Meningsmåling: Sanser du kreativt?

Picasso citation Others have seen what it is and asked why. I have seen what it could be and asked why not.

Ligesom den spanske maler Pablo Picasso skal man nok have en lidt “skæv” hjerne for at sanse eller opleve kreativt. Det kræver så at sige, at vi er lidt visionære og i stand til at se bort fra det korrekte og forventelige. Er du med på vognen? Giv dit besyv med i meningsmålingen herunder, men læs først, hvad fænomenet dækker over.

Vores kreative evner kommer oftest til udtryk som en skabende kraft, men kan faktisk også vise sig i form af en særlig oplevelsesevne. Selv har jeg blandt andet “kreativ hørelse”, hvilket kommer til udtryk på den måde, at jeg af og til laver om på det, folk siger. Det er dog ikke noget, jeg gør med vilje! 

Jeg har lagt mærke til, at det især sker i situationer, hvor min samtalepartner siger noget almindeligt (læs: kedeligt), men jeg hører noget overraskende eller sjovt. For eksempel hvis personen siger: “Hun er nede og købe sko!” Så hører jeg måske: “Hun er en bimbo!”

Det kommer der ofte et godt grin ud af fra begge parter, så jeg synes, at det er en god evne.

Hvad er kreativ sansning

I daglig tale er “kreativitet” en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende eller hidtil uset. Vi bruger det om aktiviteter såsom at lave en lerkrukke, et maleri eller et musikstykke, dvs. at gøre eller foretage sig noget på kreativ vis.

Her taler jeg imidlertid ikke om den normale brug af ordet, men altså om at opleve eller sanse på en kreativ måde. Det er vi ikke så vant til at tale om, og måske er vi dårligt nok bevidste om, at vi gør det.

Derfor synes jeg også, det er værd at undersøge nærmere, hvor udbredt den form for kreativitet egentlig er.

Jeg håber, at vi kan få et lille fingerpeg om det ved hjælp af meningsmålingen længere nede.

Selvom vi normalt ikke taler om den form for kreativitet, så tror jeg, at den er ret udbredt blandt kreative mennesker. 

Du skal nok have en lidt “skæv” hjerne for at opleve kreativt. Det kræver, at du er i stand til at se ud over, hvad der er det korrekte eller forventelige og vover eller tillader dig selv at opfatte tingene på en lidt anden måde.

Ligesom med al anden form for kreativitet, så skal vi turde frigøre os fra vores “indre dommer”, der kritiserer og peger fingre. Hvis vi er bange for kritik, så holder vi os i stedet indenfor sædvanen, det normale og korrekte.

Men det kan være meget smukt, når vi giver os selv lov til at være kreative, og jeg tror, at det gør vores liv mere spændende. Måske kan man endda sige, at kreativ sansning gør os til livskunstnere.

Fortæl om din kreative sans

Men anyway, herunder håber jeg, at du vil give din mening til kende ved at krydse af, om du kender til det med at sanse kreativt. 

Det behøver selvfølgelig ikke at være høresansen, som du er kreativ med. Det handler ikke om hvilken af vores fem sanser du bruger, men hvorvidt du er skabende i din måde at opfatte verden på.

Så det kan være, at du “ser kreativt”, “lugter kreativt”, “smager kreativt” eller “føler kreativt”. Eller måske bruger du flere sanser på en gang i din kreative opfattelsesevne.

Du må meget gerne knytte en kommentar til det ved at forklare nærmere, hvad din kreative sans består i. Hvis du ved hvorfor, må du ligeledes gerne skrive, hvad du tror din kreative evne gør godt for. Begge dele kan du gøre i kommentarfeltet længere nede.

Som sagt opfatter jeg det selv sådan, at min kreative hørelse er til for, at vi kan få det lidt sjovere, men der kan sikkert være mange andre årsager til, at vi sanser kreativt. Så lad os få nogle bud på det.

➡️ Brug gerne delingsknapperne herunder, så vi kan få så mange med i undersøgelsen som muligt! ✅

Sådan får du en doktorgrad i kærlighed!

blog-heart

Tag den hvide kittel på, hvis dit mønster dukker op, for det er dit forskningsfelt.

 

Jeg skriver om at blive forelsket i ”de forkerte” og prøver at hjælpe folk med at undgå det. Men det er vigtigt at forstå, hvad der menes med forkerte. Normalt siger jeg, at det er dem, der ikke er gode for dig, fx fordi du bliver afvist eller behandles dårligt.

Det betyder imidlertid ikke, at de dårlige forhold og forelskelser var forgæves, for det at møde og tiltrækkes af de forkerte er en del af vores erfaringsdannelse.

Om et bestemt forhold var forkert afhænger derfor af, hvilket perspektiv vi anlægger. De forkerte kan godt være rigtige i den forstand, at det var dem, vi skulle møde for at lære sådan og sådan.

At lære er at fejle
De forhold var vores fejltagelser, men fejl er nødvendige og uundgåelige i en læreproces. Så længe vi endnu ikke mestrer et område til perfektion, er vi stadig i gang med at opnå den mestring og for at gøre det, må vi uddybe vores forståelse af, hvad der virker på hvilken måde.

Det er trial and error. Eller det er en undersøgelse af årsag og virkning, der skal vise, hvilke regler der gælder på det felt. Så man kan sige, at du øver dig og eksperimenterer i kærlighedens laboratorium.

I kærlighedens laboratorium er du som en anden forsker i hvid kittel, der afprøver en teori. Nu er der godt nok ikke nogen mus, men du eksperimenterer og foranstalter forsøg på dit særlige område. Du forsøger dig frem efter bedste evne. Og i takt med, at du øver dig, bliver du klogere på det felt, så du til sidst behersker det til perfektion.

Så ved du alt om, hvad du skal gøre og ikke gøre. Du ved lige præcis, hvad der virker godt og dårligt, og opnår til enhver tid de bedst tænkelige resultater. Du er blevet en suveræn mester på det specifikke felt og kan fremvise dine brillante evner til glæde for andre.

Brug dit mønster
Så godt som alle mennesker har områder af deres kærlighedsliv, som de endnu ikke behersker, og hvor det går skævt for dem. De ufærdige dele af vores kærlighedsliv er dem, som kommer til udtryk i dårligdomme, der gentager sig, fx at du nu igen har mødt en, som er utro, truer eller nedgør dig. Det er et negativt mønster.

Hvad er dit personlige mønster? Test det her.
Lær at håndtere dit mønster på en workshop – læs mere her.

Når de mønstre gentager sig, så tag den hvide kittel på, for det er dit forskningsfelt. Med dig under armen har du din seneste nye teori, og et interessant spørgsmål, som nu skal afprøves. Det kan fx være spørgsmålet om, hvornår du siger stop.

En af de fejl, som mange af os begår, er, at vi bliver ved med at elske, selvom vi bliver afvist eller trådt på. Vi tror, at kærligheden overvinder alt, og hvis vi bare behandler ham eller hende med kærlig tålmodighed, så skal det nok blive godt til sidst.

Respekt som lektion
Tag Sandras historie, der handler om at turde sige nej. Det havde hun ikke lært hjemmefra, tværtimod, og derfor kom hun ind i forhold, som absolut ikke var gode for hende. Men på den måde blev hun presset helt derud på kanten, hvor hun ikke kunne mere. Hun måtte simpelthen sige stop, hvis hun skulle bevare sig selv. Og den lektion tager hun nu med sig.

16807701_1442411245791717_7311211636590229814_n

En lektion fra kærlighedens laboratorium: Vær der for andre, men lad aldrig dig selv i stikken.

Vi har alle sammen en grænse. Det er vigtigt at kende din egen, hvis du vil have gode, kærlige relationer.

Hvis du ikke er bevidst om egne grænser, så møder du partnere, der ikke respekterer dig. Derigennem lærer du imidlertid de grænser at kende, så på sin vis er de dårlige relationer faktisk gode for dig. Ikke gode i den forstand, at du burde blive i dem, men derimod gode, fordi de tvinger dig til at tage dit gode tøj og gå. Så er du fri og har lært den lektie.

Har du en lærdom, du vil dele?
Har du selv en lektion fra kærlighedslivet, som du har lyst til at dele? Din særlige historie og lektion kan være til inspiration og hjælp for andre, som står i samme dilemma. Så skriv det i kommentarfeltet herunder, eller send din historie til mig. Du har lov til at være anonym.

Test dig selv: Hvor god er du til at temperere følelser?

Hvis du er god til at temperere følelser, vil det være lettere for dig at møde den rigtige og få held i kærlighed. At temperere følelser betyder ikke, at de undertrykkes, eller at du er kølig og distanceret. Tværtimod baserer det sig på, at du kender og forstår dig selv, din seksualitet og egne følelser så godt, at du kan finde den rigtige balance imellem fornuft og følelse.

Du kender din egen lyst, og du mærker det, hvis du har følelser for en anden person, men du kan også lægge den passion og de følelser tilside, hvis de ikke er afstemte, dvs. hvis den anden person ikke er klar til at modtage dem (her og nu). Så tempererede følelser er et udtryk for både følelsesmæssig og social intelligens.

Her kan du læse meget mere om tempererede følelser.

Hvad betyder testen?

Jo flere udsagn, hvor du i det store og hele kan svare ja, jo bedre er du til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Som en tommelfingerregel vil jeg sige, at du mestrer den disciplin godt, hvis du kan svare ja til mindst 15 udsagn. Hvis du ligger mellem 10-15, så er der plads til forbedring, og nok noget du skal have kigget på. Hvis du ligger under 10, vil jeg anbefale dig at gøre noget ved det, for så vil du formentlig være meget udsat for at ende i ulykkelige forelskelser og/eller dårlige forhold.

Husk, at det ikke er nogen skam, hvis du ikke er så god til den disciplin! Men det kan være et wake up call for dig og anledning til, at du gør noget ved det. Hvis du ikke er god til det nu, så kan du blive det.

Tæl op til sidst

Du skal selv holde styr på, hvor mange udsagn du har afkrydset (tæl det op til sidst). Når du trykker “vote”, forsvinder dine egne svar, og du kan i stedet se, hvad alle deltagere har svaret tilsammen.

Var der mindre end 15 udsagn, du kunne sige ja til? Så kan du nok blive bedre til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Testen er kun et fingerpeg, det er dig selv, der afgør, om du har brug for at forbedre den evne.

➡ Få hjælp ved en individuel session, du kan kontakte mig via formularen herunder! Se tilbud og priser.

Passer fordommen: Danske mænd er for passive

man-and-two-women

Hvordan går det med den danske mand – forholder han sig passivt eller tager initiativ?

 

Danske mænd er ofte blevet omtalt som relativt generte og tilbageholdende, når det kommer til at tage kontakt til det modsatte køn. Fx til sammenligning med italienske mænd, som er kendt for at være meget mere aktive og pågående på det punkt. Men passer det, at de danske mænd er for passive? Herunder får du en helt anden historie, og du kan give dit besyv med i afstemningen forneden.

En pige fortæller historien om en fyr (fra Jylland), som er endog meget fremme i skoene. Som det fremgår, var hans initiativ dog ikke så populært:

Jeg er træt af, at det som oftest drejer om sex, og man skal helst ville ha´ det hele … alm. sex er bare ikke godt nok, så er man kedelig … så jeg er træt af at lede. Træt af useriøse mænd. Forleden dag var jeg i Harald Nyborg. Jeg havde læsset mine 5 sække træpiller ind i min lille bil, så kom der en stor hvid varevogn kørende, og fordi han blev ved med at kigge på mig, kiggede jeg selvfølgelig også. Han kørte hen og holdt ved siden af mig, og kom hen til mig, og spurgte om jeg boede alene, for vi ku´ da gå ud og få et glas vin sammen … jeg blev lidt forvirret og samtidig smigret. Han kom tæt på mig og tog sin arm rundt om mig, og sagde: “For du ser jo skide godt ud” og fortalte, at han boede i Jylland, han sagde, at han skulle arbejde et halvt år her på Lolland/Falster, så ku´ vi måske finde ud af noget. Han kom tættere og tættere på mig og sagde, at vi da også ku´ leje et værelse, og skulle for anden gang kramme mig, og inden han var ved at gå, ville han kysse mig, men med det samme sagde jeg: “Nej, du skal da ikke kysse mig”, han sagde: “Nej, nej det var da heller ikke det, jeg ville” … Jeg skyndte mig at køre, for var helt sikker på, at han ville bare ha´noget sex, og jeg er så træt af det.

Såvidt historien fra en pige, som er træt af de mænd, hun møder, og heraf mit spørgsmål i afstemningen: Er danske mænd generelt for tilbageholdende, for meget eller tilpas meget fremme i skoene? Eller er der en tendens til, at de initiativrige mænd kun vil have sex, sådan at dem, der rent faktisk tager initiativ, gør det af de forkerte grunde?

 

 

Er du selv genert og tilbageholdende eller lidt for meget? Læs mere om emnet her

Kommer du for lidt ud, så anbefaler jeg: Kuren imod de sædvanlige cirkler

 

Forelsket i de forkerte: Sandras historie

by-j-scott-rakozy

Hvad gør du, hvis fortiden kaster mørke skygger indover dit kærlighedsliv?

Herunder kan du læse Sandras historie om et kærlighedsliv fyldt med mænd, der ikke var gode for hende, som var voldelige eller negligerede hende.  Det er en sigende historie om, at barndommens prægning kan kaste lange skygger indover vores kærlighedsliv, men som også peger fremad og viser, hvordan vi arbejder os ud af den dårlige indflydelse.

I øjeblikket arbejder jeg på min anden bog, der har fået arbejdstitlen “Forelsket i de forkerte”. I den forbindelse har jeg modtaget en del personlige historier, som jeg vil bringe i bogen i en anonymiseret form.

Hermed får du en af de historier til oplysning og måske inspiration, hvis du selv kæmper med et negativt mønster i dit kærlighedsliv!

Vil du bryde et dårligt mønster? Individuel session

Sandra på 26 år fortæller:
“Der er en sammenhæng imellem det, der skete i mit barndomshjem, og så mine forhold. Hvis vi havde ondt et sted, sagde min mor: ”Nu stopper du!” eller: ”Det har du ikke!”. Det blev nedgjort, negligeret eller benægtet. Jeg er blevet opdraget til, at jeg ikke måtte lytte til mig selv og mærke mine egne følelser, derfor har jeg heller ikke været i stand til at sætte grænser og sige: ”Det her vil jeg ikke være med til”.

Min første kæreste fik jeg som 14-årig, og vi var sammen i syv år. Han var en fyr, der udadtil var meget forstående og sød, og jeg følte mig meget elsket til at starte med, men med tiden ændrede han sig. Han var utro, men jeg tilgav ham, og vi flyttede sammen, men derefter startede hans vold og trusler. Når jeg var alene med ham, kunne han blive et monster. Alligevel boede jeg sammen med ham i to år.

Til sidst kunne jeg ikke mere og gik fra ham, men kun for at finde en ny, der var ligesådan. Denne gang gik der dog kun et halvt år, så turde jeg ikke mere. Jeg har stadig mareridt med fyr nummer to. I begge forhold var der fysisk vold, men også psykisk, så jeg fik fx at vide, at jeg var grim og tyk.

Flere dårlige forhold
Efter det andet forhold var jeg over en 3-årig periode sammen med flere mænd, som havde misbrug, det var af hash eller computere, som de sad ved døgnet rundt. Der var også fysisk og psykisk vold, men det var dog blevet mindre end i de to første forhold. Derefter var det militærmænd, jeg blev forelsket i – de havde været i krig og var traumatiserede.

Jeg meldte mig ind i hjemmeværnet, og mit seneste forhold var til en fyr, som jeg mødte der. Det gik godt, jeg følte mig forelsket og var lykkelig. Vi flyttede sammen efter kun 2 måneder, men det viste sig, at han var endnu en knudemand, som havde lavt selvværd, men ikke kunne tale om det.

Jeg kunne heller ikke stole på ham, han løj for mig. På et tidspunkt meldte han sig på dating.dk, men sagde, at det ikke betød noget. Igen følte jeg mig negligeret, ligesom i barndommen, det var det han ville, der talte, men det, jeg ville, var ligegyldigt. Til sidst blev jeg syg af det, fik ondt i maven og kastede op.

Jeg fortjener ikke bedre
Når jeg ser tilbage på det, så vil jeg sige, at jeg har været styret af en ide om, at: ”Jeg fortjener ikke bedre”. Derfor fandt jeg mig i alt for meget. Så det jeg gør nu er, at jeg arbejder meget med mig selv, lærer at sætte grænser og sætte ord på, hvad jeg føler. Fx vidste jeg førhen ikke, hvordan vrede føles, men jeg har fundet ud af, at jeg får ondt i benene og maven af det.

Så på den måde er jeg kommet videre og begynder at kende mig selv, mærke mine reaktioner og finde ud af, hvad jeg vil. Jeg er gået i gang med en liste over, hvad jeg søger hos en kæreste, altså hvilken type jeg vil have.

Nu er jeg også blevet mere klar over, hvad jeg skal undgå, jeg går fx udenom fyre, som er sexfikserede eller har en baggrund i militæret. Det er også et no go, hvis de siger ”jeg elsker dig”, før vi overhovedet har mødt hinanden. Eller hvis de skiftevis skriver til mig, så hører jeg pludselig ikke noget, og så er de på igen. Den slags viser, at de ikke er til at regne med.”

Det du lærer af Sandras historie
Såvidt Sandras historie. Hendes negative overbevisning om, at: “Jeg fortjener ikke bedre” er et af de typiske motiver, vi kan have til at forelske os i de forkerte – se flere eksempler her.

Sandra evnede ikke at sige fra, og derfor kom hun ind i nogle parforhold, hvor hun blev presset til det yderste og til sidst kunne hun ikke mere. Men på den måde lærte hun jo sine grænser at kende og opøvede altså den evne, som hun ikke fik med hjemmefra.

Nu fravælger hun de voldelige mænd, så der er fremskridt at spore, og hun er blevet langt mere bevidst om sig selv og sine følelser. Det træk går igen i de historier, jeg har modtaget: Vi tager ved lære af vores forhold og bliver klogere på, hvad vi vil, og hvad vi skal undgå.

Indsend din egen historie
Hvis du selv har en historie med at forelske dig i nogle, du ikke kunne få, eller som var dårlige for dig, må du meget gerne skrive til mig – især hvis du er mand, for jeg mangler de historier til bogen. Jeg er også særligt interesseret, hvis din historie handler om de mere almindelige tilfælde af ulykkelig kærlighed, hvor der ikke er vold involveret.

Det er vigtigt, at du ligesom Sandra kan reflektere over din egen historie, så du forstår, hvorfor du har været tiltrukket af nogle, som ikke var gode for dig. Du må også meget gerne være klar over, hvad du skal gøre/har gjort for at komme videre, så den viden kan virke som inspiration for andre. Jeg kan hjælpe dig med det, hvis du er i tvivl.

Send din historie til mig herunder:

Kuren imod de sædvanlige cirkler

blonde-woman-hitchhiking
Sig ja, grib chancen og lad tilfældigheder lede dig ud på nye eventyr!

Er du typen, der sidder lidt fast i dine sædvanlige cirkler og rutiner? Måske er du en skeptiker eller nej-siger, som skal lokkes eller presses meget for at tage nye initiativer. Du er eventuelt nervøs for forandringer, og ikke så god til at komme i kontakt med nye mennesker.

Derfor kommer du heller ikke så meget ud, møder kun de sædvanlige venner/veninder, kommer på de samme steder eller sidder mere eller mindre fastklistret til sofaen derhjemme. Så er din chance for at møde en kæreste relativt lille.

Den her artikel henvender sig til dig, der er single, keder dig med det og måske drømmer om en kæreste, men som har svært ved at komme ud af døren for slet ikke at sige ud over rampen!

Bryd med rutinen

Rutiner er trygge adfærdsmønstre. Det er jo det, vi plejer at gøre, og som sådan ved vi lige præcis, hvad det indebærer, og hvad vi kan forvente os. De rutiner kan være kedelige og deprimerende. Måske er du slet ikke glad for dit liv, som det er nu, men fordi det er trygt, bliver du nemt fanget i de rutiner, som du nu engang har etableret.

Det er helt naturligt, at du på den måde søger en tryg base i din dagligdag, og det har vi nok alle sammen brug for til en vis grad. Problemet er kun, hvis du altid vælger trygheden. I så fald går dit liv nemlig let i stå og du bliver sat.

Så lad os sige, at du nu har fået nok af din daglige trummerum. Du føler, at du har brug for at tage flere initiativer og chancer, sådan at blodet ruller hurtigere i årerne, så du får farve i kinderne og oplever noget nyt og eventyrligt.

Kurens syv punkter

Her er, hvad du gør:

  • Følg spontane indskydelser – Ikke nødvendigvis dem alle, men nedsæt gerne den tid, der normalt går fra du får en ide, til du handler på den. Ved at være lidt hurtigere når du ikke at få alle de sædvanlige bagtanker, der dræber ethvert initiativ.
  • Sig ja, hvis du har den mindste smule lyst – Fx hvis du får et forslag til en ny aktivitet.
  • Grib chancen – Hvis du præsenteres for en spændende mulighed, så tag den, mens den er der!
  • Vær til stede og nærværende – Når du kommer ud, så er du nærværende, lytter, spørger og snakker med dem, du møder.
  • Hold øjne og ører åbne – Nye steder eller mennesker kan give dig inspiration til at gøre noget mere nyt og anderledes, så det interesserer du dig for.
  • Læg mærke til tilfældige sammentræf – Sker der et eller andet påfaldende, fx et sjovt sammentræf, så lad det være et tegn til dig om, at du er på rette vej eller et signal om, hvad dit næste træk skal være.
  • Tag det med et smil – Hvad enten en ny aktivitet viser sig at give dig en dejlig eller ubehagelig oplevelse, tager du det med et smil. Under alle omstændigheder er du blevet den erfaring rigere.

Velkommen til eventyret

Ved at følge de råd får du ny energi og en fornemmelse af, at din hverdag bliver mere eventyrlig, nyskabende, sjov og givende. Det der var en trummerum, kan forvandles til helt nye oplevelser, så du siger farvel til den triste, trætte og kedelige stemning, du ellers befandt dig i.

Natur rouge

Du skal ikke underkende betydningen af, hvordan din egen energi influerer på dine omgivelser, så når du nu udstråler en ny energi og optimisme, tiltrækker du måske lige præcis ham eller hende, som du har ventet på. Velkommen til dit personlige eventyr!

Hvis du afprøver metoden, så er du meget velkommen til at skrive og fortælle mig, hvad du gjorde, og hvordan det gik. Lad mig høre, hvordan du brød ud af de sædvanlige cirkler, eller skriv til mig, hvis du ikke får noget resultat, så vil jeg prøve at guide dig.

Det kan også være, at du allerede for længst har haft succes med at gøre noget a la det, jeg taler om her – så må du også meget gerne fortælle om det.

Fortæl din historie

Skriv til mig via formularen herunder. Din historie er fortrolig, men hvis du giver din tilladelse, vil jeg gengive den i en anonymiseret form, så den kan være til inspiration for andre.

Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Bliver du forelsket i de forkerte?

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid bliver forelsket i dem, du ikke kan få eller i en, som er utro eller nedgør dig.

Læs en kort introduktion til emnet: Forelsket i de forkerte – hvad betyder det?

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive forelsket i de forkerte, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Få hjælp: Individuel session

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Ulykkelig forelsketMøder du de rigtige, der gengælder dine følelser, eller er det omvendt, så du gang på gang kommer ud i ulykkelige forelskelser? Da jeg var helt ung, gjorde jeg næsten altid det sidste og jeg følte mig meget alene med det, men er det mon så usædvanligt? Deltag i den lille undersøgelse herunder, så vi kan få sat nogle procenter på, hvor gode vi egentlig er til at vælge de rigtige.

Der er forskellige mønstre. Nogle har held i kærlighed, mens andre altid bliver afvist, får en ven i stedet for kæreste eller de støder sjovt nok kun ind i gifte mænd osv. – hvad passer bedst på dig?

Længere nede får du hjælp, hvis du har et negativt mønster, men svar først herunder, så du kan få sat ord på, hvad dit mønster er!

Har du et negativt mønster i kærlighed? Få hjælp!

Mit speciale er at hjælpe, hvis du bliver forelsket i de forkerte, dvs. dem, som du ikke kan få eller som er dårlige for dig. Få en gratis prøve på det ved at sende en besked til mig herunder, hvor du prøver at beskrive dit mønster med dine egne ord. Jeg svarer med en personlig mail, hvor jeg giver dig mit bud på, hvordan du kommer videre.

Det du skriver til mig er naturligvis helt fortroligt!

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Følg med på Facebook

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

Afstemning: Er du en single nr. 5?

Er du en tidstypisk single nr. 5? Test det her og afgiv din stemme forneden

 

 

 

 

 

 

 

 

Single nr. 5 er en lidt spøjs fætter (m/k), som både vil og ikke vil et parforhold, men min påstand er, at mange af os moderne singler har noget af det i os. Vi er splittede imellem vores trang til den der tosomhed på den ene side og på den anden side en stor frihedstrang og måske en lyst til at bruge vores liv på noget andet end børn og familie.

Den påstand får du nu mulighed for at tage stilling til i en lille uofficiel og uvidenskabelig afstemning herunder. Men først lidt flere fakta om singletyperne og nr. 5 i særdeleshed.

De fem singletyper:

  1. Du er tilfreds som single og ønsker ikke noget andet.
  2. Du bilder dig ind, at du er tilfreds, men dybest set ønsker du at leve i et parforhold.
  3. Du er utilfreds, men forholder dig passiv. Du gør ikke noget for at få en kæreste.
  4. Du er utilfreds og aktiv – så du kaster dig gerne ud i møder med det andet køn.
  5. Du bilder dig ind, at du er utilfreds og prøver da også at få en kæreste. Men reelt ønsker du det ikke.

Kilde: Bogen “Dating, desperation og selvudvikling

Single nr. 5 er altså defineret som en person, der prøver at opnå noget, som han eller hun ikke rigtigt vil. Det gør afstemningen herunder tricky for ret beset, ved du det ikke, hvis du selv er en single nr. 5 – den type tror jo selv, at vedkommende gerne vil have en kæreste og kan endda drømme store drømme om det. De drømme har bare ikke rigtigt hold i virkeligheden.

Nu tænker du måske: “Hvorfor skulle jeg dog bilde mig det ind?”

Det kan fx være, fordi du har fået ind med modermælken, at livet handler om at møde en kæreste, blive gift og få børn. Så er det din måde at forstå verden på. Og så prøver du at realisere det projekt, men det er slet ikke dig inderst inde, og så gør du det i virkeligheden bare, fordi det er sådan, ”man” gør.

Syv kendetegn for en single nr. 5

Så hvilke tegn kan der være på, at du er en single nr. 5? Herunder er en liste med nogle typiske tegn. Hvis du kan sige ja til flertallet af dem, så er du nok en single nr. 5 eller har i hvert fald nogle tendenser i den retning.

  • Du har relativt nemt ved at føle kærlighed til mennesker, som ikke nødvendigvis er din kæreste
  • Du har haft gentagne og relativt kortvarige forhold, men det er som om, du aldrig møder den “helt rigtige” eller dine forelskelser blegner hurtigt
  • Tanken om at blive gift og få børn kan godt gøre dig lidt klaustrofobisk
  • Du har andre interesser end parforholdet, som du går meget op i, fx dit fag, åndelige interesser, din kunst eller en sag, som du brænder for
  • Du har eller har haft en tendens til at blive forelsket i dem, du ikke kan få, fx fordi de er optaget i forvejen eller bare ikke gengælder dine følelser
  • Hvis du har haft længerevarende forhold, så sluttede de nok ikke, fordi I skændtes, men nærmere, fordi du/I var mættede af at være sammen
  • Du føler ikke (længere), at parforholdet er selve livets mening

Ps.: Husk, at hvis du er afklaret med, at du ikke ønsker en kæreste, så er du i stedet en single nr. 1.

 

 

Mere om single nr. 5:

Hør mig på radio NOVA – emnet er single nr. 5

Andre indlæg om single nr. 5