Jeg vil gerne advare imod, at man igen og igen lader sig selv blive ulykkeligt forelsket – don’t go there!
OG DER FINDES FAKTISK EN KUR!!!
Den omtales her for første gang (i verdenshistorien)… 🙂
Kuren bygger på en ide om, at de ulykkeligt forelskede er i deres følelsers vold – de går så at sige rundt med hovedet under armen. Kuren består derfor i at få mere sund fornuft ind i processen. Det gør man ved at gennemgå og reflektere over følgende 3 punkter:
Punkt 1) Når man ikke kan få en anden person, så ved man det som regel godt, MEN man vælger at ignorere den viden – man griber efter halmstrå, og håber at den anden måske alligevel…
Det skal man ikke!
I stedet skal man gå efter det, der føles rigtigt, dvs. hvor man har en god mavefornemmelse af, at den anden også er interesseret.
Punkt 2) Man bilder sig ind, at den anden er noget helt fantastisk og man ville blive SÅ lykkelig, hvis bare…
Nej, det ville man ikke!
De som har tendenser i den her retning mister ofte ret hurtigt interessen for den elskede, hvis de rent faktisk får ham/hende.
Punkt 3) Når man bilder sig ind, at den anden er det ENESTE saliggørende, og at man ALDRIG bliver glad igen med mindre den anden…
Så tager man fejl!
Og når først “besættelsen” er ovre, så kan man faktisk stå og tænke: “Hvad var det egentlig lige, jeg så i den person?”
—
Behøver jeg at nævne, at kuren her ikke er videnskabeligt dokumenteret? (endnu) 🙂
MEN jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har prøvet det selv…!
Ps.: Hvis du ønsker en mere udførlig gennemgang af 3 punkts kuren, så læs min bog Dating, desperation og selvudvikling eller kontakt mig herunder for at få en tid til en coaching session.
…Du får det til at lyde så let…Suk…:-(
Ja, men det ved jeg godt, at det ikke er! 🙂
Det lyder meget fornuftigt – mon ikke vi alle i mere eller mindre grad har lade os forlede af små besættelser, så det er godt med en konkret og lettilgængelig kur 😀
Det lyder som “he’s just not that into you” – bare formuleret lidt anderledes. 🙂 Jeg røg engang så eftertrykkeligt i fælden, at jeg sidenhen har været en del bedre til at sætte en grænse for, hvor længe jeg vil gå og være ulykkeligt forelsket. “Nå, Vigga – nu har du gået og analyseret på alt, hvad han gør og siger i tre måneder. Sku’ vi se at få den ud af systemet, for det her rykker sig jo ikke en meter? Og du véd inderst inde udmærket hvorfor…”.
Og selvfølgelig er det ikke bare noget, man gør sig fri af sådan *knipser*. Men… Som kvinde kan man jo lige så godt vende det til noget positivt, at “når han ikke tager noget initiativ, så er han ikke blot uinteresseret. Han er heller ikke noget for dig overhovedet, fordi han er alt for sløv. Videre!” Den dér med at sidde og forsvare, hvorfor han ikke ringer/skriver/giver klare svar osv – gleeeem det!
Er man et virkelig håbløst tilfælde, kan man benytte sig af kamikaze-metoden: Ta’ selv et utvetydigt initiativ (som fx at invitere ham på date), selv om du véd, du får en afvisning. Så kan man sidde og whine lidt over det nogle dage. Men SÅ går det også over. 🙂
Ja, du beskriver det rigtig godt med nogle lidt andre ord!
Og kamikaze-metoden kan jeg også tilslutte mig – man kunne overveje at inkludere den i kuren…
Desværre kender jeg eksempler på, at den ikke virker overfor de allermest håbløse tilfælde, fordi et “nej” ikke altid tages for pålydende. Man kan stadig gribe efter halmstrå og bilde sig ind, at det bliver “ja” næste gang – og så er vi tilbage ved pkt. 1… 🙂
Enig med miwi said 🙁