Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!
I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.
Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.
Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?
Angsten for at gå glip af noget er dog ikke kun de nye mediers fejl. En anden medvirkende årsag kan være, at vi har for meget fokus på livets endelighed. Der er mange, som siger ”vi lever kun en gang, så vi skal have det bedste ud af det”.
Men dette ”bedste” bliver meget ofte til ”alt” eller i hvert fald ”mest muligt”. Så vi har en forestilling om, at vi kun lever helt, hvis vi prøver alt, hvad livet har at byde på.
Vi skal med andre ord nå en helt masse, og det skaber et overfladisk, uroligt og stressende liv. Derfor kan et godt liv også indbefatte, at vi bliver bedre til at give os tid, vælge og fravælge.
Misundelsens FOMO
Mange af os kan gribes af en panisk følelse, hvis vi er ved at gå glip af en partner. Derfor kan vi blive helt vilde med en kæreste, som er ved at forlade os, selvom vi for kort tid siden selv var meget trætte af det forhold og på nippet til at afslutte det.
Den angst for at gå glip af noget kan også komme til udtryk ved, at vi bliver forelskede i dem, vi ikke kan få.
Der reagerer vi ofte lidt ligesom børn, der leger, og hvor det ene barn er glad og tilfreds med sit legetøj, lige indtil han eller hun får øje på det, den anden har. Det bliver pludselig endnu mere interessant, og de to kommer måske op at skændes af den grund.
På lidt samme måde reagerer vi som voksne, når vi for alt i verden ønsker at lege med ham eller hende, som vi lige præcis ikke kan få, eller som en anden har taget.
Derfor kan det ses som et udtryk for misundelse, der betyder, at vi partout vil have ham den gifte mand eller hende, som alle de andre drenge i klassen også efterstræber.
Det er en slags datingens griberefleks, som betyder, at vi griber ud efter ham/hende, vi ikke rigtigt kan få fat på. Dén psykologiske mekanisme kan udnyttes som et scoretrick, fx ved at vi spiller kostbare eller giver indtryk af, at vi er på vej væk. Så henvender du dig fx til en pige med replikken, ”Hej, jeg skal gå om lidt, men lad mig lige høre …”.
Fravalgets FOMO
Ligesom vi kan være bange for at gå glip af en mulighed, kan vi også være bange for at gribe den. Du kan være bange for at sige ja, fordi bordet fanger. Så får du bange anelser og siger til dig selv: ”Måske er der en anden, som er bedre?”
Det spørgsmål kan nage os, både når vi dater, men også efter vi er kommet ind i et forhold. Og fordi vi således er bange for at binde os, kommer vi måske aldrig helt tilstede i det forhold.
Når du skal vælge noget til, fravælger du noget andet, som du altså går glip af. Det er valgmulighedernes problematik, og i dag er der ekstra mange muligheder at vælge imellem.
Det var nok nemmere dengang vi boede i isolerede landsbyer og havde meget få kandidater. Når du skulle giftes, kunne du måske vælge imellem Lars nede fra kæret og Thomas henne på nabogården. Det var overskueligt.
I Tinder-tidsalderen er der til gengæld tusindvis af potentielle partnere, og de er kun et klik væk. Så valgets problematik har nået nye højder.
Det er blevet sværere at sige ja til den ene, fordi du derved siger nej til de tusind, som måske/måske ikke venter på dig rundt om det næste gadehjørne. Derfor tilskyndes du til at udskyde et definitivt valg. Du vil gerne lige trække det lidt længere og holde alle døre åbne for at se, hvem der ellers kunne byde sig til.
Hvad gør du?
Det hedder sig, at én fugl i hånden, er bedre end ti på taget, men i dag er der titusinder. For mange af os kan ræsonnementet derfor blive, at ham/hende vi har i hånden helst skal være noget nær perfekt, for ellers er der måske en anden, som er bedre.
Når der så opstår problemer i et forhold (og det gør der altid), er vi blevet hurtige til at sige, at det var åbenbart ikke det rigtige. Og når vi dater, kommer vi nemt til at skøjte henover det, så vi ikke giver os tid til at lære hinanden at kende.
Derfor vil jeg sige, at vi især har brug for mere tålmodighed med hinanden og med vores forhold. Men husk, at du kun skal være tålmodig med dem, som vil dig for alvor.
Hvis vi vil have dybfølt intimitet og kærlighed, så skal vi give os tid, for relationer opbygges over tid. Vi skal tage det sure med det søde og vælge til og fra. Hav mod til at vælge, så du følger dit hjerte.
Den tidstypiske FOMO gør det ekstra svært for os nu om dage. Vi vil ikke gå glip af noget, men paradoksalt nok kan det medføre, at vi slet ikke får et intimt og langvarigt forhold. Dem af os, der har en stor trang til tryghed og faste rammer, vil nok have lidt lettere ved at få et stabilt parforhold. De, som derimod har stor lyst til frihed og autonomi, vil ofte forblive singler eller have skiftende partnere.