Artiklen her handler om, hvordan vi, min bror og mig, påvirkes af tilfældigheder. Held og uheld. Vores adfærd vil her blive betragtet som et casestudy 🙂
Nærmere bestemt ser vi på mange års observationer i forbindelse med spillet backgammon, hvor tilfældigheder spiller en helt afgørende rolle pga. de mange terningekast.
Vi to er (angiveligt) moderne, rationelle individer, men vores adfærd indikerer noget helt andet; under spillet forsøger vi nemlig at påvirke terningerne ved at udøve magi, bøn (vi trygler) og i kraft af små ritualer, som fx at puste på terningerne inden vi kaster dem 🙂
Det er formentlig ret komisk at se på, men ikke desto mindre lægger vi stor alvor i det – ikke bare en gang imellem men HVER gang.
Alt sammen er det noget, der snarere kendetegner den arkaiske psyke hos vores animistiske forfædre. For dem var alt besjælet, inkl. de “døde” ting; stenene, vinden osv. Det er terninger ikke for os. Især ikke for min ateistiske bror, som til enhver tid vil sværge til strengt videnskabelige forklaringer på et hvilket som helst fænomen.
Jeg er spændt på, hvordan han vil (bort)forklare sin egen adfærd her??? 🙂
Og ikke nok med at vi ihærdigt søger at manipulere med terningerne; vi reagerer også som forurettede, når de går os imod. Især hvis vi “sidder i uheld” i længere tid. Så hidser vi os op, bliver vrede og føler os dårligt eller uretfærdigt behandlet.
Som om hele verden var imod os.
Nu er han blevet mere afbalanceret, men før i tiden kastede lillebror endda ting efter mig, når han var tilstrækkelig ophidset 🙂
Vi påtager os tilsyneladende en meget uklædelig offerrolle, et martyrium.
Men for at verden kan være imod os, må den være besjælet. Den må have en vilje eller intention. Døde ting kan ikke være imod noget. Vores adfærd afslører, at vi implicit tillægger verden et væsens kvaliteter. Vi betragter den som en modstander; en som ikke kan lide os, eller som behandler os dårligt og uretfærdigt. Vores psykologiske respons vidner om lag i vores psyke, der har en anden verdenstydning, end den vi bevidst tillægger os. Der må være tale om en ubevidst religiøsitet, som så at sige tager magten fra os.
Ur-psyken er tilsyneladende stærkere end den moderne, rationelle intelligens 🙂
Jeg bærer nag til Kølerslangen i min Skoda
Køber en lykkemus i kiosken på rigshospitalet til en ven med diagnosen hjernecancer.
Ser en lille elefant i porcelæn ligge ved døren i et gammelt kolonihavhus og synes det er en besked om, at jeg kan blive lykkelig der.
Tør ikke skrive om et nyt job på facebook, fordi det forløbig kun er vikariat.
Jo, der er ikke meget moderne klogskab i det..
Nej, men til gengæld en hel del arkaisk visdom 🙂
At ur-psyken til tider er stærkere end den moderne, rationelle intelligens, synes jeg er ganske forståeligt. Vi har trods alt været urmennesker i meget længere tid, end vi har været moderne og videnskabelige. Nogen gange er det sikkert godt at lade ur-psyken reagere, men jeg synes det er vigtigt at være bevist om det og lige køre reaktionen igennem den moderne, rationelle intelligens, før man føre den ud i livet.
Tag eksemplet med porcelæns elefanten og det gamle kolonihavehus, hvis man prøver at dykke ned bag følelsen og analysere den rationelt, så kan man måske få noget mere ud af den. Jeg får associationer til noget fredfyldt og frit, her kan man slukke mobilen og slappe af. Så bliver man lykkelig af den association er det måske det underbevidste der prøver at fortælle at man har brug for at stresse af.
Med hensyn til terningerne i backgammon, er det jo meget vigtigt højlydt at påpege at man har været uheldig, man skulle jo nødig give folk chancen for at antyde at man har spillet dårligt 🙂
Elefanten har en underlig gennegående figur i vores familie, som noget helt unikt. Det strækker sig fra en slidt grå Dumbo fra 1977, glemt i en antikvitetsforretning i en gammel barnevogn, og en forvirret opringning i kaos ved opdagelsen af tabet.. Undskyld men vi hos jer ved 16.99 tiden og vi glemte en grå elefant, har De set den? Stilhed og så høj latter..Jo..
Senere en ridetur i Thailand, en kær unge i en park, en stakkels turist elefant i en lille tæt gade i Phuket, som fik mig til at overveje at atge hjem NU.
Derefter små træfigurer og senere elefant malerier af min datter Tina Ørsted Rosendahl. Idag symboliserer de nok mere den sårede hanelefant ( En far, cancer, blodprop) der trods sin styrke er faldet og ligger på siden, uden at kunne komme op, retsen af flokken holder tæt kreds omkring ham, men han må selv kæmpe sig op, men med familiens ufattelige kraft får han langsomt sig op igen.
Så lå den der elefanten i den have som kom til at hedde “Den lille Lykke”
For ja, der er ikke strøm, kun solenergi, og der er back to basis…
Det var bare lige lidt om den……