Meningsmåling: Sanser du kreativt?

Picasso citation Others have seen what it is and asked why. I have seen what it could be and asked why not.

Ligesom den spanske maler Pablo Picasso skal man nok have en lidt “skæv” hjerne for at sanse eller opleve kreativt. Det kræver så at sige, at vi er lidt visionære og i stand til at se bort fra det korrekte og forventelige. Er du med på vognen? Giv dit besyv med i meningsmålingen herunder, men læs først, hvad fænomenet dækker over.

Vores kreative evner kommer oftest til udtryk som en skabende kraft, men kan faktisk også vise sig i form af en særlig oplevelsesevne. Selv har jeg blandt andet “kreativ hørelse”, hvilket kommer til udtryk på den måde, at jeg af og til laver om på det, folk siger. Det er dog ikke noget, jeg gør med vilje! 

Jeg har lagt mærke til, at det især sker i situationer, hvor min samtalepartner siger noget almindeligt (læs: kedeligt), men jeg hører noget overraskende eller sjovt. For eksempel hvis personen siger: “Hun er nede og købe sko!” Så hører jeg måske: “Hun er en bimbo!”

Det kommer der ofte et godt grin ud af fra begge parter, så jeg synes, at det er en god evne.

Hvad er kreativ sansning

I daglig tale er “kreativitet” en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende eller hidtil uset. Vi bruger det om aktiviteter såsom at lave en lerkrukke, et maleri eller et musikstykke, dvs. at gøre eller foretage sig noget på kreativ vis.

Her taler jeg imidlertid ikke om den normale brug af ordet, men altså om at opleve eller sanse på en kreativ måde. Det er vi ikke så vant til at tale om, og måske er vi dårligt nok bevidste om, at vi gør det.

Derfor synes jeg også, det er værd at undersøge nærmere, hvor udbredt den form for kreativitet egentlig er.

Jeg håber, at vi kan få et lille fingerpeg om det ved hjælp af meningsmålingen længere nede.

Selvom vi normalt ikke taler om den form for kreativitet, så tror jeg, at den er ret udbredt blandt kreative mennesker. 

Du skal nok have en lidt “skæv” hjerne for at opleve kreativt. Det kræver, at du er i stand til at se ud over, hvad der er det korrekte eller forventelige og vover eller tillader dig selv at opfatte tingene på en lidt anden måde.

Ligesom med al anden form for kreativitet, så skal vi turde frigøre os fra vores “indre dommer”, der kritiserer og peger fingre. Hvis vi er bange for kritik, så holder vi os i stedet indenfor sædvanen, det normale og korrekte.

Men det kan være meget smukt, når vi giver os selv lov til at være kreative, og jeg tror, at det gør vores liv mere spændende. Måske kan man endda sige, at kreativ sansning gør os til livskunstnere.

Fortæl om din kreative sans

Men anyway, herunder håber jeg, at du vil give din mening til kende ved at krydse af, om du kender til det med at sanse kreativt. 

Det behøver selvfølgelig ikke at være høresansen, som du er kreativ med. Det handler ikke om hvilken af vores fem sanser du bruger, men hvorvidt du er skabende i din måde at opfatte verden på.

Så det kan være, at du “ser kreativt”, “lugter kreativt”, “smager kreativt” eller “føler kreativt”. Eller måske bruger du flere sanser på en gang i din kreative opfattelsesevne.

Du må meget gerne knytte en kommentar til det ved at forklare nærmere, hvad din kreative sans består i. Hvis du ved hvorfor, må du ligeledes gerne skrive, hvad du tror din kreative evne gør godt for. Begge dele kan du gøre i kommentarfeltet længere nede.

Som sagt opfatter jeg det selv sådan, at min kreative hørelse er til for, at vi kan få det lidt sjovere, men der kan sikkert være mange andre årsager til, at vi sanser kreativt. Så lad os få nogle bud på det.

➡️ Brug gerne delingsknapperne herunder, så vi kan få så mange med i undersøgelsen som muligt! ✅

Stop med at pege fingre ad dine dates

Indlæg på singlespot.dk d. 28. september 2016 af Jens W. Pedersen

peg-fingre-ad-dine-dates1-e1475052591146

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, forklarer i det, hvordan mange af os singler ubevidst kommer til at pege fingre ad vores dates, når tingene ikke går, som vi ønsker.

En af de grundsætninger, jeg lever efter, er den om, at vi møder det, som vi selv sender ud. Kald det karma, lige tiltrækker lige, eller at vi får det, vi giver.

Hvis du ikke har en spirituel indstilling til livet, så har du nok alligevel oplevet det helt almindelige, at du på en sur morgentur ikke møder mange smil fra de forbipasserende på gaden – eller omvendt, at du går dagen i møde med masser af overskud, og så vender det modsatte køn sig om efter dig på gaden.

Ja, selv folk af dit eget køn smiler opmuntrende til dig. De ser jo alle sammen, hvad du sender ud og replicerer blot det samme.

Halvhjertet dating

Vi møder meget ofte vores egne spejlbilleder, det gælder også i dating-verdenen. Jeg læste for nylig indlægget “Kom ud af dusken, mand” af Charlotte Højlund, hvor hun beskriver en periode med dating efter en skilsmisse. Hun var ikke klar til at date, men gik alligevel halvhjertet i gang med det.

Da hun så efter halvandet år, endelig når frem til den mere seriøse søgen efter en kæreste, møder hun den ene mand efter den anden, som ikke er klar.

Sådan tror jeg meget ofte, at det går. Jeg har oplevet noget lignende for mit eget vedkommende.

Kig indad, kvinde!

Den ”forsinkelse”, som Højlund beskriver, er typisk. Altså, at det, du sender ud, kommer tilbage med en forsinkelse – jeg kalder det “spejldating” – så når du endelig selv synes, at du er klar til at date for alvor, så skal du absolut belemres med useriøse dates. Det er irriterende, men forventeligt.

Det er meget ofte kvinder, som skriver om emner indenfor selvudvikling. De skriver ofte som kvinder til kvinder om kvinders problematikker og set fra en kvindes synsvinkel. Det er i og for sig meget forståeligt, men det bliver også til tider noget ensidigt.

Det kan af og til få formen: ”Mænd er sådan og sådan!”, ”Hvorfor er mænd ikke mere seriøse?”, ”Mand dig nu op, mand!”, ”Giv os det, vi vil have!”, osv. i samme dur.

Jeg savner af og til den sunde selvrefleksion og en helt basal erkendelse af, at du får det, du giver, så i stedet for at hanke op i mændene, var det måske en ide at gribe i egen barm?

Sender du useriøsitet ud?

Og hvad så tænker du måske? For mig at se kan den erkendelse bruges til at forstå datingens mekanismer bedre, så du får en klarhed over det, der sker, og kan dermed bedre orientere dig i det.

Hvis du gang på gang møder mænd (eller kvinder), som ikke vil dig, er det jo nærliggende at tænke, at du ikke selv er noget værd, ikke attraktiv længere osv. – men hvad hvis det, du møder, i virkeligheden bare er noget useriøsitet, som du selv har sendt ud?

Så venter den rigtige måske på dig henne om det næste gadehjørne, du skal bare bevare modet og tålmodigt vente på, at du får overstået den svære periode.

Så klarhed over spejldatingens mekanismer giver følgende:

  • At du ikke får så ondt af dig selv, men tager modgangen uden at kny
  • At du holder fanen højt, har en god tro på dig selv og bevarer dit selvværd
  • At du ikke peger unødvendigt meget fingre af andre (der gør, ligesom du)
  • At du undgår den “gift” i dit sind, som består i forurettelse, nag og bitterhed
  • At du bliver bedre til at sende det ud i verden, som du gerne selv ville modtage

Ti punkter, der fremmer dit selvværd

uden bebrejdelser

 

Som teenager betød det enormt meget for mig, hvis den rigtige pige viste sin interesse: Pludselig føltes det så som om, jeg var noget værd. Min usikkerhed forsvandt som dug for solen, og jeg blev en fandens karl, der kunne det hele. Den piges interesse gav altså et kæmpe løft til mit selvværd.

Nu havde jeg heller ikke noget højt selvværd på forhånd, så kontrasten var til at føle på. I dag betyder den slags bekræftelser mindre – ikke at jeg er fuldstændig immun og ligeglad, men basalt set har jeg nogenlunde det samme selvværd og samme syn på mig selv, hvad enten en pige viser sin interesse eller ej. Jeg kender og hviler i mig selv på en helt anden måde end i teenageårene.

Vid, hvad du søger!
Den erfaring peger på, at vores jagt på beundring og anerkendelse dybest set kan være en jagt på vores eget selvværd. Kunne det tænkes, at vi flirter, fordi vi leder efter et positivt selvbillede? Og fordi vi håber på at se det positive selvbillede afspejlet i den andens øjne. Jeg spørger også mig selv, om vi kun opsøger de bekræftelser, hvis vores eget naturlige selvværd er svagt eller flosset?

Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er sådan, men det kan være tilfældet. Og jeg mener, at vi står os bedst ved at vide, hvad vi søger og hvorfor. Selverkendelse er en kur imod mange onder. At forstå egne motiver kan sikre os imod skuffelser i kærlighedslivet og imod ulykkelige forelskelser.

Jeg tror, at vi meget ofte får det, vi har brug for, men hvis vi bilder os ind, at vi leder efter livslang kærlighed og i virkeligheden blot vil have bekræftelser, så kommer der en skævhed ind i det, som forplumrer billedet og præger de resultater, vi opnår.

Et forbedret selvværd
Lad os sige, at du nu har på fornemmelsen, at du i virkeligheden leder efter et forbedret selvværd, når du flirter: Så bliver det næste spørgsmål naturligt nok, om du kunne få det på en anden måde? Ikke fordi der er noget forkert i at flirte men for at blive mere uafhængig af andres bekræftelser.

Jeg kan ikke påstå, at der findes en nem måde. Min erfaring er, at selvværdet er noget dybtliggende, som kun ændrer sig gradvist, men jeg vil alligevel sige, at du kan tage mange små skridt i den rigtige retning – skridt som også kan give dig et løft her og nu.

Det kan fx være ved, at:

•  Du står ved dig selv og viser, hvem du er
•  Du giver dig selv lov til at have de følelser, du nu engang har
•  Du vælger at gøre det, som gør dig glad
•  Du griber ud efter dine drømme
•  Du vælger en omgangskreds, der værdsætter dig
•  Du siger det, du mener, og siger fra, når du mener nej
•  Du vælger en positiv tolkning på dig selv
•  Du rummer dine mange personlighedstræk
•  Du ved, at vi altid gør det bedste, vi kan, ud fra de forudsætninger, vi har
•  Du forstår og accepterer, at du ikke altid magter disse ti punkter

Kærlig tålmodighed
Det sidste punkt er måske det vigtigste af dem alle. Når vi arbejder med selvudvikling ligger det i sagens natur, at vi prøver at blive til noget, som vi endnu ikke er – men det skal jo ikke føre til øget selvkritik. At hvile i sig selv er netop også at give sig selv lov til at være på vej og derfor endnu ufuldkommen.

Jeg synes også, det er vigtigt at få med, at kærlighed til selvet og kærlighed til andre dybest set er det samme, for det er i begge tilfælde kærlighed til den menneskelige natur i al dens diversitet: Til det gode og smukke såvel som til vores fejl og mangler – vi indeholder alle sammen det hele. Kærligheden er derfor heller ikke komplet, hvis den kun gælder selvet eller kun de andre.

Ovenstående opfordring til at arbejde med selvværdet, skal selvfølgelig heller ikke forstås sådan, at du nu ikke længere skal gå ud og opsøge kærligheden, hvis du har lyst til det – tværtimod! At række ud efter kærlighed kan netop være en måde at bekræfte sit selvværd på, for når du tør det og viser, hvad du vil, så siger du dermed også til dig selv: “Jeg er værd at elske” og ”jeg har fortjent kærlighed”. I det hele taget vil jeg sige, at et positivt livssyn og det at tro på dine muligheder i livet betyder meget for, hvordan du har det med dig selv.

 

Tilmeld nyhedsbrev og se mine tilbud

Følg med på Facebook

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

 

Er du passiv eller for meget? – bland energierne!

Hvad gør du - for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Hvad gør du nu – for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Jeg har lagt mærke til, at singler, der gerne vil have en kæreste, groft sagt kan deles op i passive og aktive. Den passive type er fx hende, der sidder hjemme og har ondt af sig selv, mens hun drømmer om, at charme-prinsen ringer på døren. I den for aktive ende har vi fx ham, der godt kan virke desperat, når han snart sagt kaster sig over hvem som helst i et forsøg på at score.

Det er derfor, at jeg taler om at blande energierne, for nogen har for meget og andre for lidt initiativ og gå på mod. De som er for udfarende, skræmmer typisk det modsatte køn væk, mens de passive end ikke forsøger sig. Hvilken type er du? Personligt har jeg været mest til den passive side, jeg har haft let ved at blive hængende i sofaen og svært ved at overvinde min usikkerhed.

Til dig der er passiv
Hvis du sidder derhjemme med selvmedlidenhed på den offer-agtige måde, så er den bedste kur at tage et initiativ – kom op af stolen, ud af døren og gør noget aktivt og socialt. Men gør det gerne i et tempo og på en måde, hvor du har dig selv med, sådan at du ikke træder helt ud af karakter, bliver akavet og famlende. Du behøver ikke at gå på diskotek og stå og råbe, hvis din natur er mere til det stille eller eftertænksomme.

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig til det andet køn på en måde, som passer godt til dit temperament?

Når du tør, så vil du mærke, hvordan blodet begynder at rulle i årerne. Du får farve i kinderne og de tunge skyer over dit hoved er som blæst væk.

Til dig der er for aktiv
Hvis du ligger i den anden ende af skalaen og tager masser af initiativer a la højrøstede tilråb: “Hey babe, du er et skår!” Så vil jeg sige, at du har brug for at dæmpe din energi og foretagsomhed sådan, at du stadig kan tage initiativ, men gør det med indføling og fornemmelse for den, du henvender dig til. Vent til du får chancen i form af et langt blik eller en anden form for invitation fra hende. Og vid, at hvis hun vender det hvide ud af øjnene, så er du bare for meget!

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig på en måde, som er respektfuld overfor hende eller ham, som du vil gøre indtryk på?

Når du forstår at begrænse og disciplinere dig selv, vil du opdage, at det ikke var dig, der var noget galt med. Du fik godt nok det ene afslag efter det andet, men det var kun pga. din fremgangsmåde.

Grader af selvkritik
De to typer har enten for meget eller for lidt selvkritik. Dem, som har for meget selvkritik, kan slet ikke komme i gang, fordi de på forhånd har dømt sig selv ude, er bange for at fejle, blive til grin eller at få ordene galt i halsen. Ja, det kan blive pinligt, men hvo intet vover…

Du, som ukritisk kaster dig over hvem som helst i håb om at få noget kærlighed, har til gengæld brug for mere af den kritiske sans – ikke så meget, at du bliver passiv, men nok til at få afstemt strategien og tage bestik af situationen. Jeg kalder det at “temperere følelser”, når du på den måde får noget mere fornuft ind i processen. Jo, det føles måske kedeligt, men vil du ikke gerne have succes?

De fem single typer
Jeg kalder den passive type for single nr. 3 og den aktive for single nr. 4. Det skal siges, at de her singletyper ikke er nogle helt faste størrelser – der er tale om tendenser i hver af os, hvor vi som oftest har en adfærd, der er passiv eller aktiv. Men du kan godt i nogle situationer være for aktiv, selvom du som hovedregel er passiv.

Du kan selvfølgelig også opnå en god balance – men hvis du ikke har den balance nu, så er mit råd, at du blander energierne, dvs. at du lader dig inspirere af dem, som gør det modsatte af dig selv.

Her har du en samlet liste over de fem single typer:

  1. Du er tilfreds som single og ønsker ikke noget andet.
  2. Du bilder dig ind, at du er tilfreds, men dybest set ønsker du at leve i et parforhold.
  3. Du er utilfreds, men forholder dig passiv. Du gør ikke noget for at få en kæreste.
  4. Du er utilfreds og aktiv – så du kaster dig gerne ud i møder med det andet køn.
  5. Du bilder dig ind, at du er utilfreds og prøver da også at få en kæreste. Men reelt ønsker du det ikke.

Kilde: Bogen “Dating, desperation og selvudvikling

Læs mere om single nr. 5

Læs mere om tempererede følelser i bogens kapitel 7

Læs mere om at blande energierne