Meningsmåling: Sanser du kreativt?

Picasso citation Others have seen what it is and asked why. I have seen what it could be and asked why not.

Ligesom den spanske maler Pablo Picasso skal man nok have en lidt “skæv” hjerne for at sanse eller opleve kreativt. Det kræver så at sige, at vi er lidt visionære og i stand til at se bort fra det korrekte og forventelige. Er du med på vognen? Giv dit besyv med i meningsmålingen herunder, men læs først, hvad fænomenet dækker over.

Vores kreative evner kommer oftest til udtryk som en skabende kraft, men kan faktisk også vise sig i form af en særlig oplevelsesevne. Selv har jeg blandt andet “kreativ hørelse”, hvilket kommer til udtryk på den måde, at jeg af og til laver om på det, folk siger. Det er dog ikke noget, jeg gør med vilje! 

Jeg har lagt mærke til, at det især sker i situationer, hvor min samtalepartner siger noget almindeligt (læs: kedeligt), men jeg hører noget overraskende eller sjovt. For eksempel hvis personen siger: “Hun er nede og købe sko!” Så hører jeg måske: “Hun er en bimbo!”

Det kommer der ofte et godt grin ud af fra begge parter, så jeg synes, at det er en god evne.

Hvad er kreativ sansning

I daglig tale er “kreativitet” en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende eller hidtil uset. Vi bruger det om aktiviteter såsom at lave en lerkrukke, et maleri eller et musikstykke, dvs. at gøre eller foretage sig noget på kreativ vis.

Her taler jeg imidlertid ikke om den normale brug af ordet, men altså om at opleve eller sanse på en kreativ måde. Det er vi ikke så vant til at tale om, og måske er vi dårligt nok bevidste om, at vi gør det.

Derfor synes jeg også, det er værd at undersøge nærmere, hvor udbredt den form for kreativitet egentlig er.

Jeg håber, at vi kan få et lille fingerpeg om det ved hjælp af meningsmålingen længere nede.

Selvom vi normalt ikke taler om den form for kreativitet, så tror jeg, at den er ret udbredt blandt kreative mennesker. 

Du skal nok have en lidt “skæv” hjerne for at opleve kreativt. Det kræver, at du er i stand til at se ud over, hvad der er det korrekte eller forventelige og vover eller tillader dig selv at opfatte tingene på en lidt anden måde.

Ligesom med al anden form for kreativitet, så skal vi turde frigøre os fra vores “indre dommer”, der kritiserer og peger fingre. Hvis vi er bange for kritik, så holder vi os i stedet indenfor sædvanen, det normale og korrekte.

Men det kan være meget smukt, når vi giver os selv lov til at være kreative, og jeg tror, at det gør vores liv mere spændende. Måske kan man endda sige, at kreativ sansning gør os til livskunstnere.

Fortæl om din kreative sans

Men anyway, herunder håber jeg, at du vil give din mening til kende ved at krydse af, om du kender til det med at sanse kreativt. 

Det behøver selvfølgelig ikke at være høresansen, som du er kreativ med. Det handler ikke om hvilken af vores fem sanser du bruger, men hvorvidt du er skabende i din måde at opfatte verden på.

Så det kan være, at du “ser kreativt”, “lugter kreativt”, “smager kreativt” eller “føler kreativt”. Eller måske bruger du flere sanser på en gang i din kreative opfattelsesevne.

Du må meget gerne knytte en kommentar til det ved at forklare nærmere, hvad din kreative sans består i. Hvis du ved hvorfor, må du ligeledes gerne skrive, hvad du tror din kreative evne gør godt for. Begge dele kan du gøre i kommentarfeltet længere nede.

Som sagt opfatter jeg det selv sådan, at min kreative hørelse er til for, at vi kan få det lidt sjovere, men der kan sikkert være mange andre årsager til, at vi sanser kreativt. Så lad os få nogle bud på det.

➡️ Brug gerne delingsknapperne herunder, så vi kan få så mange med i undersøgelsen som muligt! ✅

Sådan får du tætte(re) venskaber

Indlæg på singlespot.dk d. 19. januar 2016 af Jens W. Pedersen

singler-og-ensomhed1-e1453239004877

Som singler kan vi være mere udsatte for ensomhed. Vi har brug for nære relationer, og konflikter kan faktisk bringe os tættere på hinanden, hvis vi adresserer dem rigtigt.

 

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du med girafsprog kan komme tættere på dine venner:

Da jeg i sin tid gik i gymnasiet, blev jeg rigtig irriteret på min bedste ven. Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at sætte ord på det og tale åbent med ham om det, så jeg trak mig væk. Det har sikkert været meget forvirrende for ham at opleve min pludselige distance, men han evnede heller ikke at tage emnet op, og derfor gled det venskab bare ud og forsvandt. Den måde at håndtere konflikter på er bestemt ikke en måde, som sikrer os imod ensomhed.

Jeg fryser nemt til is, når der er noget, som går skævt i mine relationer – hvor andre måske reagerer mere udadvendt med åbenlys vrede eller irritation, har jeg en indgroet tendens til at trække mig væk. Faktisk virker det lidt som om, at min vrede viser sig som kulde, hvilket egentlig er ret underligt, når man tænker på, at vi typisk opfatter vrede som en varm følelse, som ild, vulkanudbrud eller deslige. For mig bliver det i stedet til følelsesmæssig kulde og distance.

I dag ved jeg imidlertid, at jeg kunne have løst den konflikt på en langt bedre måde. Der findes gode kommunikative redskaber, som hjælper os. Her tænker jeg især på Girafsprog eller Ikkevoldelig Kommunikation (IVK), som netop kan sikre, at vi åbner op i stedet for at lukke i.

Sådan tackler du brudte aftaler
I mange år har jeg haft det svært med brudte aftaler, og hvis andre kommer for sent til et møde med mig. Som en slags guddommelig komik har jeg imidlertid også fået flere nære venner, som har det problem – de har netop svært ved at holde deres aftaler, og det er bestemt ikke altid, at de kommer til tiden.

Forleden skete det igen. En nær ven holdt ikke sin aftale, og næste morgen var jeg rigtig trist. Imens jeg kørte derudaf i mit nye chaufførjob, fik jeg anledning til at tænke over, hvorfor jeg mon reagerer, som jeg gør.

Jeg prøvede at analysere det i girafsprog-termer, dvs. med fokus på, hvilke tolkninger jeg har af situationen, hvilke følelser, der følger med og hvilke behov, der ligger bag. Den analyse hjalp en hel del på mit humør. På vej til arbejde havde jeg ellers først forsøgt mig med positiv tænkning, men det hjalp overhovedet ikke, så det var rart at mærke, at girafsprog-tankegangen til gengæld gav noget.

De behov, som jeg ræsonnerede mig frem til, var: Venskab, nærvær og omsorg for min tid (så jeg ikke spilder den på aftaler, der ikke holder). Men grunden til at jeg blev så ked af det og skuffet, var også, at jeg tolkede det, der skete, ind i et gammelt traume, som handler om, at jeg ikke er noget værd – sådan kommer jeg nemt til at tro om mig selv. Inde i mit hoved blev det derfor til, at jeg var blevet svigtet af min ven, som nok ikke havde lyst til at se mig.

Det virker i sig selv forløsende, når vi på den måde kan sætte ord på vores indre tanke- og føleprocesser og dermed adskille det indre drama fra den ydre situation, som gav anledning til det.

Sådan dropper du kritik
Der er den fordel ved girafsprog, at du får mulighed for at tale om det, der er svært i jeres relation uden kritik af den anden, så du kan tage en konflikt op imellem jer på en relativt ufarlig måde.

På den måde får du en chance for at vende distance til nærvær. I det konkrete tilfælde skrev jeg derfor til min ven: ”Jeg har det jo svært med aftaler, der ikke holder. Tror, jeg kommer til at tolke det som, at jeg bliver svigtet”.

Ved at skrive det på den måde taler jeg om mig selv eller mit eget indre drama og holder mig derved også på egen banehalvdel, som man siger indenfor IVK. Ikke desto mindre sætter jeg ord på det, som gør vores relation svær lige nu.

I stedet for at trække mig væk inviterer jeg til dialog, og vi kan potentielt set få et dybere og stærkere venskab, fordi vi på den måde får sat ord på det, der sker imellem os. Modsat hvad jeg i sin tid gjorde i gymnasiet.

Til alt held har jeg i dag venner, som er gode til at tage tråden op, og som kan tale videre i samme ånd, dvs. åbent og ærligt men uden beskyldninger. I løbet af vores samtale viste det sig, at vi faktisk har et fælles ønske om at ses mere, end vi gør. Vi savner begge at snakke mere sammen. Vi ønsker begge, at få det planlagt bedre, så det kan ske. Det har vi nu gjort, og det, der begyndte som en uoverensstemmelse, er endt med, at vi kom endnu tættere på hinanden.

Nu er det ikke altid, at vi er så heldige med vores konflikter, så de bliver til et fælles gode, men det er da et forsøg værd, og eksemplet viser, hvordan kulde kan blive til varme, hvis vi benytter et sprog, der inviterer til dialog og forståelse.

Mere om Girafsprog
Girafsprog er relativt simpelt, for grundlæggende arbejder man med 4 elementer: Observation, følelse, behov og anmodning. Observationen er det helt konkrete, der er sagt eller gjort, f.eks. at vi har aftalt et møde, men min ven dukker ikke op.

Observationerne er den neutrale del af en konflikt, dvs. den del, som begge parter kan blive enige om, og når du taler om det, skal det være helt nøgternt og beskrivende, dvs. uden tolkninger.

Følelserne er f.eks. ”ked af det” eller ”irriteret”, men ikke ”svigtet” – svigtet er nemlig en blanding af en følelse og en fortolkning af, hvad den anden har gjort. Når du kun taler om følelserne, holder du dig på din egen banehalvdel.

Vores behov er også vores egne. I det konkrete tilfælde var det de uopfyldte behov for venskab, nærvær og omsorg, der gjorde mig ked af det, så dem adresserede jeg i min videre samtale med min ven, men uden at gøre ham ansvarlig for dem – så man siger ikke: ”Jeg har brug for, at du kommer til tiden”. I stedet tager vi selv ansvar for vores behov og siger f.eks.: ”Jeg vil gerne drage omsorg for min tid”.

I det konkrete tilfælde kom jeg ikke med nogen specifik anmodning, men lagde indirekte op til, at vi skulle snakke om det, der var sket – jeg opfordrede altså til dialog og forsøgte dermed at få mit behov for nærvær og venskab dækket. Ved at sikre en bedre planlægning af vores møder fik jeg også taget hånd om min tid, så den ikke går til spilde.

 

Hvis du gerne vil vide mere om Girafsprog og lære det i praksis, er det bedst at tage et kursus – se LIVKOMs kursuskalender.

 

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn.