Hvorfor egentlig skrive indlæg her på bloggen? Jo, der kan selvfølgelig være en række grunde, men en af dem er nok også, at man gerne vil “ses”. Jeg har skrevet dagbog til mig selv i mange år og været glad for det – men ved at skrive her kommer der jo den ekstra og pirrende dimension ind, at andre ser, kommenterer og måske ligefrem roser skriblerierne 🙂

“Se mig!” som et andet lille barn…

Og når børnene siger sådan, er det jo bare sødt, omend noget enerverende i det lange løb 🙂

Jeg ved ikke, hvor sødt det er, når vi fuldvoksne og angiveligt modne gør det samme…men hvem kan sige sig fri?

For relativt nylig blev jeg single og selvom jeg er glad for det, så betyder det også, at jeg nu er meget mere alene. Og jeg har bemærket, at det ind imellem kan føles som en “skygge-tilværelse” – som om jeg ikke rigtigt lever, eller ikke helt deltager i livet.

Det er måske sådan, at for at man kan føle sig helt værende, så skal der være nogle andre, som bemærker, at man er det.

Så venligst, bekræft min eksistens med en kommentar! 🙂