dialog om kønsroller og kønsforvirring imellem “Englen fra Viby”, Cilje Tinemari Tiemroth samt coach og forfatter Jens W. Pedersen.

Dialogen tager udgangspunkt i tidens fremherskende kønsforvirring og uvidenhed om, hvad det vil sige at være en mand og en kvinde. Vi har svært ved at definere det, og vi har svært ved at udvise kvindelighed og mandighed. Der er en tendens til, at rollerne byttes rundt, men er det godt eller skidt? Her får I både en kvinde og en mands perspektiv på emnet. Cilje lægger ud med et spørgsmål, som hun har haft svært ved at få svar på:

Hvad er feminint?
Cilje: Hvad er en kvinde, når hun er feminin? Hvordan er hun? Jeg har prøvet at stille spørgsmålet i en singlegruppe, og det sjove er, at der er ingen i den gruppe, der har kunnet svare. Det er så udefinerbart.

Jens: Ja, godt spørgsmål. Jeg opfatter det sådan, at en kvinde (og en mand) er en blanding af begge køn, og jeg opfatter det ikke som et mål i sig selv at være mest muligt i kontakt med sin kønsrolle. Vil næsten sige tværtimod. En mand, der kun er maskulin, og en kvinde, der kun er feminin, synes jeg godt kan være kedelig og endimensionel. En rolle er noget ydre, så hvis vi forsøger at være en rolle, er vi ikke længere os selv.

Cilje: Vi er helt enige om, at kvinden er både mand og kvinde, og manden omvendt. Og at man ikke kan definere det og sige: Kun sådan. Men alligevel så leder jeg lidt efter, hvad er det, der gør, at man siger: Sådan der, den kvinde, hun er feminin. Hvad er det hun er, er hun bare blød og rund og stille? Rigtig mange kvinder tager kontrol og tager styring, og jeg tænker på, om det faktisk er, fordi de ikke selv ved, hvad femininitet er. Som manden også kan have sin maskulinitet, sådan lidt mere ur-agtigt.

Jens: Hm, ja, jeg synes i hvert fald ikke, at “kontrol” er særlig feminint, men du har nok ret i, at mange kvinder forsøger at udøve kontrol. At hvile i sig selv, synes jeg, er attraktivt, hvad enten det er for det ene eller andet køn, og når vi hviler i os selv, så tror jeg også, vi har en naturlig tilgang til vores feminine eller maskuline kvaliteter – hvad de så end består i.

Cilje: Præcist, hvad så end det består i. Jeg oplevede i dag, da jeg svømmede, at man kan svømme sådan ”hårdt”, og det virkede meget maskulint. Og man kan tage lange, bløde bevægelser, det virkede meget feminint. Jeg tror, der er en eller anden forklaring på begge dele og med viden om begge dele, tror jeg, at man kan få større balance.

Rollerne byttes rundt
Jens: Jo, det vil jeg give dig ret i, det hårde, udfarende, stærke og magtfulde er traditionelt mandligt, mens det bløde, eftergivende og modtagende er kvindeligt. Men jeg oplever omvendt, at mange kvinder i dag er hårde i filten, skarpe og dominerende, mens mange mænd er forsigtige og lidt vage. Jeg synes, at rollerne er byttet rundt.

Cilje: Det er det, som jeg synes, er lidt skræmmende. Jeg så en dag en kvinde komme gående, hvor hun holdt manden i hånden og hun gik forrest. Han gik bare der bagefter. Og forleden dag så jeg en kvinde stå og nærmest diktere, hvad hendes mand burde tage på. Og det gør faktisk lidt ondt, for jeg tror ikke, det er sundt, at kvinden ikke er kvinde. Og jeg tror ikke, det er sundt, at manden ikke er mand. Ikke helt urtyper, men den der følelse af, at hun faktisk kan putte sig ind og kan være underdanig. Og vide, at han helt klart varetager hendes interesser, og han får lov at føle, at han faktisk er mand nok til at klare opgaven. Der er altså et eller andet helt skrå i verden i dag.

Jens: Nej, måske er det ikke så sundt, men jeg tror, at mange kvinder tager hævn eller revanche efter tusindvis af års undertrykkelse og mandsdomineret historie. Og omvendt er der mange mænd, der slet ikke længere gider påtage sig den lidt anstrengende rolle, hvor vi skal beskytte og tage os af. Mænd er muligvis trætte af at slås og skændes. Hvorimod en kvinde i det at udøve sin vilje får mulighed for at udtrykke en side af sig selv, som hun førhen ikke fik lov til at vise. Men ja, jeg synes heller ikke, at det er helt godt på den måde. Er faktisk ret så træt af dominerende kvinder, orker det ikke.

Cilje: Jeg synes, det er så ubeskriveligt usexet, når kvinder er dominerende. Jeg synes, det er utrolig smukt, når hun har tillid til, at han helt klart tager vare på hende. Og hun kan læne sig op af ham, for hun ved, at han er manden, der er der. Og han ved, at hun er kvinden, som nærer ham og renser hans sår, når han skal være barsk, hvis man går helt i ur-terminologien. Jeg synes, der er noget smukt over den fordeling. Ikke at hun ikke skal kunne klare sig selv, og at han ikke skal kunne føle og være sensitiv. Men der er altså noget smukt over, at det kan være fordelt lidt på hver sin måde.

Lort nok
Cilje: Det sjove ved ordet kontrol, det er, at hvis man deler det lidt op og læser det bagfra, så står der ”lort nok”. Jeg tror faktisk, at man griber efter kontrollen, hvis man føler, at man har så meget lort indeni, at man ikke rigtigt kan stå helt selv uden at være ved at segne under alt det pjat, man har påført sig eller ædt fra andre.

Jens: Ha ha, den havde jeg ikke hørt før. Lort nok. Jeg ved ikke, om det hænger sådan sammen, men det er da den respons, jeg får på at blive forsøgt domineret – altså, at det er mere end nok og ikke særlig rart. Og jeg går min vej, hvis jeg overhovedet kan komme afsted med det. Ja, så foretrækker jeg bestemt også en mere mild eller føjelig kvinde. Eller måske foretrækker jeg bare ligeværd, hvor der ikke er dominans involveret.

Cilje: Jeg ved ikke, om jeg synes, at dominans altid er negativt, for man er også nødt til at kunne slå igennem. Nødt til at kunne være stærk. Men dominans når det er i form af at skulle holde nogen nede for at hæve sig selv – altså den negative egoist, ikke den positive egoist. Det synes jeg ikke er pænt, hvad enten det er en mand eller en kvinde. Det er ikke lige mig, men 100 % ynder jeg at være kvinde. Jeg synes, det er dejligt, og jeg synes, det er dejligt, når en mand er mand. Bliver han mere feminin end mig, ej, det går altså ikke.

 

Cilje Tinemari Tiemroth er clairvoyant og ejer af Englehuset. Jens W. Pedersen er coach og forfatter til bogen Dating, desperation og selvudvikling.

 

En date til Valentinsdag

MX-Valentinsdag-smal

Interview med Metroxpress i dag, d. 10. februar 2016

Det falder mig ikke så let at give meget konkrete og generelle råd om, hvordan man får en date – jeg har alt for meget lyst til at nuancere det, og på den ene og den anden side og afhængigt af, hvem man er og bl.a. bl.a. bl.a. – men Metroxpress ringede, så herover er et par konkrete råd til dig, der savner en date til Valentinsdag på søndag :-)♥

 

 

Et kærligt nytårsforsæt

Girl-with-heart-by-Dannie

Hvad med at vælge kærligheden i 2016? Foto af Dannie

 

Her i individualismens tidsalder får vi ofte et bestemt råd: ”Du skal lytte til dig selv”. Jeg synes sådan set, at det er et godt råd, for jeg tror også på, at vi er henvist til at finde svarene i os selv frem for fx i traditioner eller normalitet. Det er ikke sikkert, at du bliver særlig lykkelig af at gøre, som man plejer, så det er vigtigt at følge dit hjerte.

Alligevel har jeg ofte haft et problem med det råd, for det er slet ikke så enkelt, som man skulle tro. Mange gange er jeg splittet og i tvivl om, hvad jeg selv mener. Selvet er ikke entydigt: Det ene øjeblik fortæller jeg mig selv, at jeg skal gøre et, og snart efter er der så en ny stemme i mig, som siger noget andet. Hvilken af de stemmer, skal jeg så lytte til?

Kærlighed som valg
Nu er det årstid for nytårsforsætter, så jeg vil foreslå, at du fremover lytter til kærlighedens stemme – hvis du er i tvivl, så prøv at spørge dig selv: ”Hvad er det mest kærlige at gøre?”

Rigtigt mange af vores nytårsforsætter handler om noget, som er surt, og hvor det indebærer en form for selvdisciplin, fx at holde op med at ryge eller at gå på slankekur. I stedet går jeg ind for at vælge et forsæt, som kan inspirere os og gøre os gladere. Og hvem vil ikke gerne have mere kærlighed i deres liv? Personligt mener jeg, at kærlighed er det vigtigste overhoved, og jeg tror ikke på, at vi kan være lykkelige uden. Men jeg mener også, at der er en ret simpel måde at få mere kærlighed på, og det er ved at vælge den.

Så for at få mere kærlighed ind i dit liv, så kan du give dig selv den opgave i 2016, at du så vidt muligt vælger kærligheden, når du tager beslutninger.

Todelt natur
Jeg mener, at den menneskelige natur er todelt. Vi har en kærlig, uselvisk side, men vi har også den anden side, hvor vi sætter os selv først, dvs. egoisme, skadefryd, grådighed, hævngerrighed, jalousi, misundelse osv. – jeg må indrømme, at mit eget sind har mange af de sidste dårlige egenskaber, så det er en daglig opgave at rydde ud i de mentale tidsler.

Hvis det også er sådan for dig, så kan det være svært at se i øjnene. Jeg tror nu, at det er sådan for langt de fleste, så du er bestemt ikke alene. Vi er ivrige efter at fremstå på en måde, hvor vi sætter os selv i et gunstigt lys, og derfor ser vi ikke altid vores egne dårlige sider. Selverkendelsen er imidlertid vigtig, hvis du vil have mere kærlighed i dit liv. Du kan jo ikke rydde op i noget ukærligt, som du ikke vil se.

Nu skrev jeg, at det er simpelt, og det er det på sin vis også, men samtidig kan det være enormt svært, fordi det er uvant, så husk at have en selvkærlig tolerance med i det. En gammel sandhed siger, at vi ofte kommer til kort, når vi forsøger at vælge det gode – Paulus citeres ofte for at: ”Det gode, jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”.

Kærlighedsevnen opøves
I og med at vi har en todelt natur, så vil det at lytte til sig selv nogle gange resultere i, at vi gør noget godt og andre gange, at vi gør noget ondt. Når vi tager de ukærlige valg, så er det, fordi vi er behersket af gamle egoistiske vaner i sindet.

Det kræver tålmodighed med dig selv, hvis du vil opbygge nye vaner i sindet, så du i højere grad vælger det gode. Som med alle andre evner kræver kærlighedsevnen lang tids øvelse, før den er indarbejdet og bliver til en rutine eller en ubesværet handlemåde. Men husk, at øvelse gør mester!

Godt nytår!

 

Tilmeld nyhedsbrev og se mine tilbud

Følg med på Facebook

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

 

Ti punkter, der fremmer dit selvværd

uden bebrejdelser

 

Som teenager betød det enormt meget for mig, hvis den rigtige pige viste sin interesse: Pludselig føltes det så som om, jeg var noget værd. Min usikkerhed forsvandt som dug for solen, og jeg blev en fandens karl, der kunne det hele. Den piges interesse gav altså et kæmpe løft til mit selvværd.

Nu havde jeg heller ikke noget højt selvværd på forhånd, så kontrasten var til at føle på. I dag betyder den slags bekræftelser mindre – ikke at jeg er fuldstændig immun og ligeglad, men basalt set har jeg nogenlunde det samme selvværd og samme syn på mig selv, hvad enten en pige viser sin interesse eller ej. Jeg kender og hviler i mig selv på en helt anden måde end i teenageårene.

Vid, hvad du søger!
Den erfaring peger på, at vores jagt på beundring og anerkendelse dybest set kan være en jagt på vores eget selvværd. Kunne det tænkes, at vi flirter, fordi vi leder efter et positivt selvbillede? Og fordi vi håber på at se det positive selvbillede afspejlet i den andens øjne. Jeg spørger også mig selv, om vi kun opsøger de bekræftelser, hvis vores eget naturlige selvværd er svagt eller flosset?

Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er sådan, men det kan være tilfældet. Og jeg mener, at vi står os bedst ved at vide, hvad vi søger og hvorfor. Selverkendelse er en kur imod mange onder. At forstå egne motiver kan sikre os imod skuffelser i kærlighedslivet og imod ulykkelige forelskelser.

Jeg tror, at vi meget ofte får det, vi har brug for, men hvis vi bilder os ind, at vi leder efter livslang kærlighed og i virkeligheden blot vil have bekræftelser, så kommer der en skævhed ind i det, som forplumrer billedet og præger de resultater, vi opnår.

Et forbedret selvværd
Lad os sige, at du nu har på fornemmelsen, at du i virkeligheden leder efter et forbedret selvværd, når du flirter: Så bliver det næste spørgsmål naturligt nok, om du kunne få det på en anden måde? Ikke fordi der er noget forkert i at flirte men for at blive mere uafhængig af andres bekræftelser.

Jeg kan ikke påstå, at der findes en nem måde. Min erfaring er, at selvværdet er noget dybtliggende, som kun ændrer sig gradvist, men jeg vil alligevel sige, at du kan tage mange små skridt i den rigtige retning – skridt som også kan give dig et løft her og nu.

Det kan fx være ved, at:

•  Du står ved dig selv og viser, hvem du er
•  Du giver dig selv lov til at have de følelser, du nu engang har
•  Du vælger at gøre det, som gør dig glad
•  Du griber ud efter dine drømme
•  Du vælger en omgangskreds, der værdsætter dig
•  Du siger det, du mener, og siger fra, når du mener nej
•  Du vælger en positiv tolkning på dig selv
•  Du rummer dine mange personlighedstræk
•  Du ved, at vi altid gør det bedste, vi kan, ud fra de forudsætninger, vi har
•  Du forstår og accepterer, at du ikke altid magter disse ti punkter

Kærlig tålmodighed
Det sidste punkt er måske det vigtigste af dem alle. Når vi arbejder med selvudvikling ligger det i sagens natur, at vi prøver at blive til noget, som vi endnu ikke er – men det skal jo ikke føre til øget selvkritik. At hvile i sig selv er netop også at give sig selv lov til at være på vej og derfor endnu ufuldkommen.

Jeg synes også, det er vigtigt at få med, at kærlighed til selvet og kærlighed til andre dybest set er det samme, for det er i begge tilfælde kærlighed til den menneskelige natur i al dens diversitet: Til det gode og smukke såvel som til vores fejl og mangler – vi indeholder alle sammen det hele. Kærligheden er derfor heller ikke komplet, hvis den kun gælder selvet eller kun de andre.

Ovenstående opfordring til at arbejde med selvværdet, skal selvfølgelig heller ikke forstås sådan, at du nu ikke længere skal gå ud og opsøge kærligheden, hvis du har lyst til det – tværtimod! At række ud efter kærlighed kan netop være en måde at bekræfte sit selvværd på, for når du tør det og viser, hvad du vil, så siger du dermed også til dig selv: “Jeg er værd at elske” og ”jeg har fortjent kærlighed”. I det hele taget vil jeg sige, at et positivt livssyn og det at tro på dine muligheder i livet betyder meget for, hvordan du har det med dig selv.

 

Tilmeld nyhedsbrev og se mine tilbud

Følg med på Facebook

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”