Nu er årets udgave forlængst slut, men jeg har fulgt meget med og ved derfor, at Paradise Hotel ikke bare er hjernedød underholdning. Det er SÅ godt, at man kan tale om det året rundt 🙂 Man kan lære en masse af showet, fx om deltagernes reaktioner når de bliver sendt hjem – det er nemlig ALTID uretfærdigt ifølge dem selv.
Hvilket vel burde være umuligt, sådan rent statistisk set 🙂
En anden interessant observation er, at de som lyver, bedrager og svigter (dvs. næsten alle) kan blive utroligt fornærmede, når de selv bliver udsat for det samme.
Paradise Hotel viser, at vi opfatter os selv som uskyldige ofre.
Ja, jeg skriver “vi” for vi andre er jo ikke bedre end deltagerne på Paradise, vel!!! 🙂
Og var det ikke bedre og mere konstruktivt at huske på, at “what goes around comes around”?
…
Og hvad er så egentlig anledningen til at skrive om det nu, hvor programmet er slut for i år? Jo, det er så den del, som står i min “rigtige” dagbog, og ikke her… 🙂
Fandeme en fesen afslutning på det indlæg dér…! 😀
Hilsen Vigga, der aldrig har set Paradise, men sprænger alle ynkelighedsgrænser ved at kende alt til programmet… fra Se & Hørs netudgave…
Ja, det kan jeg godt se. Jeg undskylder mig med, at jeg har mit fulde navn på profilen 🙂
Er der i øvrigt noget med, at især kvinder har det lidt svært med at vide, at der er noget, som de ikke ved…? 🙂
Det ved jeg ikke helt. – Og det har jeg det selvfølgelig lidt svært med… 😉