De fleste singler drømmer om en kæreste, så derfor hører singleliv ofte sammen med dating. Kategorien har imidlertid også indlæg, som handler om, hvordan du kan være en glad single og tilfreds med det.
Den anden dag sagde mine kolleger, at jeg er for beskeden. Underspillet. Jeg sætter angiveligt mit lys under en skæppe.
Hvad siger I så? Har man hørt mage???
Men der er nok noget om det, for jeg er indadvendt af natur og vil nødig tage for meget plads, træde nogen over tæerne eller komme til at sige noget dumt.
Men nu må det være slut, så jeg vil virkelig være fremme i skoene med mine budskaber de næste 14 dage – for at komme over al den der beskedenhed.
Og så er det også lidt, fordi jeg ikke lige får nogen løn længere, så jeg skal se at få mig en indtægt på en anden måde… :p
Jubii, jeg blev interviewet af Christina Sander & co. på radio NOVA – de er mine favoritter, når jeg kører bil, så det var ekstra perfekt og lidt scary :p
Indlæg på singlespot.dk d. 21. January 2015 af Jens W. Pedersen
Oplever du også igen og igen at forelske dig i en, der ikke gengælder dine følelser?
Coach og rådgiver i dating og forelskelse, Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, fortæller om, hvordan du kan køle din forelskelse ned ved at være ærlig over for dig selv, hvis du altid føler, at du falder for de forkerte.
Det er lidt af en klassiker, og jeg gjorde det selv meget som ung: Blev forelsket i dem, jeg ikke kunne få. Derfor lærte jeg det, som jeg nu kalder at “temperere sine følelser”, dvs., at du bliver god til at mærke efter og se tegn på, om dine følelser er gengældt. Og hvis ikke de er det, kan du skrue ned for dem eller lægge dem helt fra dig.
Ja, jeg ved godt, at det lyder enormt nemt i teorien og kan være meget svært i praksis – især hvis man står midt i en besættende forelskelse. Derfor er det også en fordel, hvis du bliver god til at tage bestik af situationen hurtigt, så du ikke når at få en masse følelser, før du måske må sande, at de ikke var gengældt.
Min påstand er, at de fleste af dem som har det her problem, inderst inde godt ved, om deres følelser er gengældt, men de vælger at ignorere den viden, fordi de håber så meget. Mange vælger altså ønsketænkningen frem for deres sunde fornuft og realitetssans. Det er faktisk det valg, som gør, at vi bibeholder de stærke følelser – vi bliver ved med at håbe på, at følelserne bliver gengældt, og derfor giver vi heller ikke slip på dem.
Hvad gør du så?
Nu er der jo ikke noget galt i at være forelsket, men hvis du er en af dem, der igen og igen kommer ud i ulykkelige forelskelser, så er det et negativt mønster, som kan gøre rigtig ondt, og som du har behov for at lægge bag dig. Al begyndelse er svær, men det kan lade sig gøre. Øv dig i følgende:
Læg mærke til den andens kropssprog, siger det “kom” eller “bliv væk”?
Læg mærke til dine egne følelser – føler du dig tryg eller utryg? Det sidste kan være et tegn på, at følelserne ikke er gengældt.
Spørg dig selv, om du tror på, at I bliver kærester. Vær ærlig, når du svarer, så det ikke er ønsketænkningen, der styrer.
Hvis du flere gange før har været ulykkeligt forelsket, så prøv at lægge mærke til, om der er et mønster i dine oplevelser før og nu – er det en gentagelse?
Stop med at være ulykkelig
Når du på den måde sanser, mærker efter og lytter til din egen indre stemme, bliver du god til at tage bestik af den situation, du står i. Derfor bemærker du også, om du er i gang med en proces, som er god for dig, eller som vil gøre dig ulykkelig. Du kan sige stop, hvis du opdager, at du nu (igen) er i gang med at forelske dig i den forkerte.
Mange af os singler går rundt og drømmer om ubetinget kærlighed fra vores næste kæreste, men er det overhovedet muligt?
Coach og rådgiver i dating og forelskelse, Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, mener ikke, vi kan forlange ubetinget kærlighed, hvis vi ikke selv kan give den. Læs hans tanker om, hvordan du kommer væk fra idéen om en partner, der elsker dig fuldstændig betingelsesløst:
Indenfor psykologien er det ofte sagt, at vi har brug for at opleve ubetinget kærlighed som børn. Blev det behov ikke dækket, søger vi som voksne stadig efter den kærlighed og møder derfor andre med et: “Se mig!” og “elsk mig!” – vi prøver forgæves at få vores behov opfyldt pr. efterkrav.
Den psykologiske mekanisme spiller os nemt puds, men det nytter ikke at give barndommen skylden, når vi som voksne har brug for at tage ansvar for vores eget liv. Ved at fokusere meget på barndommen risikerer vi at hænge fast i en bitterhed over fortiden, som blot gør ondt værre.
Det du får, er det, du giver
Derfor siger jeg i stedet: Det du får, er det, du giver! Så hvis du vil have ubetinget kærlighed, må du altså selv være i stand til at give det samme. Kan du det? Nej, vel!?
Det er der næppe nogen af os, der kan, og derfor er vi så at sige ude af trit med virkeligheden, hvis vi søger det hos andre – eller måske endda kræver ubetinget kærlighed fra en potentiel partner.
Ingen af os formår at udvise ubetinget kærlighed, men vi kan øve os på kærlighed – både til os selv og andre. Og det er det afgørende, for det peger fremad med et løfte om, at vi med tiden og gradvist vil opleve mere og mere lys, kærlighed og lykke i vores liv.
Øv dig på kærlighed!
Så hvordan øver du dig? Prøv sådan her:
* Stå ved dig selv og din overbevisning.
* Giv dig selv plads og lov til at være den, du er.
* Undgå at suge kærlighed fra andre.
* Giv din kærlighed til en, som ønsker den.
* Forstå, hvordan andres handlinger er et spejl på, hvem du selv er, og tilgiv dem, fordi du selv kunne have gjort det samme som dem.
Mit helt basale synspunkt er som sagt, at vi får, hvad vi giver i kærlighed. Derfor er det at få held i kærlighed heller ikke et spørgsmål om at rage til sig – men derimod, at du vender dit fokus og lægger mærker til, hvordan du kan sprede glæde omkring dig. Hvis du kan være til glæde og behag for dine omgivelser i alt, hvad du gør, så har du nået dit høje mål.
Ønsker du reelt en kæreste, eller er det noget, du bilder dig ind for at føle dig normal?
Coach og rådgiver i dating og forelskelse, Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, vil have os singler til at følge janteloven mindre og blive bedre til at lytte til, hvad vi selv har brug for.
I min bog “Dating, desperation og selvudvikling” har jeg en liste over fem forskellige typer af singler*. Nr. 5 er en lidt spøjs fætter (m/k), fordi han prøver på at få en kæreste, selvom han ikke vil det for alvor.
Mit seneste indlæg her på SingleSpot.dk havde titlen “Derfor er parforhold ikke altid lykken“, og her omtalte jeg vores moderne tendens til “seriel monogami”.
Når så mange hopper fra forhold til forhold, kan det netop være, fordi vi har noget af single nr. 5 i os: Vi vil gerne have et parforhold, men alligevel ikke når det kommer til stykket. Eller vi vil det i hvert fald ikke så meget, at det bliver til et livslangt forhold og ægteskab.
Hvis du er en af dem, der gør sådan, skal du ikke se ned på dig selv af den grund, men huske at bevare et godt selvværd.
Tro på dig selv, single!
En af de vigtigste kilder til et godt selvværd er at forstå, at de psykologiske processer, vi gennemgår, er sunde og naturlige. Desværre kan den fremherskende mening og norm nogle gange modarbejde os, så vi føler os forkerte eller fejlbehæftede – og derfor burde opsøge en psykolog for at få repareret på vores dårligdom.
For nylig læste jeg en bog om dating og parforhold, hvor den gode terapeut på hver anden side opfordrede læseren til at opsøge en terapeut. He, he. Det er slet ikke sikkert, at du behøver det. Du behøver i hvert fald ikke at opfatte dig selv som skyldig eller forkert, hvis du ikke er rigtig interesseret i at finde en kæreste, men kan i stedet se på dig selv med anerkendende øjne, og tit er det bare det, vi har brug for.
Brud er ikke en svaghed
Det gør ondt, når et forhold opløses, så det vil vi helst undgå, men i modsætning til, hvad mange psykologer, familie- og parterapeuter prædiker, så ser jeg det ikke som en svaghed eller fejl. Vi behøver ikke at opfatte de brud som et udtryk for, at vi er for dårlige til at tale sammen eller lider af barndomstraumer.
Der kan være noget helt andet på spil, for det kan være, at vi gennemgår en naturlig proces. Jeg mener, at årsagen kan være, at vi hurtigt mættes, dvs. at vores appetit på parforholdet simpelthen ikke er så stor, at vi kan opretholde interessen for den anden igennem et helt liv. Måske er du på vej ud af den fase, hvor parforholdet er selve livets mening.
Kærlig singlekultur
Jeg mener, at vi har brug for en kultur, der støtter og fremmer et godt selvværd – også for singler. Frem for jantelovens bud: “Du skal ikke tro, du er noget”, siger jeg derfor:
* Du skal ikke ligge under for jantelovens flokmentalitet.
* Du skal ikke tro, at du er forkert, bare fordi du ikke passer ind i et traditionelt parforhold.
* Stå ved dig selv, og tro på, at det, du vil og gør, er det rigtige.
Hvis du gerne vil have meget kærlighed i dit liv, er der kun en ting at gøre, nemlig at udvise kærlighed overfor dig selv og andre – på den måde får vi en kultur, hvor selvudvikling kan ske uden unødig kritik og fordømmelse. Det er en kultur, som fremmer dit selvværd.
Det er faktisk også en kultur, som fremmer din evne til at være i et forhold. Hvis vi undgår at gøre os selv og hinanden forkerte, er der en større chance for, at vi kan blive i et forhold og nyde de goder, som er der.
*De fem singletyper
1. Du er tilfreds som single og ønsker ikke noget andet.
2. Du bilder dig ind, at du er tilfreds, men dybest set ønsker du at leve i et parforhold.
3. Du er utilfreds, men forholder dig passiv. Du gør ikke noget for at få en kæreste.
4. Du er utilfreds og aktiv – så du kaster dig gerne ud i møder med det andet køn.
5. Du bilder dig ind, at du er utilfreds og prøver da også at få en kæreste. Men reelt ønsker du det ikke.
Vores nye blogger har et helt nyt og overraskende syn på, hvorfor du ikke kan få dine parforhold til at holde særlig længe.
Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, er coach og rådgiver i dating og forelskelse. Her kan du læse hans forfriskende tanker om, hvorfor så mange af os hopper fra det ene parforhold til det næste og om, hvad du kan gøre i stedet.
I dag er der mange, som har svært ved at få parforholdet til at lykkes, og det kan der være flere grunde til. Terapeuter vil typisk pege på, at det skyldes traumatiske oplevelser, som har indgydt os en angst for at blive svigtet, og som gør, at vi ikke længere har tiltro til kærligheden.
Her vil jeg imidlertid gerne slå til lyd for en anden grund, som vi sjældent hører om: Det kan være, at din optagethed af parforhold og ægteskab er aftagende, så du er på vej ud af den fase, hvor det er det vigtigste i livet.
Den fase er med andre ord ved at være et overstået kapitel for dit vedkommende, og den har derfor ikke længere så godt et tag i dig. Så mister du hurtigt interessen for partneren. Det, som skulle have været en livslang interesse og parløb, bliver kun til et kort intermezzo eller en afglans af den romantiske drøm, som du havde håbet på.
Indhold i dit singleliv
Hvis du imidlertid savner en god erstatning for det livsindhold, som romantikken repræsenterer, så hænger du nemt fast i fortiden, som du gentager ved at forsøge dig med en ny forelskelse og en ny partner.
I dag har vi derfor det, man har kaldt seriel monogami, hvor vi med mellemrum skifter partneren ud og starter forfra. Derved gennemspiller vi også de samme faser i et kærlighedsforhold gentagne gange, men vi har svært ved at komme videre derfra og nå frem til en ny mening.
Måske er parforholdets tosomhed ikke længere nok for dig. Dermed ikke sagt, at du så helt vinker farvel til at have et parforhold i dit liv, men du må supplere det indhold med noget andet og mere.
Lægger du for stor og ensidig vægt på det livsindhold, som kæresten og ægteskabet kan give dig, så presser du den citron for hårdt – og så skuffes du den ene gang efter den anden.
Hvad er din passion?
Hvis du gentagne gange oplever, at dine parforhold kuldsejler, så er mit råd derfor, at du overvejer, om din optagethed af parforholdet i virkeligheden er lidt kunstig eller overdrevet?
De kuldsejlede forhold kan være et tegn på, at du er på vej ud af den zone, hvor parforholdet indfrier alle dine drømme, og så skal du til at lede efter et nyt, alternativt livsindhold.
Det kunne være en anden passion eller en større form for kærlighed, hvor du tænker på at være noget for andre, dvs. næstekærlighed, altruisme og medfølelse. Herunder får du nogle flere ideer:
Tænk over, hvad dit nye livsindhold mon er, f.eks.:
* at give dine børn en god start på livet
* berige andres liv ved at blive en kapacitet indenfor dit fag eller håndværk
* skabe skøn musik, kunst, arkitektur, litteratur eller lignende
* fordybe dig i en stor hobby eller interesse
* sprede glæde omkring dig med din fine sans for humor
* kæmpe for en bedre verden med dine politiske budskaber
* opfylde din mission i livet ved at … ?
Når du leder efter det nye indhold i livet, kan det godt ske på en famlende og usikker måde. Det er i så fald helt naturligt. Overgangsfaser er svære. Når én epoke er slut og livet skal til at tage en ny drejning, kan det opleves som et tab af mening eller en følelse af indre tomhed, der varer ved, indtil vi har forstået, hvad vores liv nu handler om.
Min bog er nu på trapperne. JUBII. Den hedder ”Dating, desperation og selvudvikling” og handler kort fortalt om, hvordan du bruger selvudvikling til at få held med dating. Den lange forklaring på det fylder knap 200 sider og udkommer på forlaget Indblik til april.
Bogen henvender sig til singler af begge køn. Singler går tit og sukker efter en kæreste og får ondt af sig selv, fordi det ikke sker. Så sniger desperationen sig ind og får dig til at søge ukærlige forhold eller gør, at du bliver forelsket i dem, du ikke kan få. Med hjælp fra Dating, desperation og selvudvikling vendes det mønster på hovedet, så du i stedet møder gensidig kærlighed.
Mange bøger om dating handler om din adfærd; hvordan du bør optræde, og hvad du skal sige. Denne bog går et spadestik dybere og beskæftiger sig med, hvordan du hviler i dig selv og helt naturligt signalerer et højt selvværd. Du bliver også bedre til at mærke, hvad du vil og håndtere dine følelser, for eksempel angst for afvisning.
Jeg har en hel weekend for mig selv. Ingen aftaler. Jeg har en god roman af Henrik Stangerup, som jeg kan læse i ro og mag.
MEN
Så kommer den der uro over mig. Jeg bliver utilfreds og synes, at der mangler noget. NOGEN. Og jeg føler, at jeg bør gøre noget, sætte noget i gang, flytte ud af byen, oprette en datingprofil, skrive et indlæg, arrangere og løbe for livet. Realisere mig selv.
Og jeg som ellers tror på evigheden
Jeg burde kunne sidde her som en anden buddhistisk munk i fuldkommen ubekymret ro
Jeg vil gerne advare imod, at man igen og igen lader sig selv blive ulykkeligt forelsket – don’t go there!
OG DER FINDES FAKTISK EN KUR!!!
Den omtales her for første gang (i verdenshistorien)… 🙂
Kuren bygger på en ide om, at de ulykkeligt forelskede er i deres følelsers vold – de går så at sige rundt med hovedet under armen. Kuren består derfor i at få mere sund fornuft ind i processen. Det gør man ved at gennemgå og reflektere over følgende 3 punkter:
Punkt 1) Når man ikke kan få en anden person, så ved man det som regel godt, MEN man vælger at ignorere den viden – man griber efter halmstrå, og håber at den anden måske alligevel…
Det skal man ikke!
I stedet skal man gå efter det, der føles rigtigt, dvs. hvor man har en god mavefornemmelse af, at den anden også er interesseret.
Punkt 2) Man bilder sig ind, at den anden er noget helt fantastisk og man ville blive SÅ lykkelig, hvis bare…
Nej, det ville man ikke!
De som har tendenser i den her retning mister ofte ret hurtigt interessen for den elskede, hvis de rent faktisk får ham/hende.
Punkt 3) Når man bilder sig ind, at den anden er det ENESTE saliggørende, og at man ALDRIG bliver glad igen med mindre den anden…
Så tager man fejl!
Og når først “besættelsen” er ovre, så kan man faktisk stå og tænke: “Hvad var det egentlig lige, jeg så i den person?”
—
Behøver jeg at nævne, at kuren her ikke er videnskabeligt dokumenteret? (endnu) 🙂
MEN jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har prøvet det selv…!
Ps.: Hvis du ønsker en mere udførlig gennemgang af 3 punkts kuren, så læs min bog Dating, desperation og selvudvikling eller kontakt mig herunder for at få en tid til en coaching session.
Jeg har set, at man udgiver gåder her – så nu kommer der en til, omend en mere eksistentiel en af slagsen:
Hvad er det lige, som gør, at nogle vælger at blive ulykkeligt forelskede?
Det kan måske virke provokerende, når jeg skriver “vælger”, for vores begreb om forelskelser indebærer ofte noget viljeløst – man kan ligesom ikke gøre for det, eller man er i sine følelsers magt…
Ikke desto mindre tror jeg, at der er et element af valg i det, bl.a. fordi der er nogen, som ALTID bliver forelskede i lige præcis dem de IKKE kan få. Og hvis det så alligevel lykkes at få den person, så blegner interessen – så er den anden alligevel ikke så fantastisk fascinerende 🙂 Det kunne jo tyde på, at man vælger at kaste sin forelskelse på det uopnåelige.
Nogle gange bliver de ulykkelige forelskelser nærmest til “besættelser”, hvor personen tilsyneladende svælger i sin ulykke.
Man er i sine følelsers vold, javel, men hvorfor vælge en kærlighed, som ikke gengældes?
