Er du passiv eller for meget? – bland energierne!

Hvad gør du - for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Hvad gør du nu – for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Jeg har lagt mærke til, at singler, der gerne vil have en kæreste, groft sagt kan deles op i passive og aktive. Den passive type er fx hende, der sidder hjemme og har ondt af sig selv, mens hun drømmer om, at charme-prinsen ringer på døren. I den for aktive ende har vi fx ham, der godt kan virke desperat, når han snart sagt kaster sig over hvem som helst i et forsøg på at score.

Det er derfor, at jeg taler om at blande energierne, for nogen har for meget og andre for lidt initiativ og gå på mod. De som er for udfarende, skræmmer typisk det modsatte køn væk, mens de passive end ikke forsøger sig. Hvilken type er du? Personligt har jeg været mest til den passive side, jeg har haft let ved at blive hængende i sofaen og svært ved at overvinde min usikkerhed.

Til dig der er passiv
Hvis du sidder derhjemme med selvmedlidenhed på den offer-agtige måde, så er den bedste kur at tage et initiativ – kom op af stolen, ud af døren og gør noget aktivt og socialt. Men gør det gerne i et tempo og på en måde, hvor du har dig selv med, sådan at du ikke træder helt ud af karakter, bliver akavet og famlende. Du behøver ikke at gå på diskotek og stå og råbe, hvis din natur er mere til det stille eller eftertænksomme.

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig til det andet køn på en måde, som passer godt til dit temperament?

Når du tør, så vil du mærke, hvordan blodet begynder at rulle i årerne. Du får farve i kinderne og de tunge skyer over dit hoved er som blæst væk.

Til dig der er for aktiv
Hvis du ligger i den anden ende af skalaen og tager masser af initiativer a la højrøstede tilråb: “Hey babe, du er et skår!” Så vil jeg sige, at du har brug for at dæmpe din energi og foretagsomhed sådan, at du stadig kan tage initiativ, men gør det med indføling og fornemmelse for den, du henvender dig til. Vent til du får chancen i form af et langt blik eller en anden form for invitation fra hende. Og vid, at hvis hun vender det hvide ud af øjnene, så er du bare for meget!

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig på en måde, som er respektfuld overfor hende eller ham, som du vil gøre indtryk på?

Når du forstår at begrænse og disciplinere dig selv, vil du opdage, at det ikke var dig, der var noget galt med. Du fik godt nok det ene afslag efter det andet, men det var kun pga. din fremgangsmåde.

Grader af selvkritik
De to typer har enten for meget eller for lidt selvkritik. Dem, som har for meget selvkritik, kan slet ikke komme i gang, fordi de på forhånd har dømt sig selv ude, er bange for at fejle, blive til grin eller at få ordene galt i halsen. Ja, det kan blive pinligt, men hvo intet vover…

Du, som ukritisk kaster dig over hvem som helst i håb om at få noget kærlighed, har til gengæld brug for mere af den kritiske sans – ikke så meget, at du bliver passiv, men nok til at få afstemt strategien og tage bestik af situationen. Jeg kalder det at “temperere følelser”, når du på den måde får noget mere fornuft ind i processen. Jo, det føles måske kedeligt, men vil du ikke gerne have succes?

De fem single typer
Jeg kalder den passive type for single nr. 3 og den aktive for single nr. 4. Det skal siges, at de her singletyper ikke er nogle helt faste størrelser – der er tale om tendenser i hver af os, hvor vi som oftest har en adfærd, der er passiv eller aktiv. Men du kan godt i nogle situationer være for aktiv, selvom du som hovedregel er passiv.

Du kan selvfølgelig også opnå en god balance – men hvis du ikke har den balance nu, så er mit råd, at du blander energierne, dvs. at du lader dig inspirere af dem, som gør det modsatte af dig selv.

Her har du en samlet liste over de fem single typer:

  1. Du er tilfreds som single og ønsker ikke noget andet.
  2. Du bilder dig ind, at du er tilfreds, men dybest set ønsker du at leve i et parforhold.
  3. Du er utilfreds, men forholder dig passiv. Du gør ikke noget for at få en kæreste.
  4. Du er utilfreds og aktiv – så du kaster dig gerne ud i møder med det andet køn.
  5. Du bilder dig ind, at du er utilfreds og prøver da også at få en kæreste. Men reelt ønsker du det ikke.

Kilde: Bogen “Dating, desperation og selvudvikling

Læs mere om single nr. 5

Læs mere om tempererede følelser i bogens kapitel 7

Læs mere om at blande energierne

Kend kærlighedens inderside!

Kærlighedens inderside

Som jeg forstår det er der to veje i livet, indad og udad, og vi har brug for at gå på dem begge, hvad enten vi som personer er indadvendte eller udadvendte af natur. Her tager vi et kig på indersiden.

Ligesom åndedrættet, der går begge veje, så har vi behov for at gå ud, blande os med andre og komme til orde i det sociale liv, men vi har ligeledes behov for at vende hjem igen, finde os selv og komme til kræfter.

Tilsvarende er der to mål, som du kan opnå med din dating, du kan dels få noget udadtil i form af en partner, men du kan også opnå noget indad ved at udvikle dig som menneske. De to processer er parallelle og ligeværdige, og de er hver især et mål i sig selv.

port-ind-ansvar3Inderdøre
Jeg opfatter det sådan, at alle de mentale tilstande, vi gennemgår, indeholder muligheder. Det være sig fx ensomhed, savn, jalousi, usikkerhed, angst, vrede osv., de er hver især en port eller indvielse, som vi kan gå ind i, og på den måde får alt i livet mening. Intet er forgæves.

Jeg arbejder især med den indre vej, selvudviklingen, for det er der, jeg har min særlige ekspertise. Indenfor selvudvikling er der et meget vigtigt punkt, som er det første punkt, hvis vi vil udvikle os, for det handler om at tage ansvar. Uden det bliver vi passive og magtesløse, dvs. at vi oplever vores liv som et resultat af andres gerninger eller af ydre omstændigheder.

Ydre omstændigheder
Så er vi i en dårlig situation, fordi ham eller hende har gjort sådan og sådan, pga. vores ekskæreste, job, barndom, bopæl eller noget helt syvende. Men når vi forstår vores liv på den måde, så ender vi alligevel selv med sorteper.

Vi ender et dårligt sted, for når vi placerer skylden udenfor os selv, har vi dermed også kørt os selv ud på et sidespor rent mentalt – så har vi mistet magten til at skabe og forandre vores eget liv, for som vi forstår det, er vi åbenbart ikke selv herrer over det liv.

Savner-ansvar2Et udbredt eksempel er det humør, du kan komme i, hvis du som single går og sukker efter en kæreste. Du savner og længes og kommer ind i en trist sindstilstand. Den er din! Hvis du tager den til dig, som din egen, så åbner dit liv op. Du bliver fri af den desperation, som består i at føle sig som et offer.

Mentale handlinger
For at ændre på den triste sindstilstand kan det være tilstrækkeligt at foretage den mentale handling, som består i, at du holder op med at placere dig selv i en magtesløs position. Det er ikke nogen naturlov, at vi skal være triste, fordi vi er singler – tværtimod! Du kan være fri indeni, selvom du er bundet af nogle omstændigheder udadtil.

Når du ændrer indstilling fra at tænke på din situation som et resultat af en ydre betingelse, kan det i stedet vendes rundt og forstås som en indre proces, du gennemgår. Den tilstand du er i, kan du gå ind i, mærke, forstå bedre og arbejde med, så du finder dine egne uafhængige løsninger. Bevidstheden har en vidunderlig evne til at hele det, som vi vender vores opmærksomhed imod og går helt ind i.

Nu skal det her jo ikke forstås sådan, at du skal holde op med at søge en kæreste, hvis det er det, du ønsker. Det er også helt naturligt, at vi gerne vil gå ud, være sociale og have det sjovt sammen med andre. Men hvis du har styr på din inderside, så kan du gå ud, fordi du har lyst, i stedet for at gøre det, fordi du er bange for at være alene.

Du bliver fri og stærk af at tage ansvar!

 

Mere om held i kærlighed: Dating Guide

Køb bogen: Dating, desperation og selvudvikling

Mere om min virksomhed: Coach og forfatter Jens W. Pedersen

En guide til den dygtige dater

Indlæg på singlespot.dk d. 23. april 2015 af Jens W. Pedersen

dygtig-til-at-date-874x492

5 punkter, hvis du vil have held med din dating

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du kan bruge selvudvikling i dit singleliv:

I min bog Dating, desperation og selvudvikling påstår jeg, at du får held med din dating ved hjælp af selvudvikling, men hvad vil det sige? Selvudvikling er jo et stort emne, og der findes et utal af metoder og tilgange til det. Nu vil jeg prøve at gøre det simpelt ved at pege på fem punkter, som jeg mener er særligt vigtige, hvis vi vil fremstå som attraktive singler:

  • Tag ansvar for dit liv, for det får dig til at udstråle værdighed og styrke
  • Temperer dine følelser, så du ikke søger kærligheden hos dem, der afviser dig
  • Udvis mod, så du får mulighed for at realisere dine drømme
  • Vid, at du er elsket, men husk også at være kærlig, for du får det, du giver
  • Stå ved dig selv, for så signalerer du et højt selvværd

Herunder får du en kort gennemgang af hvert enkelt punkt.

Tag ansvar
Hvis du ikke tager ansvar for dit eget liv, så vil du nemt komme til at føle dig som et offer og får selvmedlidenhed. Du kommer til at kigge dig omkring efter en redningsplanke i form af en anden person, som vil gøre dig lykkelig.

Så opfatter du det sådan, at andre er skyld i den situation, du er havnet i, så du bebrejder dem og tænker fx: “Han eller hun svigtede mig” eller endnu værre: “Jeg bliver altid svigtet af andre”.

Bliv-fri-ansvar1Tager du ansvar, så vedkender du dig til gengæld dine beslutninger og valg, og du forstår, hvordan de valg har formet dit liv. Det betyder, at du giver dig selv hovedrollen i dit liv. Fordi ingen andre er herrer over din skæbne, retter du ryggen, og på den måde kommer du til at udstråle værdighed og styrke.

Det er en stor mundfuld at tage hele sit liv på sig, så start med et lille hjørne af det. Kig fx på dit seneste forhold for at forstå, hvad din rolle var i, at det gik, som det gik. Når du forstår det, giver du slip på forurettethed og bliver fri til at starte på noget nyt.

Det er ikke meningen, at du skal føle skyld, kun ansvar og kun for den del, som er din egen, for den anden part har selvfølgelig også spillet sin rolle.

Temperer dine følelser
Når du tempererer dine følelser, aflæser du andres signaler: Er det fx “kom” eller “hold dig tilbage”, og du afpasser dine egne følelser efter det. Så du kan skrue ned for dine følelser for en anden person, hvis du mærker, at den person ikke gengælder dem.

På den måde bliver du en langt bedre dater, der har timing og kan vente på det rette øjeblik, som respekterer andres grænser og ikke udsætter sig selv for unødvendige afvisninger.

Følelser tempereres af fornuft. Når vi ikke som noget helt naturligt har tempererede følelser, er det, fordi vi vælger at ignorere fornuftens stemme og i stedet griber efter halmstrå. Vi håber så meget på, at den anden gengælder vores følelser, at vi overhører de signaler, vi får.

Så hvis du har svært ved det her punkt, gælder det om, at du bruger dine sanser og lytter til din indre stemme: Vender den anden ryggen til eller smiler imødekommende? Tror du på, at han eller hun vil dig? Føles det trygt at henvende sig?

Udvis mod
Hvis du til gengæld får på fornemmelsen, at du har en chance, så grib den! Nu mener jeg ikke kun i relation til dating men også generelt i livet.

Hvis du tør gribe ud efter dine muligheder, så kan du få et spændende liv, hvor du gør dig dine erfaringer og udlever dine drømme. Den slags mennesker er mere attraktive, fordi de er i gang med noget, som optager og beriger dem. De er til inspiration for andre.

natur-rouge-mod1Den slags mennesker ligger ikke under for Jante-loven. Nogle af os forsøger på at være så normale som muligt, men hvis vi er for optagede af at passe ind, kan vi ikke være os selv.

At mærke, hvem du er, og gøre det, du vil, er en lille smule farligt. Du risikerer nemlig at træde i spinaten, du gør opmærksom på dig selv og du udsætter dig selv for andres kritik.

Men hvem skal du være, hvis du ikke vil være dig selv?

Når du tør det, så får dit hjerte lov til at banke lidt hurtigere. Du får smil på læben og farve i kinderne. Dit liv får retning, formål og mening, og på den måde bliver du til et spændende bekendtskab.

Giv kærlighed
Det er ofte blevet sagt, at vi skal tro på, at vi fortjener kærlighed, og det er rigtigt, men husk også på at give den ud. Som regel er det sådan, at dem, der giver meget, også får meget igen. Smil til verden, og den smiler til dig!

Der er eksempler på, at vi giver og giver uden at få noget igen, og i så fald skal du selvfølgelig ikke blive ved, for det er jo et tegn på, at det ikke er ønsket eller værdsat. Så siger du stop og vender dit fokus væk fra den person.

Nogle gange er den bedste måde at få andres opmærksomhed på at holde op med at give dem din.

Men sørg for, at du så vidt muligt er kærlig i det, du tænker, siger og gør – både overfor dig selv og andre, for på den måde bringer du kærligheden ind i din verden. Såvidt jeg ved er det den eneste måde, der findes.

Stå ved dig selv
Alt det ovenstående kan måske virke svært eller uoverkommeligt. Det siges, at selvudvikling er en uendelig proces, og så lyder det jo som et håbløst projekt, hvis du gerne vil have held med din dating indenfor en overskuelig fremtid. Men selvudvikling foregår her og nu, og det kan være små skridt på vejen, der gør, at du pludselig får held med dit forehavende.

Når du arbejder med dig selv, bliver du opmærksom på alt det, du endnu ikke er. Der er altid mere, du kan gøre, og en ny side af dig selv, som du kunne realisere. Men sådan er det for alle. Det, at du kan få øje på dine svagheder, skal ikke gøre, at du får et lavt selvværd.

Lighed-kaerlig1-red3Et meget vigtigt punkt omkring selvudvikling er derfor at stå ved sig selv, som man allerede er, for hvis du ikke kan det i nuet, så kommer det aldrig til at ske.

Du kan evt. dyrke mindfulness, for det er accept i praksis af alt det, som er lige nu.

Og husk på, at hvis andre er værd at elske, så er du det også. Og omvendt. For vi er allesammen bare fejlbarlige mennesker, og verden er fyldt med uperfekte individer, som ikke desto mindre er i et parforhold.

Læs videre
Hvis du vil gå mere i dybden med de her emner, så kan du låne min bog på biblioteket eller købe den her: Dating, desperation og selvudvikling.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du tempererer dine følelser, så læs bogens kapitel 7, som ligger frit tilgængeligt her: Tempererede følelser.

Følg med på Facebook

Vær mindful i dit singleliv!

Indlæg på singlespot.dk d. 18. marts 2015 af Jens W. Pedersen

Vær mindful i dit singleliv!

Dovenskab er ikke altid dårligt – heller ikke når du er single.

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du kan bruge mindfulness og meditation i dit singleliv:

Jeg klagede engang til en ven over, at jeg “ikke havde lyst til noget”. Men han svarede, at “så har du jo lyst  til ikke at gøre noget”, og det var faktisk rigtigt. Jeg mener, at det er en form for lyst, som vi skal lytte til. Altså lysten til bare at være eller lysten til at slænge sig på sofaen.

Den lyst skal der være tid til i en dagligdag, hvor vi ellers ofte har fokus på mål, præstationer og effektivitet. Nogle gange siger jeg, at det bedste middel imod stress er dovenskab. En anden modvægt til præstationsræset kan være at dyrke mindfulness.

Hvad har det lige med singleliv at gøre?

Det handler om at vide, hvem du er! At være mindful som single betyder dels, at du bliver bedre til at forstå, hvem du selv er og ved, hvilken retning du ønsker at gå i livet. Dels får du lettere ved at være i den situation, du er i nu uden hele tiden at tænke på, at græsset er grønnere hos naboen (som har kæreste).

I min bog ”Dating, desperation og selvudvikling” har jeg ofret en hel del plads på det emne, fordi det er så vigtigt, at du forstår dig selv og dine motiver. I modsat fald kommer du nemlig let til at spænde ben for dig selv og bliver ulykkelig, når du prøver på at opnå noget, som du i virkeligheden ikke rigtigt føler for. Prøv derfor at lytte til dig selv og tro på, at det du vil inderst inde, er det rigtige.

Det er særlig vigtigt for en single. Du kommer nemt til at føle dig forkert, når du ikke har en kæreste, fordi folk spørger, om du ikke snart skal have det. Måske synes de, at det er synd for dig, at du er alene. Mange går helt automatisk ud fra, at parforhold og tosomhed er det rigtigste og bedste. Grundet det sociale pres kan du faktisk komme til at bilde dig ind, at du ønsker en kæreste, selvom du egentlig ikke føler for det eller i hvert fald ikke har lyst til det lige nu.

Mediter dig til et godt singleliv

Som udgangspunkt er mindfulness en helt simpel meditativ teknik. Hvis du vil bruge teknikken anbefaler jeg, at du har en instruktør, som du kan gå til med dine spørgsmål. Men selve teknikken er så simpel, at du kan lære den her og nu.

Det du gør, er:

* Vælg et fokus for din opmærksomhed – det kan i princippet være hvad som helst men f.eks. dit åndedræt.

* Mærk så, hvordan din mave hæves og sænkes i takt med åndedrættet.

* Når du opdager, at din opmærksomhed er blevet fanget af noget andet (og det sker hele tiden), så vender du bare tilbage til dit fokus på åndedrættet.

Det er det!

Som nybegynder er det uvant, og du skal måske gøre det en hel del gange, før du kan mærke effekten af det. Til at starte med skal du kun meditere i 10-15 minutter om dagen. Hvis det føles dårligt, eller du får det underligt, så lad helt vær.

Formålet med teknikken er, at sindet falder til ro. I vores almindelige dagligdags bevidsthed er vi mere eller mindre konstant optaget af at opnå (det vi ønsker), og undgå (det vi ikke ønsker), og anderledes kan det dårligt være. Men det er en form for anspændelse, og vi har derved en grad af alarmberedskab i sind og krop. Vi skal jo præstere noget for at opnå det, vi gerne vil og for at undgå det modsatte.

Det den meditative teknik gør er derfor at kappe vores almindelige tankebaner over. Meditationen afbryder igen og igen vores engagement i at opnå og undgå. Dermed kan sindet gradvist få lov til at falde til ro, og vi når frem til en tilstand af væren frem for den sædvanlige gøren. Når sindet på den måde er faldet til ro, har du nemmere ved at mærke, hvem du selv er og hvad du vil.

Vind bogen Dating, desperation og selvudvikling

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har for nyligt udgivet bogen “Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn, og lige nu kører der en konkurrence om  fem bøger. Deltag inden 11. april 2015 via linket herunder.

Deltag i konkurrencen her

Køb bogen Dating, desperation og selvudvikling

Er du en single nr. 5? Test dig selv og afgiv din stemme her

Undgå at forelske dig i den forkerte – igen!

Indlæg på singlespot.dk d. 21. January 2015 af Jens W. Pedersen

ulykkeligt-forelsket

Oplever du også igen og igen at forelske dig i en, der ikke gengælder dine følelser?

Coach og rådgiver i dating og forelskelse, Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, fortæller om, hvordan du kan køle din forelskelse ned ved at være ærlig over for dig selv, hvis du altid føler, at du falder for de forkerte.

Det er lidt af en klassiker, og jeg gjorde det selv meget som ung: Blev forelsket i dem, jeg ikke kunne få. Derfor lærte jeg det, som jeg nu kalder at “temperere sine følelser”, dvs., at du bliver god til at mærke efter og se tegn på, om dine følelser er gengældt. Og hvis ikke de er det, kan du skrue ned for dem eller lægge dem helt fra dig.

Ja, jeg ved godt, at det lyder enormt nemt i teorien og kan være meget svært i praksis – især hvis man står midt i en besættende forelskelse. Derfor er det også en fordel, hvis du bliver god til at tage bestik af situationen hurtigt, så du ikke når at få en masse følelser, før du måske må sande, at de ikke var gengældt.

Min påstand er, at de fleste af dem som har det her problem, inderst inde godt ved, om deres følelser er gengældt, men de vælger at ignorere den viden, fordi de håber så meget. Mange vælger altså ønsketænkningen frem for deres sunde fornuft og realitetssans. Det er faktisk det valg, som gør, at vi bibeholder de stærke følelser – vi bliver ved med at håbe på, at følelserne bliver gengældt, og derfor giver vi heller ikke slip på dem.

Hvad gør du så?

Nu er der jo ikke noget galt i at være forelsket, men hvis du er en af dem, der igen og igen kommer ud i ulykkelige forelskelser, så er det et negativt mønster, som kan gøre rigtig ondt, og som du har behov for at lægge bag dig. Al begyndelse er svær, men det kan lade sig gøre. Øv dig i følgende:

  • Læg mærke til den andens kropssprog, siger det “kom” eller “bliv væk”?
  • Læg mærke til dine egne følelser – føler du dig tryg eller utryg? Det sidste kan være et tegn på, at følelserne ikke er gengældt.
  • Spørg dig selv, om du tror på, at I bliver kærester. Vær ærlig, når du svarer, så det ikke er ønsketænkningen, der styrer.
  • Hvis du flere gange før har været ulykkeligt forelsket, så prøv at lægge mærke til, om der er et mønster i dine oplevelser før og nu – er det en gentagelse?

Stop med at være ulykkelig

Når du på den måde sanser, mærker efter og lytter til din egen indre stemme, bliver du god til at tage bestik af den situation, du står i. Derfor bemærker du også, om du er i gang med en proces, som er god for dig, eller som vil gøre dig ulykkelig. Du kan sige stop, hvis du opdager, at du nu (igen) er i gang med at forelske dig i den forkerte.

I min bog om dating er der et helt kapitel, som netop handler om tempererede følelser – det kapitel kan du frit læse her.

Læs flere blogindlæg om forelskelse og dating af Jens W. Pedersen:

Øv dig i kærlighed, mens du er single

Er du single nr. 5? Så stå ved dig selv!

SingleBlog: Derfor er parforhold ikke altid lykken

Har du fået en sang på hjernen?

Folk klager jævnligt over, at de har fået en sang på hjernen: “Åh, nej, ikke nu igen”, siger de så med et grin og trækker opgivende på skuldrene. Melodien forstyrrer dem, og når først de har fået den på hjernen, så kan de ikke slippe af med den igen.

Den kører simpelthen på repeat i samme rille.

Det behøver nu ikke at være en sang, for det kan også være en bestemt episode, du var vidne til, eller måske en replik, du har hørt, og som nu dukker op i hovedet i tide og utide.

Men det er der jo en grund til!

Der er tale om et budskab til dig. Om du vil, kan du sige, at det er et budskab fra dit eget ubevidste, som banker på døren til din bevidsthed. Dit ubevidste vil på den måde råbe dig op eller give dig et godt råd.

det er et budskab fra dit eget ubevidste, som banker på døren til din bevidsthed

I stedet for at du prøver at få den irriterende sang ud af hovedet, så byd den velkommen, lyt og forstå det budskab, den rummer. Når du har forstået det, så giver sangen slip af sig selv og vil ikke plage dig mere.

Det er et udtryk for selvudvikling, at der foregår en sådan kreativ proces, hvor det ubevidste meddeler sig til bevidstheden og på den måde forsøger at rykke dig et nyt sted hen.

Jeg synes også, at det at få en sang på hjernen er et godt eksempel på, hvordan vi alle sammen til enhver tid er “udsat” for selvudvikling. Det er med andre ord en naturlig proces, som presser sig på i vores liv, hvad enten vi ønsker det eller ej.