Hvad er meningen med ulykkelig kærlighed (og andre ulykker)?

Hvad er meningen med ulykkelig kærlighed
Det kan være meget svært at få mening med det, når vi står midt i en ulykkelig situation. Foto af Jeremy Perkins.

Der er forskel på ”årsagen til” og ”meningen med” vores problemer – det første er bagudrettet, mens det andet peger fremad imod det, vi opnår, for eksempel større selvindsigt eller empatiske evner. Nu ser vi nærmere på, hvorfor det er godt at finde mening, og til sidst får du nogle bud på, hvordan du gør det i dit eget liv.

Hvad enten det drejer sig om dating og parforhold eller handler om andre områder af livet, så er det klart, at vi gerne vil opleve lykke og opnå succes.

Når jeg taler med folk om deres problemer, så løser vi dem som oftest ved at kigge på årsagerne. Det er imidlertid også vigtigt at finde meningen med dem.

Et eksempel kan tydeliggøre forskellen på årsag og mening: Lad os sige, at du føler dig meget usikker, fordi du blev forladt af din forrige kæreste. Nu er du bange for at blive svigtet igen, hvis du indleder et nyt forhold.

Umiddelbart er årsagen til din usikkerhed altså, at du blev forladt. Dykker vi ned i problematikken, kan vi måske også konstatere, hvorfor du blev forladt og dermed pege på en dybereliggende årsag.

Når vi forstår årsagerne, kan vi desuden formulere nogle bud på, hvad du skal gøre anderledes fremover. Alt det er naturligvis meget hjælpsomt.

Få mere viden om årsager til ulykkelig kærlighed: Køb De to regler i dating og parforhold

Så vidt årsagerne, men hvad er så meningen med, at du blev forladt og føler dig usikker?

Mening peger fremad

For at besvare meningsspørgsmålet skal vi forestille os, hvad der kan komme ud af dine vanskeligheder på sigt. Nu og her er det jo ikke nogen rar situation, og du vil naturligvis gerne være fri for den usikkerhed, der hæmmer dig.

Men tænk langt frem i tiden, og forestil dig, hvordan det vil være, når du er kommet ud på den anden side. Til den tid er du ikke længere usikker, det har du lagt bag dig. Til gengæld er du er blevet erfaringerne rigere.

Spørgsmålet er så, hvad de har bibragt dig.

Det kan for eksempel være empati og forståelse. Både indsigt i din egen psykologi men også forståelse for andre – for når du selv har stået i en svær situation, kan du bedre leve dig ind i deres vanskeligheder.

Du har også udviklet nye evner, for nu kan du håndtere angst og usikkerhed. Ikke bare i relation til dating og parforhold, men generelt. Derfor hviler du i dig selv på en ny måde og har fået mere selvtillid og gå på mod.

De goder har du altså opnået, fordi du blev forladt og var meget usikker i en periode.

Når du gør det op, føler du derfor også, at det har været umagen værd. I tilbageblik giver vanskelighederne mening, og du ville ikke have været dem foruden.

Fordelene opdager vi måske først mange år senere, men selv de sværeste ting i livet kan give mening i tilbageblik. Nogle kan for eksempel fortælle, hvordan de på grund af en depression kom i kontakt med deres følelser og lærte at håndtere dem. På den måde fik de mening med det og glæde af det bagefter.

Årsag og mening er altså ikke det samme. Man kan vel sige, at det ene er bagudrettet i den forstand, at årsagerne allerede er sket, for de har jo forårsaget den situation, som vi befinder os i nu. Mening peger til gengæld fremad og er svaret på, hvad det svære skal gøre godt for.

Derfor skal du kende meningen

Jeg havde engang en veninde, som led af panikangst. Da det var værst turde hun dårligt nok bevæge sig udenfor en dør, så det var en meget svær periode.

Hun havde lavet en seddel til sig selv, hvor der bare stod et enkelt ord: ”Hvorfor?” Og når hun kiggede på den seddel, så græd hun som pisket.

Reaktionen bundede nok i, at hun inderst inde havde et stort behov for at forstå, hvad meningen var. Sådan er der mange af os, der har det.

At få mening er tilsyneladende et af hjertets mere dybtliggende behov. Jeg tror, at det er meget svært for os at blive tilfredse med livet, endsige lykkelige, hvis vi ikke kan se meningen med det.

Hver især har vi forskellige mål i livet, som vi stræber efter, og hvis vi får noget af det, vi drømmer om, så forsøger vi at holde fast på det.

Og omvendt når vi oplever det modsatte af det, vi håbede på, så stritter vi måske imod med næb og kløer.

Men at stritte imod kan gøre ondt værre, fordi vores problemer i så fald kommer til at strække sig over en længere periode.

Vi ryger også let ned i et sort hul, hvor vi føler, at verden er imod os.

Når vi forstår, hvad modgangen gør godt for, undgår vi derimod de mørke og forbitrede tankebaner. Vi opnår balance og sindsro.

Vi får også lettere ved at overvinde vanskelighederne. Vores motivation gør nemlig en stor forskel, når vi gennemgår en svær periode eller påtager os en hård opgave.

Det er ligesom at bygge et hus. Det føles meget hårdt og slidsomt, hvis det ikke siger dig noget. Men er det derimod dit drømmehus, så giver arbejdet mening – derfor føles det også relativt let, selvom du skal grave nøjagtig ligeså meget og lægge det samme antal mursten.

3 former for mening med modgang og ulykke

For at hjælpe dig med at finde mening i dit eget liv, gennemgår jeg nu kort tre forskellige slags mening, som man ofte kan pege på.

En af de sværeste problematikker, der findes i vores kærlighedsliv, er at ”forelske sig i de forkerte”. Hvis folk klager over det, vil jeg måske sige noget a la:

I en vis forstand er de forkerte forhold også rigtige. At et forhold er forkert betyder nemlig ikke, at det var forgæves. Intet er forgæves. Vi lærer jo af vores fejltrin, og det er kun ved, at du gør dig erfaringer med det forkerte, at du til gengæld kommer til at forstå, hvad der er rigtigt. På den måde går det forkerte og rigtige op i en højere enhed.

Noget i den stil mener jeg, at man kan sige på alle områder af livet, hvor det går skævt for os.

Den form for mening gengives i øvrigt i gamle talemåder såsom ”af skade bliver man klog” og ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”.

Vi tilegner os nye indsigter og evner i kraft af vores genvordigheder og udfordringer, for ellers kunne vi jo ikke overvinde dem. Kundskaber og indsigt er således den første form for mening eller formål.

Men vi opnår også noget mere, for kontrasten imellem lykke og ulykke eller succes og fiasko har i sig selv betydning.

Uden kontrasterne ville det svare til, at vi skulle male med hvid maling på et hvidt lærred – så kunne man jo ikke se noget billede, og på samme måde er kontraster nødvendige for vores livsoplevelse.

Med andre ord kan vi kun opleve succes i kraft af fiaskoer. Hvis du derimod forestiller dig, at du altid havde succes og aldrig havde oplevet andet, så ville du ikke regne det for noget.

På baggrund af nederlagene bliver du til gengæld i stand til at opfatte og påskønne din succes. Det er således den anden form for mening.

Men ikke nok med det. For hvis vi altid havde succes, ville vi nok også se ned på dem, der fejler og har det svært.

Man kan forestille sig, hvordan du i den situation kun ville have en hånlig bemærkning tilovers for de svage: “Tag jer sammen!”, ville du måske sige og dermed udvise hovmod.

Vores egne nederlag gør imidlertid, at vi får medfølelse med andre. Nu kan vi pludselig sætte os ind i deres vilkår, og forstår hvor svært det er at befinde sig på bunden.

Vi bliver således mere ydmyge og empatiske, og det er den tredje form for mening.

På den måde er der altså rigtigt meget godt, man kan sige om vores nederlag. Derfor er de heller ikke rigtige nederlag, men derimod byggesten til nogle højere mål.

Sådan får du mening i dit eget liv

Ovenstående var nogle generelle overvejelser omkring, hvad der er meningen med de svære ting i livet. Men når du står midt i et konkret problem, så vil du nok gerne forstå, hvad lige præcis dét problem skal gøre godt for.

Så hvordan finder du ud af det? Prøv følgende:

  1. Til at starte med kan du simpelthen stille dig selv spørgsmålet: Hvad skal det gøre godt for? Vær åben for de svar, der måtte komme.
  2. Prøv så at tænke frem – forestil dig, at du er blevet ældre. Dit problem er for længst overstået og måske glemt. Hvad har du til den tid opnået i kraft af problemet?
  3. Du kan også få inspiration af at tænke tilbage – gå for eksempel ti år tilbage i tiden og tænk på noget, som var meget svært dengang. Hvad har du fået ud af den gamle problematik?
  4. Hvis du er åben for det, kan du desuden bruge bøn. Bed om svar på, hvad modgangen skal gøre godt for, og bed om hjælp til at tage den let.

Til sidst vil jeg nævne, at det at få mening også er en evne i sig selv. Ovenstående kan du således øve dig på, og øvelse gør som bekendt mester.

Med tiden bliver det let for dig, fordi du har vænnet dig til at få mening med tingene. Dermed har du også vænnet dig til at komme igennem problemer med sindsro og gå på mod.

Så er du med andre ord blevet ”resilient”, som det hedder i psykologiske termer. Resiliens er en overordentlig vigtig og stærk evne, fordi den indebærer, at vi kan klare modgang.

En stor modstandskraft afgør ofte, om vi bukker under eller kommer ud på den anden side, og i mange tilfælde er det også forskellen på, om vi får succes eller fiasko.

Derfor er det at få mening med livet også noget af det vigtigste, vi kan foretage os.

Læs mere om mening

Grib dagen … og få stress!

Flere liv

Billedtekst: Der er mange, som siger: ”Du lever kun en gang!” Men vores udviklingsprocesser kommer ikke til deres ret i et et-livsperspektiv, så måske tjekker du bare ud og ind igen. Foto: Heng Films

I mange år har man sagt: ”Vi lever kun en gang”. Og ud fra den antagelse, har vi skyndt os med at ”gribe dagen” og leve fuldt ud, imens tid er. Jeg er ikke modstander af at leve i nuet, og i nogle situationer er det vigtigt, at vi tør gribe dagen og dens muligheder. Men som samlet livsfilosofi mener jeg, at den holdning er forfejlet og skadelig.

Jeg mener, at holdningen til livet som en engangsforeteelse, og som noget vi skal få mest muligt ud af, skaber et konstant pres på os for at leve intenst og hurtigt.

Så skal vi gribe dagen, for vi vil nødigt gå glip af noget. Men vi risikerer at få stress, hvis vi dermed forventer at nå vores mål og realisere os selv fuldt ud.

Holdningen kan oven i købet resultere i mange selvbebrejdelser, for måske magter vi det ikke. I virkeligheden er det nemlig ikke altid sådan, at mulighederne byder sig, og nogle mennesker griber forgæves ud efter dem den ene gang efter den anden.

Nyd livet

Derfor er det vigtigt at få sagt og fastslået, at en del af det at leve godt er forbundet med accept og tålmodighed. Vi skal forstå, at tiden er en uomgængelig faktor i vores langsommelige udviklingsprocesser.

I løbet af et enkelt liv vil der være noget, du ikke når. Du kan ikke, og du skal heller ikke nå det hele. Så læn dig blot roligt tilbage, accepter det, og nyd livet så godt du kan!

Der vil være muligheder, som går din næse forbi, og der vil være noget, som du bare ikke magter. Det behøver du til gengæld ikke at bekymre dig om, hvis du tror på, at livet er evigt, og at alting har sin tid.

Der findes mange beretninger om og undersøgelser af livet før og efter døden. Hvorvidt de kan overbevise os om reinkarnation må være op til den enkelte at afgøre.

Men der er et ekstra argument, som jeg kan påpege: Vores udviklingsprocesser er tilsyneladende ikke designet til et enkelt liv – nogle af de processer giver kun mening, hvis man betragter dem i et mere langsigtet perspektiv.

Få fred

Nu skriver jeg fx på en bog om det at blive ”forelsket i de forkerte” og har i den anledning indsamlet en hel del historier, hvor folk fortæller om deres kærlighedsliv, og hvordan det er gået galt gentagne gange. Læs Sandras historie og Annies historie.

Når jeg hører om de dårlige forhold, siger jeg tit noget a la:

I en vis forstand er de forkerte forhold også rigtige. At et forhold er forkert betyder nemlig ikke, at det var forgæves. Intet er forgæves. Vi lærer jo af vores fejltrin, og det er kun ved, at du gør dig erfaringer med det forkerte, at du til gengæld kommer til at forstå, hvad der er rigtigt. På den måde går det forkerte og rigtige op i en højere enhed.

forkert-er-rigtigtMen det kan virke som en ringe trøst. Du når nemlig ikke nødvendigvis at høste frugterne af det, der gik galt – selvom folk arbejder aktivt med disse ting, og selvom de gradvist gør fremskridt, så sker det som regel med små skridt.

Derfor kan vi godt blive gamle og opleve, at vi har forpasset vores chance. Det blev aldrig helt til det, vi håbede på.

Sådan mener jeg, at det er på alle livets områder, hvor vi måske, måske ikke når frem til at udfolde vores fulde potentiale. En accept af det faktum er vigtig, hvis du skal have fred med dig selv.

Uafsluttede processer taler for reinkarnation

Intet varer evigt, og der kommer en dag, hvor alt det, du nu kæmper med, er lykkeligt glemt og borte. Men der er ingen garanti for, at det vil ske indenfor en overskuelig fremtid, så selvom alle ønsker sig et lykkeligt kærlighedsliv, er det ikke alle, der får det.

Et-livsperspektivet lukker sig om sig selv på en måde, så nogle af vores problemer ikke får en løsning. Så tager vi dem med os i graven. Dermed kan man selvfølgelig også mene, at de er afsluttede, men jeg synes ikke, at det giver anledning til noget særlig positivt livssyn.

Så jeg vil hellere sige, at selve det faktum, at vi tager uafsluttede processer med os i døden, er et vægtigt argument for at livet må fortsætte og gentage sig. Og hvis du ser sådan på det, kan du bedre leve et liv i harmoni og balance.

GAAAB jeg er blevet voksen

Nogle gange har jeg tænkt på hvor meget liv, der egentlig er som voksen. Det kan næsten virke som om, at der er et overskud af liv. Fra det tidspunkt, hvor man ligesom er “færdig” som voksen og indtil man dør, er der måske 60 år eller noget i den stil…lang tid. Og hvad hvis man hurtigt når til et punkt, hvor man føler, at man har oplevet det meste eller det hele? Sådan har jeg haft det nogle gange. Er uddannet, har rejst i verden (x antal gange), har arbejde, har haft (x antal) kærester, har måske børn eller valgt ikke at få. Hvad er der så mere at komme efter…???

Så kan man måske opdage, at man er stivnet i en fast form og hver dag ligner den foregående. Og det går jo egentlig meget godt, men HOLD KÆFT hvor er det KEDELIGT. Eller ens liv er bare blevet jævnt og middelmådigt og ikke noget at skrive hjem om.

Så er det på tide at kigge indad. Altså grundigt. Ikke bare et hurtigt kig i en kort pause fra hverdagens trummerum. Det er så nemt at blive lullet i søvn, hvis der ikke er et ydre pres, som udfordrer og sætter os i gang. Man lulles ind i trygheden. Men er det det, vi dybest set vil. Er det det, du vil?

Det var måske et lovlig retorisk spørgsmål… 🙂

Men altså, jeg anbefaler selvudvikling!

Ikke nødvendigvis men hvis man får den der fornemmelse af, at livet er gået lidt i stå…

Personligt har jeg det sådan, at de største oplevelser, og det mest berigende liv, ligger tæt på. På en måde er det ikke så svært at komme i kontakt med, for det er i os selv. Hvis man prikker lidt i ens egen overflade, så kan man opdage, at den dækker over en buldrende livskraft. Overfladen er den dagligdags, trygge væremåde og tankegang. Men hvis vi kigger nærmere på det, vil vi måske opdage, at denne trygge ramme er ret snæver. Og at vi er bange for at bevæge os udenfor den. Men lige under angsten for det ukendte bruser og buldrer livskraften. Så hvis man gerne vil udvikle sig selv og ens liv, kan man starte med at se på, hvad det er man undgår, men som man egentlig gerne ville, hvis man turde… 😉

Små tekster

Hvis man ved hvilken retning, man skal gå i, så gør det ikke så meget, at man ikke kan finde ud af det (endnu), for så har man den der fornemmelse af at være på rette vej, og det er i sig selv en befrielse

Jeg er i gang med at skrive en bog, så jeg får nok ikke skrevet lange indlæg her foreløbig – men til gengæld kan der i fremtiden komme sådan nogle små tekststykker som ovenstående… 🙂